English   Danish

2010/2011  BA-HAF_STOK  Strategisk økonomi

English Title
Strategic Economy

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 7,5 ECTS (225 SAT)
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Placering Forår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi
Kursusansvarlig
  • Christine Molgaard Cleemann - Institut for Ledelse, Politik og Filosofi
Fagområde/Category
  • Virksomhedsstrategi/Corporate and Business Strategy
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
Efter at have fulgt faget forventes den studerende at være i stand til at kunne:

  • udvælge og reproducere modeller/cases/teorier/perspektiver fra pensum til analysere den givne problemstilling/case
  • gennemføre en klar og konsistent analyse af den givne problemstilling/case
  • sammenholde og diskutere teorierne/perspektiverne i forhold til hinanden
  • forholde sig kritisk til analysens udsigelseskraft og begrænsninger
Eksamen
Strategisk økonomi
Eksamensperiode Forårstermin
Eksamen er en individuelle 48-timers opgave. Opgaven udarbejdes på baggrund af stillede spørgsmål, og må have et maksimalt omfang af 10 sider. Ved bedømmelsen medvirker medeksaminator, og opgaven gives karakter efter 7-trinsskalaen.
Eksamination
Forudsætninger for indstilling til eksamen
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget strategisk økonomi ønsker at give plads til en praktisk refleksiv ’bro’ mellem økonomisk og filosofisk tænkning. Faget vil gøre det muligt at honorere økonomiens krav om konkrete handlingsalternativer på komplekse, oftest ustyrlige, globale og strategiske virksomhedsproblemstillinger ved at spørge til, hvordan økonomien gør sig refleksiv? Med andre ord, faget lærer den studerende, hvordan man kan organisere og diskutere virksomhedens globale strategiske problemstillinger i lyset af deres økonomiske kompleksitet OG samtidig honorere konkrete krav til økonomisk meningsfuld handling. Udover at forbedre den studerendes kendskab til relevant strategisk økonomisk litteratur er det fagets formål at udvikle den studerendes analytiske evne til at anvende denne udvalgte litteratur/perspektiver på et strategisk økonomisk problemkompleks – i faget præsenteret og diskuteret gennem en praktisk problemorienteret case. Casen for foråret 2011 leveres af A. P. Møller – Mærsk

Faget tager udgangspunkt i, at økonomien rummer sin egen pragmatiske og produktive refleksivitet til varetagelse af konkret ustyrlige og komplekse problemstillinger i en global virksomhedskontekst, nemlig ’management-tænkningen’. Netop management tænkningen, i sine mange forskellige udtryk, inspirer til stadighed verdens virksomheds- og statslederes forståelse og beslutningsdynamik. Med udgangspunkt i udvalgte af management-tænkningens kernetekster og mest aktuelle perspektiver, som verdens globale ledere i dag lytter til, fx Peter Drucker (Manden der opfandt ’Management’), C. K. Prahalad (Manden, der for andet år i træk er ’World’s Most Influential Thinker in Management’ og ophav til ’Core Competence’ og ’The Fortune at the Bottom of the Pyramid’) forpligter faget sig på at tænke med den pragmatik og de vilkår der konstituerer den moderne økonomis forståelse af værdiskabelsesprocesser. Med inspiration i en såkaldt pragmatisk/’performativ’ læsning (Alvesson, Spicer & Kärreman, 2009; Bang, forthcoming) giver faget mulighed for at den studerende kan tilegne sig en forståelse af virksomheders globale, strategiske problemstillinger med økonomiens eget strategisk økonomiske funderede begrebsgrundlag.

Faget ignorerer således ikke den massive kritik som management tænkningen har været genstand for – i særdeleshed fra forskere fra LPF – inspireret af nyere fransk filosofi under overskrifter så som fx ’Critical Management Studies (CMC)’. Problemet med denne kritik er dog, at den er mere filosofisk end økonomisk funderet, mere kvalitativt end kvantitativt forpligtet, og mere omkostnings- end værdifokuseret, som ofte efterlader enhver leder med et globalt styringsproblem i et handlingstomrum. For virksomheder med global rækkevidde og strategiske problemkomplekser er det nødvendigt på én gang at kunne tænke og handle på både værdiskabelse OG styring – vel vidende at strategisk økonomiske valg og handlinger må gennemføres uden fuld viden om hverken strategiens effekter udadtil eller indadtil i virksomheden.

For at de studerende kan afprøve og mærke strategisk økonomi som pragmatisk refleksivt problem opbygges fagets forløb henover et omfattende og intensivt casearbejde, der omhandler en danskejet, multinational virksomheds økonomisk strategiske omstillings- og udviklingsproces (Forår 2011 som nævnt A. P. Møller – Mærsk Gruppen)

Den gode forståelse for strategisk økonomi handler for faget dermed om, at den studerende udvikler en praktisk forståelse for, hvordan virksomheden kan tænke og handle strategisk i en global økonomisk kontekst samt opbygger sin evne til refleksiv analyse af, hvilke komplekse økonomiske muligheder og problemstillinger dette rummer for virksomhedens strategiske ledelse. Eksempler på fagets temaer og begreber er:

  • Den globale virksomheds konkrete strategiske problemstillinger og strategiske perspektiv
  • ‘Hybrid Economy’ (/'Anarchonomy') og nye relationer mellem mikro/makro, nutid/fremtid, global/lokal, inside-out/outside-in, udbud/efterspørgsel
  • Den immaterielle værdi af virksomheden og capabilities som strategisk styringsredskab
  • Betydningen af ’emerging markets’ og ’micro-multinationale virksomheder’ for den aktuelle managementtænkning
  • Co-creation og innovation (kunde- og stakeholder relationer)
  • Management som ’performativ refleksivitet’: Hvordan bliver økonomien refleksiv?
  • Kompleksitet som betingelse for strategi og ledelse

Gennem aktiv deltagelse i faget vil den studerende:

  • Være mere vidende om den aktuelle managementtænknings perspektiver og handleforståelse som en ’strategisk økonomi’.
  • Kunne forstå, diskutere og fastholde kompleksiteten i globale virksomhedsstrategiske problemstillinger
  • Kunne forholde sig pragmatisk refleksivt til en konkret case ved hjælp af udvalgte managementteoretiske perspektiver og på den måde reducere det mulige strategisk økonomiske handlerum
  • Kunne forstå elementære økonomiske begrebsspektre og deres betydning for en strategisk økonomisk praksis
Undervisningsformer
Faget spejler pædagogisk det praktiske læringsrum man som leder i en virksomhed oftest vil møde på strategisk lederudviklingsseminar. Der arbejdes således intensivt i 1 uge (uge 10) med en praktisk og relevant virksomhedsproblemstilling ud fra fagets alternative perspektiver og handlemuligheder. Ugen starter med præsentationen af en virksomhedscase om mandagen hvortil der uddeles diverse supplerende materiale – og ugen afsluttes med præsentationer fra de to bedste grupper for en eller flere case-virksomhedsrepræsentanter.

Der undervises i ugens løb både på storhold (80 studerende) ligesom der vil blive vekslet meget mellem forskellige mindre læringsrum (gruppearbejde, videopræsentationer, forelæsning, debatfora)

Faget stiller store krav til den studerende om at være velforberedt til uge 10. Det giver ganske enkelt ikke mening at stille op mandag morgen i uge 10 uden at have læst minimum 75% af pensum. Derfor indledes faget med en fælles introduktion i uge 5, hvor vi gennemgår fagets formål, indhold, proces og planlægning. Når den studerende går fra denne introdag vil der være stillet en læseplan til rådighed ligesom der vil være skabt 10 studenterlæsegrupper (af hver 8 studerende), der løbende vil diskutere og perspektivere pensum frem til selve undervisningsugen i uge 10.

Kontinuitet
Faget vil på mange måder kunne sætte et praktisk inspirationsrum for det parallelle fag ’Økonomisk teorihistorie’, idet fagets grundlæggende strategisk økonomiske problemstillinger forlænger traditionelle økonomiske diskussioner, fx udbud/efterspørgsel, ligevægt/kreativ destruktion. Desuden genaktualiserer faget den studerendes ’praksis’ forståelse, sådan som dette blev diskuteret på 1. år. Endeligt vil faget med sin faglige, økonomisk refleksive vinkel på en senmoderne/immateriel ’økonomi tilbyde de studerende et komplekst empirisk fundament for deres videre dannelse i det filosofiske/økonomiske mellemspil.

Litteratur

Vejledende litteratur

The Essential Drucker(2001) New York: Collins Business, 350 pages (udvalgte dele)

Drucker, Peter F. (1955): The Management Horizon, The Journal of Business, Vol. 28, No. 3, pp. 155-164

Prahalad, C. K. & Hamel, G. (1994): Strategy as a Field of Study: Why Search for a New Paradigm? , Strategic Management Journal, Vol. 15, Special Issue: Strategy: Search for New Paradigms (Summer), pp. 5-16

Prahalad, C. K. & Ramaswamy, V. (2004): Co-creation experiences: The next Practice in Value Creation, Journal of Interactive Marketing Volume 18, Number 3, Summer, pp. 5-14

Prahalad, C. K. & Lieberthal, Kenneth (1998): The End of Corporate Imperialism, re-printed in Harvard Business Review, August 2003, pp. 109-117

Prahalad, C. K. & Hamel, G (1989): Strategic Intent, Harvard Business Review, May/June, pp. 63-76

Hamel, G & Prahalad, C. K. (1996): Managing Out of Bounds, Strategic Management Journal, Vol. 17, pp. 237-242

An Interview with C. K. Prahalad(2008), Journal of International Affairs, Fall /Vinter 2008, Vol. 62, No. 1, pp.215-227

Abell, P, Felin, T & Foss, N. J (2008): Building Micro-foundations for the Routines, Capabilities, and

Performance Links, Managerial and Decision Economics No. 29: pp. 489–502

Foss, Nicolai J. (2007): Theory of Science Perspectives on Strategic Management Research: Debates and a Novel View, SMG WP 7/2007

Foss, Nicolai J. (1996): Research in Strategy, Economics and Michael Porter, Journal of Management Studies, 33:1 January 1996, pp. 1-24

Spicer,A., Alvesson, M. & Kärreman, D. (2009):Critical performativity: The unfinished business of critical management studies,Human Relations, Volume 62(4): 537–560

Beinhocker, Eric (2007): The Origin of Wealth: Evolution, Complexity,and the Radical Remaking of Economics. Random House Business. ISBN-13: 978-0712676618. UDDRAG.

Beck, Carsten mfl (2009): Anarconomy. CIFS. UDDRAG.