English   Danish

2011/2012  BA-MEDI  Kommunikationsteori- og strategi: Medieudvikling og digital kommunikation

English Title
Kommunikationsteori- og strategi: Medieudvikling og digital kommunikation

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 7,5 ECTS (225 SAT)
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Placering Efterår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation
Kursusansvarlig
  • Karl-Heinz Pogner - Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse
Fagområde/Category
  • Kommunikation/Communication
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
-Den studerende skal være i stand til at demonstrere overblik over udvalgte medieteorier og teorier om informations- og kommunikationsteknologiens betydning for samfund, organisationer og individer.
-Den studerende skal være i stand til at anvende disse teorier til at analysere en konkret problemstilling i forbindelse med en organisation inden for mediekommunikation eller digital kommunikation.
-Den studerende skal være i stand til at beskrive og undersøge en selvvalgt empirisk case til at demonstrere sin empirisk og teoretisk viden og sine analytiske færdigheder.
- Den studerende skal i sin selvstændige analyse kunne koble viden om organisation, medier og kommunikation og forklare deres indbyrdes sammenhæng vha. af analysen af den indsamlede empiri. Kvalitet af analysen omfatter både argumentation, dokumentation og konsistens.
- Den studerende skal være i stand at forklare fagets begreber (repræsenteret i pensum) og deres betydning i forhold til hinanden og i forhold til casen.
- Den studerende skal være i stand til at reflektere over fagets teorier om samspil mellem samfund, medier/teknologi og kommunikation i forhold til den konkrete empiri – og omvendt. Herunder skal den studerende kunne begrunde valg af teorier i forhold til casen, sammenligne teoriens udsagnskraft i forhold til den valgte empiri og forstå de indsamlede datas særpræg og beskaffenhed.
- Dens studerende skal være i stand at formidle analyserne på en velstruktureret, flydende, korrekt og fagsprogligt adækvat måde.
Eksamen
Kommunikationsteori- og strategi: Medieudvikling og digital kommunikation
Kommunikationsteori- og strategi: Medieudvikling og digital kommunikation:
Vurdering Mundtlig med skriftligt forlæg
Karakterskala 7-trins skala
Censur Eksaminator
Eksamensperiode Vintertermin
Hjælpemidler Uden forberedelse
Varighed 20 minutter

Eksamination
En individuel mundtlig eksamen på baggrund af gruppesynopsis. Den mundtlige eksamen varer 20 minutter. Der sættes en afleveringsfrist for synopsen af studiesekretariatet, men arbejdet med synopsen kan påbegyndes når som helst inden for denne dato.
Synopsen, der i kort form skitserer en problemstilling inden for fagets pensum vha. en selvvalgt case, og som danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, skal skrives i grupper på 4-5 personer. 4 personer skriver max 5 normalsider, 5 personer skriver max 6 normalsider. Én person skriver ved individuel aflevering max 3 sider. Synopsen indgår i bedømmelsesgrundlaget. Ved bedømmelsen af prøven indgår den studerendes stave- og formuleringsevne i bedømmelsesgrundlaget. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen. Bedømmelsen foretages på baggrund af den mundtlige præstation.

For sygeprøve gælder følgende bestemmelser: For studerende, der har deltaget i udarbejdelse af synopsen, men er syg ved den mundtlige eksamen, er sygeprøven en ny mundtlig eksamen på baggrund af den allerede udarbejdede synopsis. Studerende, der ikke har deltaget i udarbejdelse af synopsis på grund af sygdom, skal indlevere en synopsis forud for den mundtlige sygeprøve.

For omprøve gælder følgende bestemmelser: Studerende der ikke består den ordinære eksamen skal indlevere en ny synopsis forud for den mundtlige prøve.


Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære eksamen i december/januar. Der er ikke automatisk tilmelding til syge/omprøven i januar/februar og rettidig tilmelding er senest 2 uger før eksamen afholdes.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget ”Medieudvikling og digital kommunikation” skal give de studerende indblik i historiske, organisatoriske og teoretiske forhold, der vedrører interpersonelle medier og massemedier samt digital kommunikation. Udgangspunktet er samfundsmæssige aspekter samt organisationernes forhold til – og strategiske brug af medierne. Der fokuseres bl.a. på de digitale medier (herunder Internet og Intranet) idet disse i særlig grad følges af nye muligheder og udfordringer for virksomheder, organisationer og de ”gamle” massemedier.
De studerende skal danne sig en forståelse for disse medietyper og ikke primært beskæftige sig med design og teknik. Dog vil disse emner blive berørt i en grad, der gør det muligt at forstå – og kommunikere med – relevante faggrupper og interessenter.
Efter tredje semester skal den studerende have en forståelse for kommunikationsmediernes betydning for kommunikativ praksis generelt set og i særdeleshed være i stand til at analysere konkrete problemstillinger inden for mediekommunikation og digital kommunikation samt at analysere og optimere en organisations syn på og brug af medier. Denne viden og disse færdigheder vil også bidrage til løsning af opgaver i forbindelse med 2. årsprojektet.

Undervisningsformer
Faget omfatter en forelæsningsrække og en holdøvelsesrække. I det omfang, det er muligt - tilstræbes dialogiske elementer også i forelæsningerne, men det er først og fremmest holdøvelsesundervisningen, der er grundlæggende dialogisk orienteret og forudsætter i endnu højere grad de studerendes aktive forberedelse og deltagelse. En SeminarDag/ PraksisDag fokuserer særligt på erfaringer med intranets i danske organisationer. Desuden arbejdes der jo i kommunikationsværksstederne mere praktisk og praksisreflekterende med digital kommunikation.

I øvelserne uddybes forelæsningens teoretiske emner og der arbejdes derudover med cases eller undersøgelser. Cases og undersøgelser supplerer det overblik, som forelæsningsrækken giver, og/ eller udprøver forelæsningens teoretiske perspektiver og koncepter. I øvelserne afleveres der også en gruppesynopsis for at øve sig i at skrive en synopsis som oplæg for en mundtlig eksamen. Denne prøvesynopsis skrives af 4-5 studerende. For at kunne give feedback til prøvesynopsen i undervisningen, skal grupperne dannes inden for holdet. Denne prøvesynopsis er en god mulighed til at forberede sig til eksamen, som jo tager udgangspunkt i en gruppesynopsis (se nedenfor).
Litteratur

Offentliggøres på CBSLearn inden semesterstart.