• At gengive indholdet af de tekster, som indgår i pensum.
• At sætte teksterne ind i deres historiske kontekst
• At sætte teksterne ind i deres idéhistoriske kontekst
• At analysere de enkelte tekster.
• At fortolke de enkelte tekster.
• At redegøre for hvordan bestemte begreber og teorier har udviklet sig i et historisk og idéhistorisk perspektiv
• At sammenligne teksterne både inden for og på tværs af temaer og perioder.
• At inddrage tekster og temaer i et – eller flere – samlede perspektiver

Faget Filosofi I – III er det grundlæggende filosofiske fag i FLØK studiet. Her lægges den almene filosofiske grund for såvel HA-Fil og CM-Fil studiet. Faget er den vigtigste ressource når den studerende skal forstå, hvordan filosofiske problemstillinger er blevet diskuteret tidligere i historien, og hvordan de alle har en genealogi, som strækker sig fra antikken til vor tid.

Faget Filosofi I – III er en indøvelse i filosofisk tænkning og metodologi. Indøvelsen foregår ved at arbejde med store klassiske tekster og herigennem se og forstå, hvordan de store filosoffer i den filosofiske tradition til stadighed har forsøgt at finde nye løsninger på grundlæggende filosofiske problemstillinger, som først blev formuleret i den klassiske græske filosofi. Denne indøvelse i filosofisk tænkning skal bibringe den studerende en indøvelse i filosofisk hermeneutik, forstået som en stadig ny tolkning af den filosofiske tradition i lyset af nutidens problemstillinger.

Faget Filosofi I – III er en indøvelse i kritisk tænkning. Den filosofiske tradition er en hermeneutisk udfordring, som åbner for en ny og større forståelseshorisont for samtidens filosofiske problemstillinger. Den overskrider de hermeneutiske ressourcer, der ligger i nutiden.

Faget Filosofi I – III er et resourcefag for de andre fag på FLØK. Faget er den
vigtigste ressource, når andre fag skal relateres til filosofiske problemstillinger. I den filosofiske tradition ligger der en basis, som siden er blevet empirisk funderet og differentieret i de forskelligartede samfundsvidenskabelige fag.

Faget Filosofi I – III er et dannelsesfag. Det er et stadigt nyt forsøg på indenfor den fastlagte tidsramme at præsentere en samlet indføring og tolkning af den filosofiske tradition i en spænding mellem forskellige hermeneutiske perspektiver og horisonter, som skal opmuntre den studerende til selv som en personlig dannelse at føre dette forsøg videre i sit studium af de andre fag på FLØK.

I fagene Filosofi 1 - 3 gennemgås de væsentlige filosoffer og filosofiske hovedstrømninger fra antikken til vor tid. I gennemgangen lægges særlig vægt på etiske, politiske, sociale, videnskabsteoretiske og økonomiske dimensioner. Med støtte i et oversigtsværk læses originaltekster på engelsk eller dansk.

Første og andet semester starter med antikken (Platon og Aristoteles) og bevæger sig kronologisk frem over middelalderen, renæssancen og nyere tid frem til ca. 1780. I den nyere tid inddrages bl.a. rationalismen (f.eks. Descartes og Spinoza) og empirismen (f.eks. Locke og Hume). Andet semester slutter med Kant foruden nogle af de første filosoffer og samfundsteoretikere, der beskæftiger sig med samfundet som et økonomisk system (f.eks. Adam Smith).

Tredje semester fokuserer på 1800- og 1900-tallets centrale filosoffer og sociologer
og "retninger". Hegel, Marx, Kierkegaard og Nietzsche inddrages, og retninger som utilitarisme, fænomenologi, eksistensteori, sprogteori, kritisk teori og systemteori diskuteres ud fra primære tekster.

Gunnar Skirbekk og Nils Gilje, Filosofihistorie, Universitetsforlaget, Oslo 2007
Kompendium
Øvrige tekster er angivet under de enkelte forelæsninger

PLAN OVER FORELÆSNINGERNE:

1. FORELÆSNING I UGE 35:

NIETZSCHES MORALFILOSOFI

Friedrich Nietzsche, Moralens oprindelse, Det lille Forlag, 1993, 1. afh.

2. FORELÆSNING I UGE 36:

WEBERS SAMFUNDSTEORI

Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Nansensgade Antikvariat, København 1995, s. 3-57; 103-122.

3. FORELÆSNING I UGE 37:

POSITIVISME OG KRITISK RATIONALISME

(K)Karl R. Popper, Om kilderne til erkendelse og til uvidenhed, i: Karl R. Popper, Kritisk Rationalisme – Udvalgte essays om videnskab og samfund, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 1996, s. 7-39.

(K)Karl Popper, Det åbne samfund og dets fjender, Spektrum, København 2001, Bind 1, s. 190 – 223.

4. FORELÆSNING I UGE 38:

HUSSERLS FÆNOMENOLOGI

(K)Edmund Hussersl, Cartesianske meditationer, Hans Reitzels Forlag, 1999, Indhold, Indledning og kapitel I, s. 6 - 43

5. FORELÆSNING I UGE 39:

HEIDEGGERS ONTOLOGI

(K)Martin Heidegger, Verdensbilledets tid (1938), i: Idéhistoriske arbejdspapirer, nr. 1, juli 1996, s. 3-20.

(K)Martin Heidegger, Plato’s Doctrine of Truth (1931/1932, 1940), i: Martin Heidegger, Pathmarks, Cambridge University Press, Cambridge 1998, s. 155-182.

(K):‚Bereit, erste Vorlesung zu Veröffentlichen’, Heideggers brev fra den 22. maj 1933 om offentliggørelse af sin rektorattale, i: Martin Heidegger, Gesamtausgabe, Band 16, Vittorio Klostermann, Frankfurt am Main 2000, s. 106.

(K): Martin Heidegger, The Self-Assertion of the German University. Netudgave af Heideggers rektorattale fra 1933. Hentet fra Gunter Neske & Emil Kettering (eds), Martin Heidegger and National Socialism, Paragon House, New York 1990, s. 5-13.

6. FORELÆSNING I UGE 40:

SARTRES EKSISTENSFILOSOFI

Jean-Paul Sartre, Eksistentialisme er en humanisme, Vintens Forlag, København 1964, s. 7-43; 64-65, eller senere udgave: Hans Reitzels Forlag, 4. udgave 1997, 5. udgave 2002, s. 39-73; 93-94.

(K) Jean-Paul Sartre, Væren og intet – Et essay om fænomenologisk ontologi, Philosophia, Århus 2007, ”Blikket”, s. 223 – 235; 250 – 253; 257 – 262.

7. FORELÆSNING I UGE 41:

WITTGENSTEINS SPROGFILOSOFI

(K):Ludwig Wittgenstein, Filosofiske undersøgelser, 2. udg., Munksgaard/Rosinante, København, 1994, § 185 – 413, s. 113-168.

UGE 42: EFTERÅRSFERIE

8. FORELÆSNING I UGE 43:

HERMENEUTIK

Hans-Georg Gadamer, ”Forståelsens historicitet som hermeneutisk princip” i : Jesper Gulddal og Morten Møller (red.) Hermeneutik – En Antologi om forståelse, Gyldendal, København 1999, s. 127 – 182.

9. FORELÆSNING I UGE 44:

HABERMAS’ POLITISKE FILOSOFI

- Habermas, Om den pragmatiske, etiske og moralske brug af den praktiske fornuft, s. 26-42.

- Habermas, Tre normative modeller for demokrati, s. 43-55.

Begge artikler i Jürgen Habermas, Demokrati og retsstat, Hans Reitzels

Forlag, København 2005.

10. FORELÆSNING I UGE 45:

RAWLS’ POLITISKE FILOSOFI

John Rawls, En teori om retfærdighed, Det lille Forlag, København 2005, Del I, Kapitel I, § 1-6, s. 31-57; Kapitel II, § 10-14, s. 76-106; eller engelsk udgave: John Rawls, A Theory of Justice, Harvard University Press, Cambridge, Massachusetts 1971, Del I, kapitel 1, § 1-6, s. 3-33; § 10-14, s. 54-90.

11. FORELÆSNING I UGE 46:

LUHMANNS SYSTEMTEORI

(K):”Autopoiesis”, ”Begrebet samfund” og ”Individets individualitet”, i Niklas Luhmann, Iagttagelse og paradoks, Gyldendal, 1997, s. 45 – 99.

12. FORELÆSNING I UGE 47:

FOUCAULTS VIDENSHISTORIE

(K):Kapitel 1, Las meninas og kapitel 9, Mennesket og dets dobbeltgængere, fra Michel Foucault, Ordene og Tingene, Spektrum 1999 eller Det lille