2012/2013 KAN-CMF_I22 Immateriel økonomi/kulturel økonomi
English Title | |
Immateriel economy/cultural economy |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Prøve-ECTS | 7,5 ECTS |
Type | Obligatorisk |
Niveau | Kandidat |
Varighed | Et semester |
Placering | Forår |
Tidspunkt | Se skemaet på e-Campus |
Studienævn |
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi, MSc
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Fagområde/Category | |
|
|
Sidst opdateret den 08-10-2012 |
Læringsmål | |||||||||||||||||
Bedømmelsen i faget Immateriel økonomi foretages på baggrund af en skriftlig essayeksamen, hvor den studerende gennem et selvvalgt empirisk materiale skal forholde sig analytisk, problematiserende og kritisk til en eller flere af de præsenterede immaterielle produktområder og kombinere dette med de strategiske og ledelsesmæssige udfordringer der knytter sig til produkternes eksponering, kommunikation, afsætning samt deres sociale- og æstetiske værdiskabelse. Den studerende forventes
|
|||||||||||||||||
Eksamen | |||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | |||||||||||||||||
Faget har et dobbelt formål. På den ene side skal det give de studerende indsigt i forskellige måder, hvorpå forandringen af varekultur, æstetiske oplevelser, sansninger og forbrugskultur skaber en immateriel økonomi, og på den anden side skal det opøve de studerendes færdigheder til at foretage sociologiske og filosofiske analyser som kendetegner de ledelsesmæssige og strategiske udfordringer indenfor en sådan økonomi.
Den studerende skal udarbejde en skriftlig essayeksamen, som inddrager en specifik vareanalyse konsumptionssituation eller virksomhedscase, og som bygger på en kombination af økonomiske, filosofiske, kulturelle og sociologiske tekster. De studerende vil i faget blive trænet til analytisk at kunne kombinere disse forskellige perspektiver og omsætte dem i forhold til et empirisk materiale. |
|||||||||||||||||
Undervisningsformer | |||||||||||||||||
- | |||||||||||||||||
Foreløbig litteratur | |||||||||||||||||
1.Immateriel økonomi, kulturel økonomi. En introduktion (Forelæser: Alexander Carnera, 2 timer) Gran og Depaoli: Kunst og kapital (uddrag), Pax 2004 Amin & Thrift: Cultural Economy, I: The Blackwell Cultural Economy Reader, Amin & Thrift (eds.), Blackwell 2004. Lury & Lasch: Global Cultural Industry. (Uddrag) Maurizzio Lazzarato: Immaterial labor. Ed. Virno and Hardt. I Potential politics. (Forudsat) Zournazi, Mary: Navigating Movements. A conversation with Brian Massumi. I: Hope, Zournazi, Routledge 2002.
2. Immateriel økonomi og social værdiskabelse (3 timer) Virno: ”Labor, Action, Intellect” i A Grammar of the Multitude Semiotexte. 2002. 22 sider. Høstaker, Roar: Gabriel Tarde, Postfordismen og det sociales ontologi. Distinktion 9, 2004.
3. Varesamfund, shopping, byliv: Walter Benjamin og oplevelsesøkonomiens fødsel.(3 timer) Benjamin: Passageværket. Bind 1. Rævens sorte bibliotek. 2007. (uddrag) Benjamin: Kunstværket I den tekniske reproduktions tidsalder. K&K nr. 1, 1994. Carsten Thau: Arkitekturen som tidsmaskine.
4.Branding, viral marketing og social produktion (3 timer) Arvidsson, Adam: Creative Class or Administrative Class? On Advertising and the ‘Underground' : http://www.ephemeraweb.org/journal/7-1/7-1arvidsson.pdf Celia Lury. Brand. (Uddrag). Massumi-tekst (læses igen her).
5. Foto Susan Sontag: Om fotografi. Pax Forlag. Oslo. 2004. [1977] pp. 10-39. Guthey, Eric; Jackson Brad: ”CEO Portraits and the authenticity Paradox. Management Studies. 24 (5) 1057-1082. 2005. Roland Barthes: Det lyse kammer. Rævens sorte bibliotek. 1994. Uddrag.
6.Auraproduktion og entrepreneurship (3 timer) Benjamintekst om kunstværket i den tekniske reproduktions tidsalder læses igen her. Ivar Björkman: Sven Duchamp – expert på auraproduktion. Om entrepreneurship, visioner, konst och företag. 1998. Hjordt, Daniel:”The Event of Disorientation as a Space for Inventing new Practices’. In Entrepreneurship & the Experience Economy. Ed. D. Hjort and M. Kostera. Copenhagen Business School Press. Copenhagen. Refn et. Al. ”Innovation and postproduction.” i Journal of creative management. Vol 15 Nr. 3. 2006.
7. Arkitektur, byrum og ledelse. (3 timer) Böhme: City-space and atmosphere. Malou Juelskjær & Dorthe Staunæs: ”!Kreativitet og ledelse. En læsning af fænomenet igennem potentialitetsledelse” CHARA – Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010).Download fra nettidskrift: www.chara.dk Engberg Pedersen et.al: At se sig selv sanse. Samtaler med Olafur Eliasson. Informations forlag. 2004. Uddrag. Michel De Certeau: ”Vandringer i byen” i Sted. Red. Anne-Marie Mai & Dan Ringgaard. 2010. Henri Lefebvre: ”Set fra vinduet” i Sted. Red. Anne-Marie Mai & Dan Ringaard. 2010.
8. Kreativitet, innovation og social værdiskabelse. (3 timer) Raffnsøe, Sverre: “At spænde for ben et perfekte.” i Turbulens. 1. Udgave. / Maj 2009. Ann-Christina Lange: “Between Provocation and Purity” (Work in progress). Steen Nepper Larsen. “Der er noget på spil – tanker om kreativitet.” i CHARA.Journal of Creativity, Sponteneity and Larning. Vol 1, nr. 1. (2010). Dowload fra nettidsskrift: www.chara.dk Alexander Carnera: “Giacometti and the gesture of creative life.” I CHARA. Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, 4. (2010). Download fra nettidsskrift. www.Chara.dk. temanummer: Kreativitet og ledelse. Suppl. Litteratur: Lars Geer Hammershøj: ”! Ledelse af kreative kræfters selvledelse”. CHARA – Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010).Download fra nettidsskrift: www.chara.dk Suppl. Litteratur: Jens Skou Olsen: ”Creativity and Learning – Educating the Creative Mind”. CHARA – Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 3 (2010). Download fra nettidsskrift: www.chara.dk
9. Opgaver og essayskrivning. |