English   Danish

2010/2011  BA-MEDIKO  Kommunikationsteori- og strategi – Medieudvikling og digital kommunikation

English Title
Kommunikationsteori- og strategi – Medieudvikling og digital kommunikation

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 7,5 ECTS (225 SAT)
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Placering Efterår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation
Kursusansvarlig
Karl-Heinz Pogner
Fagområde/Category
  • Kommunikation/Communication
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
  • Den studerende skal være i stand til at demonstrere overblik over udvalgte medieteorier og teorier om informations- og kommunikationsteknologiens betydning for samfund, organisationer og individer.
  • Den studerende skal være i stand til at anvende disse teorier til at analysere en konkret problemstilling i forbindelse med en organisation inden for mediekommunikation eller digital kommunikation.
  • Den studerende skal være i stand til at beskrive og undersøge en selvvalgt empirisk case til at demonstrere sin empirisk og teoretisk viden og sine analytiske færdigheder.
  • Den studerende skal i sin selvstændige analyse kunne koble viden om organisation, medier og kommunikation og forklare deres indbyrdes sammenhæng vha. af analysen af den indsamlede empiri. Kvalitet af analysen omfatter både argumentation, dokumentation og konsistens.
  • Den studerende skal være i stand at forklare fagets begreber (repræsenteret i pensum) og deres betydning i forhold til hinanden og i forhold til casen.
  • Den studerende skal være i stand til at reflektere over fagets teorier om samspil mellem samfund, medier/teknologi og kommunikation i forhold til den konkrete empiri – og omvendt. Herunder skal den studerende kunne begrunde valg af teorier i forhold til casen, sammenligne teoriens udsagnskraft i forhold til den valgte empiri og forstå de indsamlede datas særpræg og beskaffenhed.
  • Dens studerende skal være i stand at formidle analyserne på en velstruktureret, flydende, korrekt og fagsprogligt adækvat måde.
Eksamen
Kommunikationsteori- og strategi – Medieudvikling og digital kommunikation
Karakterskala 7-trins skala
Censur Eksaminator
Eksamensperiode December/januar og Februar
Eksamination
En individuel mundtlig eksamen med gruppesynopsis.
Den mundtlige eksamen varer 20 minutter. Der sættes en afleveringsfrist for synopsen af studiesekretariatet, men arbejdet med synopsen kan påbegyndes når som helst inden for denne dato.
Synopsen, der i kort form skitserer en problemstilling inden for fagets pensum vha. en selvvalgt case, og som danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, skal skrives i grupper på 4-5 personer. 4 personer skriver max 5 normalsider, 5 personer skriver max 6 normalsider. Én person skriver ved individuel aflevering max 3 sider. Synopsen indgår i bedømmelsesgrundlaget. Ved bedømmelsen af prøven indgår den studerendes stave- og formuleringsevne i bedømmelsesgrundlaget. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen. Bedømmelsen foretages på baggrund af den mundtlige præstation.
For syge-/omprøve gælder flg. bestemmelser: For studerende, der har deltaget i udarbejdelsen af synopsen, men ikke består eller er syg ved den mundtlige eksamen består syge-/omprøven af en ny mundtlig eksamen på baggrund af den allerede udarbejdede synopsis. Studerende, der ikke har deltaget i udarbejdelse af synopsis pga. sygdom, skal indlevere en synopsis forud for den mundtlige sygeprøve.
Forudsætninger for indstilling til eksamen
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget ”Medieudvikling og digital kommunikation” skal give de studerende indblik i historiske, organisatoriske og teoretiske forhold, der vedrører interpersonelle medier og massemedier samt digital kommunikation. Udgangspunktet er samfundsmæssige aspekter samt organisationernes forhold til – og strategiske brug af medierne. Der fokuseres bl.a. på de digitale medier (herunder Internet og Intranet) idet disse i særlig grad følges af nye muligheder og udfordringer for virksomheder, organisationer og de ”gamle” massemedier.
De studerende skal danne sig en forståelse for disse medietyper og ikke primært beskæftige sig med design og teknik. Dog vil disse emner blive berørt i en grad, der gør det muligt at forstå – og kommunikere med – relevante faggrupper og interessenter.
Efter tredje semester skal den studerende have en forståelse for kommunikationsmediernes betydning for kommunikativ praksis generelt set og i særdeleshed være i stand til at analysere konkrete problemstillinger inden for mediekommunikation og digital kommunikation samt at analysere og optimere en organisations syn på og brug af medier. Denne viden og disse færdigheder vil også bidrage til løsning af opgaver i forbindelse med 2. årsprojektet.

Undervisningsformer
Faget omfatter en forelæsningsrække og en holdøvelsesrække. I det omfang, det er muligt - tilstræbes dialogiske elementer også i forelæsningerne, men det er først og fremmest holdøvelsesundervisningen, der er grundlæggende dialogisk orienteret og forudsætter i endnu højere grad de studerendes aktive forberedelse og deltagelse. En SeminarDag/ PraksisDag fokuserer særligt på erfaringer med intranets i danske organisationer. Desuden arbejdes der jo i kommunikationsværksstederne mere praktisk og praksisreflekterende med digital kommunikation.

I øvelserne uddybes forelæsningens teoretiske emner og der arbejdes derudover med cases eller undersøgelser. Cases og undersøgelser supplerer det overblik, som forelæsningsrækken giver, og/ eller udprøver forelæsningens teoretiske perspektiver og koncepter. I øvelserne afleveres der også en gruppesynopsis for at øve sig i at skrive en synopsis som oplæg for en mundtlig eksamen. Denne prøvesynopsis skrives af 4-5 studerende. For at kunne give feedback til prøvesynopsen i undervisningen, skal grupperne dannes inden for holdet. Denne prøvesynopsis er en god mulighed til at forberede sig til eksamen, som jo tager udgangspunkt i en gruppesynopsis (se nedenfor).
Litteratur

Andersen, Tim Frank og Martin Lindstrøm (31999): Mærkevarer på Internettet. København: Børsen.

Bordewijk, Jan L & Ben van Kaam (2003) [1986]: Towards a new classification of tele-information services. In: McQuail, Denis (ed.): McQuail’s reader in mass communication theory. London etc.: Sage:113-124.

Broderick, Anne ; MacLaren, Pauline & Claudia Pei-YA (2003): Brand meaning negotiation and the role of the online community. In: Journal of Customer Behavior 2,1: 75-103.

Castells, Manuel (2003) [2001]: Internet Galaksen – Refleksioner over Internettet, erhvervslivet og samfundet. Århus: Systime.
Castells, Manuel (22000): The rise of the network society. Oxford: Blackwell.
Christensen, Jesper Højberg (2002): Company branding and company storytelling: Corporate branding, storytelling and image recruitment in a reflexive network society. In: Helder, Jørn & Simon Ulrik Kragh (eds.): Senders and receivers: New perspectives on market communication. Frederiksberg: Samfundslitteratur: 25-58.

Cornelissen, Joep (2004): Corporate Communications: Theory and practice. London: Sage.

Dinesen, Kirsten (2008): Forbrugeren i førersædet. Kommunikation og ledelse efter web 2.0. i pull society. København: Gyldendal Business.
Fulk, Janet et al. (1990): A social influence model of technology use. In: Fulk, Janet & Charles Steinfield (eds.): Organizations and communication technology. London: Sage: 117-140.

Gersdorff, Claus & Søren Schultz Hansen (2005): Toyota kører i forskellige retninger. I: Børsen 15.03.05.

Hansen, Jens Otto Kjær (2004): I andres brød. Håndbog om informationsjournalistik, virksomhedskommunikation og public relations. Århus: Ajour.

Hansen, Søren Schultz (2003): ”Subbranding” på internettet? In: Fremtidsorientering 3: 16-18.

Hansen, Søren Schultz (2006): Fra massekommunikation til samtale. København: Forlaget Markedsføring.

Hjarvard, Stig (2003): Det selskabelige samfund. København: Samfundslitteratur.

Jensen, Jens F. (1998): Interactivity: Tracking a new concept in media and communication studies. Nordicom Review 1998, 1: 185-204. www.nordicom.gu.se/reviewcontents/ncomreview/ncomreview198/jensen.pdf

Jensen, Klaus Bruhn (2003): Communicating models: The relevance of models for research on the worlds of the internet. In: Hjarvard, Stig (ed): Media in a globalized society (Nothern Lights, Film and Media Studies Yearbook). København: Museum Tusculum: 257-298.

Johnson, Gerry & Kevin Scholes (51999): Exploring Corporate Strategy. London: Prentice Hall.

Luhmann, Niklas (2002) [1996]: Massemediernes realitet (Oversat af Nils Mortensen fra ”Die Realität der Massenmedien”. Opladen: Westdeutscher Verlag 1996), København: Hans Reitzel.

Langer, Roy & Peter Kjær (2004): Virksomhed og politik i en mediestorm. En analyse af SAS-Mærsk-kartelsagen. In : Frankel, Christian (red.): Virksomhedens politisering: København: Samfundslitteratur: 29-56.

Lund, Anker Brink (2005): Institutionel konkurrenceevne på mediemarkedet : Tiltrædelsesforelæsning 18.3.2005 København: Copenhagen Business School (Working Paper ; 2005-005 / CBP) [http://ep.lib.cbs.dk/paper/ISBN/8791690048]

Lund, Anker Brink (1999): Journalistroller i det redigerede samfund. In: Politica 31,2: 133-146.

McLuhan, Marshall 2001 [1964]: Understanding media: The extensions of man. Florence KY: Routledge.

Meyrowitz, Joshua (1985): Media and behaviour – a missing link. New York & Oxford: University Press.

Meyrowitz, Joshua (1997): Tre paradigmer i medieforskningen. Mediekultur 26: 56-69.
Møller, Mads Richard (2002): Behind the firewall. Danske erfaringer med intranet og virksomhedsportaler. København: Børsen.
Negroponte, Nicholas (1996) [1995]: Det digitale liv. Århus: Klim.
Nielsen, Mie Femø (2000): Under lup i offentligheden – introduktion til public relations. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Petersen, Morten Krogh & Karl-Heinz Pogner (2009): Between administration and change: Assessing distances and analyzing strategies to build bridges in the public sector. Paper presented at the 27th Standing Conference of Organizational Symbolic in Copenhagen and Malmö, July 9-11, 2009.

Pogner, Karl-Heinz (2005): Discourse communities and communities of practice: On the social context of text and knowledge production in the workplace. Paper presented at the 21th EGOS Colloquium, Freie Universität Berlin 2005).
Qvortrup, Lars (1998): Det hyperkomplekse samfund. 14 fortællinger om informationssamfundet. København: Gyldendal.
Seufert, Andreas; Back, Andrea & Georg von Krogh (2004): Unleashing the power of networks for knowledge management. In: Beerli, Alfred; Falk, Svenja & Daniel Diemers (eds.): Knowledge management and networked environments. New York: ANACOM: 99-135.
Sitkin, Sim B.: Sutcliffe, Kathleen M. & John R. Barrios-Choplin (1992): A dual-capacity model of communication media choice in organizations. In: Human Communication research 18,4: 563-598.
Takeuchi, Hirotaka & Ikuiro Nonaka (2000) [1995]: Classic work: Theory of organizational knowledge creation. In: Morey, Daryl; Maybury; Mark & Bhavani Thuraisingham (eds.): Knowledge management: Classic and contemporary works. Cambridge MA: MIT Press: 139-182.
Thompson, John B. (2001) [1995]: Medierne og moderniteten. En samfundsteori om medierne. (Oversat af Stig W. Jørgensen.) København: Hans Reitzel.
Tuchman, Gaye (1972): Objectivity as strategic ritual: An examination of newsmen’s notions of objectivity. American Journal of Sociology 4, 77: 660-679.
Wellman, Berry & Milena Gulia (1999): Virtual communities as communities: Net surfers don’t ride alone. In: Smith, Marc A. & Peter Kollock (eds.): Communities in cyberspace. London: Routledge: 167-194.

Winston, Brian (1998): Media technology and society. London: Routledge.