English   Danish

2010/2011  KAN-HRM_HR27  Strategisk HRM og HR-kerneydelser i medarbejderlivscyklussen

English Title
Strategisk HRM og HR-kerneydelser i medarbejderlivscyklussen

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 7,5 ECTS (225 SAT)
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Placering Efterår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for cand. merc.
Kursusansvarlig
Rikke Kristine Nielsen
Fagområde/Category
  • Organisation/Organization
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
Efter at have fulgt faget forventes den studerende at kunne:  
Udvise indgående kendskab til HRM-feltets klassiske opgavevaretagelse inden for medarbejderlivscyklussen samt evne til at se disse aktiviteter i et teoretiske og strategisk virksomhedsperspektiv.
Sætte HRs kerneydelser i forhold til væsentlige grupper af stakeholdere internt i virksomheden (topledelse, mellem-/linjeledelse og medarbejdere) samt forholde sig til, hvordan opgavevaretagelsen organiseres, og arbejdsdelingen håndteres.
Forholde sig kritisk og refleksivt til HRM-feltets teoretiske fundament set i forhold til alternative positioner og rationaler fra andre fagområder og interessegrupper.
Udvise omfattende kendskab til HRMs faglige historik og centrale modeller.
Demonstrere et grundliggende kendskab til den lovgivning, der er relevant i forhold til varetagelsen af klassiske HR-kerneydelser.
Bringe hidtidigt grundlæggende kendskab fra bachelorniveau til videnskabsteori og metode fra bacheloruddannelsen i spil over for HRM som teori- og praksisfelt.
Anvende den teoretiske viden analytisk på HRM-praksis via blandt andet caseanalyse og projektarbejde.
Deltage i en kvalificeret dialog omkring nytteværdien af HRM-aktiviteter.
Udvise evne til kritisk vurdering af centrale forskningsmetoder, der finder anvendelse inden for (HRM-)forskning i fagets temaer.
Vurdering Skriftlig hjemmeopgave
Eksamensperiode Efterårstermin
Varighed 48 timer
Eksamination
48-timers individuel eksamen. Max. 10 sider pr. studerende. Bedømmes af underviseren alene.
Eksamen afvikles fælles med ”Human Resource Development – HRD”; dvs. der afvikles 1 eksamen efter afslutningen af ”Human Resource Development – HRD”, som dækker begge fag og dermed svarer til 15 ECTS.
Forudsætninger for indstilling til eksamen
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Fagets formål
HRM-linjens første fag introducerer HRM som fagområde, såvel historisk som aktuelt, idet udviklingen føles fra lønbogholderi/personalejuridisk afdeling til moderne strategisk HRM og business partner-funktion.

Fagets indhold
I denne sammenhæng behandles HR-områdets forskellige roller i den organisatoriske praksis og forholdet til primære interessenter: Medarbejdere, mellemledere og topledelse, samt rationalet for overhovedet at beskæftige sig med HRM, herunder den økonomiske eksistensberettigelse samt relevansen af at kunne påvise en sådan. Faget giver herudover indblik i det, man kunne kalde ”HRM classic” – de traditionelle HR-kerneydelser i forhold til medarbejderlivscyklussen, der ser medarbejderens engagement i organisationen fra ”vugge til grav”; dvs. fra en medarbejder rekrutteres og ansættes, udvikles og fastholdes samt endelig afvikles fra virksomheden. Dette omfatter HR-discipliner såsom personaleplanlægning, rekruttering, employer branding, udvælgelse, introduktion, fastholdelse, karriere –og talentudvikling samt afvikling af medarbejdere. I denne forbindelse giver faget indblik i den personalejura, der er nødvendig at have kendskab til for at kunne udføre HR-opgaver i overensstemmelse med den gældende lovgivning på området og i kompetent samarbejde med personaleadministrationen.

”Den videnskabsteoretiske HRM-værktøjskasse: Metoder og kritik” – Endelig præsenteres centrale videnskabsteoretiske og metodiske principper samt begreber, der finder anvendelse inden for HRM-forskningen, idet der bygges videre på deltagernes grundlæggende viden fra bachelorniveau. I denne sammenhæng står evnen til at kunne vurdere kvantitative analyser af HRs sammenhæng med organisatorisk performance, evne til kritisk, empiribaseret caseanalyse og akademisk anvendelse og behandling af teoriapparat i praksis.

Undervisningsformer
Forberedelse (undervisningen tager udgangspunkt i, at man har læst materialet, hvis mængde er afpasset efter de gældende regler for tildeling af ETCS-credits for faget). Deltagerpræsentationer af mini-cases fra studiekredsene. Til hver lektion udarbejder to studiekredse en casebesvarelse, der præsenteres/diskuteres i plenum. Mundtlig og skriftlig casefeedback fra underviseren og holdet. Gruppeøvelser, debat og dialog. Forelæsning. Gæsteforelæsere fra praksis

NB! I undervisningen stilles desuden forskellige praktiske HRM-værktøjer til rådighed, som den studerende kan vælge at anvende i besvarelsen af de cases, der skal løses i studiekredsene til den enkelte lektion. Disse er ikke en del af pensum som sådan, men er inkluderet i for at efterkomme efterspørgslen efter konkrete værktøjer til HRM-praktikerens hverdag og bygge bro mellem teori og ”HR-virkeligheden.”
Litteratur

Larsen, Henrik Holt (2006) Human Resource Management: Licence to work. København: Forlaget Valmuen. (Kommer i revideret 2. udgave i sommeren 2010)

Elektronisk kompendium med udvalgte forskningsbaserede artikler fra CBS’ tidsskriftsdatabaser tilgængeliggøres i fagets elektroniske workspace.