| Læringsmål |
Politik, stat & Kommunikation
Efter at have fukgt faget forventes den studerende at være i stand
til :
1. redegøre for det politiske systems og den politiske
kommunikations egenlogik, herunder tilblivelsen af det modernes
politiske kategorier
2. redegøre for den tiltagende kompleksitet i og de styringsmæssige
udfordringer for det politiske system sådan som det udmønter sig i
særlige beskrivelser af statens form og enhed
3. anvende fagets teorier til at diskutere strategiske muligheder i
forskellige selvbeskrivelser af staten som retsstat, netværksstat,
supervisionsstat, sikkerhedsstat eller konkurrencestat mv.
Refleksiv Intervention og Kommunikation:
Efter at have fulgt faget forventes den studerende at være i stand
til at:
1. At demonstrere forståelse for hvad det vil sige at anlægge et
begrebsligt perspektiv på interventionherunder kunne skelne mellem
intervention på 1., 2. og 3. orden.
2.At demonstrere omsættelighed igennem at kunne identificere et
komplekst problem, hvilket indbefatter dels en evne til at
identificere modsætninger og paradokser, og dels en evne til at
formulere konkrete interventionsforslag på enten et 1., 2. eller 3
ordens niveau. De konkrete interventionsforslag udgør enten en
analyse af de interventionsformer, som dannes i praksis i empirien
eller tager form af de studerendes egne forslag.
3. At demonstrere refleksivitet: Dette indbefatter evnen til at
kunne anskue intervention i lyset af analysestrategisk valg og
fravalg, dvs. at valget af ordensniveau samt konditioneringen af
begreber er med til at konstituere, hvad der udpeges som problem,
og hvad der fremsættes som løsning. Dette indbefatter også (og
især) vurderingen af, hvilke interventions(u)muligheder henholdsvis
1., 2. og 3. orden afsætter.
Magt & Kommunikation:
Efter at have fulgt faget forventes den studerende at være i stand
til at:
- anvende fagets særlige relationelle magt-forståelse i en
konkret problemstyret analyse
- beskrive og diskutere udvalgte magt-begreber i forhold til
hinanden
- udvælge et enkelt magt-begreb og diskutere dets analytiske
konsekvenser i forhold til en empirisk praksis.
- reflektere over konsekvenser i forhold til kommunikation og
diskutere dette i forhold til analytisk kraft.
|
| Eksamen |
| Mundtlig eksamen på baggrund af
projektrapport |
|
|
Eksamen:
|
| Prøveform |
Mundtligt med skriftligt forlæg |
| Karakterskala |
7-trins-skala |
| Censur |
Ekstern censor |
| Eksamensperiode |
Maj/juni |
| Hjælpemidler |
Uden forberedelse |
| Varighed |
30 minutter |
|
Projekt i Refleksiv Ledelse
og Strategisk Kommunikation:
Gennem projektrapporten og det efterfølgende mundtlige forsvar
skal den studerende ved udvælgelse og bearbejdning af relevant
empirisk materiale og gennem anvendelse af relevante teorier og
metoder fra samt opfyldelse af læringsmålene for liniefagene på
andet semester analysere anden ordens strategi i en konkret
organisering, dvs analysere en strategisk organisatorisk praksis
der er rettet mod at fastlægge betingelser for selvsamme
organisatoriske praksis.
Den studerende skal desuden:
1 .selvstændigt kunne opstille problemformulering og
-afgrænsning
2.gennemføre systematisk og dokumenteret problembehandling og
problemløsning.
3.udvælge, sammensætte og anvende teoretisk centrale begreber samt
reflektere over disse begreber og deres analytiske/handlingsmæssige
potentiale.
4. redegøre for og udvikle sammenhængende teoretiske,
analysestrategiske og metodiske overvejelser, herunder overvejelser
vedrørende undersøgelsesdesign, dataindsamling og -analyse.
5. vurdere og reflektere over udsigelseskraften i den
selvstændige analyse, herunder udviklingen og præsentationen af den
benyttede analysestrategi samt konditioneringen og anvendelsen af
indsamlet datamateriale.
6. formulere og uddrage konklusioner og vurderinger samt kritisk
evaluere disses gyldighed og konsekvenser.
|
|
| Eksamination |
Prøven har form af en individuel
mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig projektrapport.
Projektrapporten udarbejdes i grupper på op til 5 studerende eller
individuelt (1 studerende = max 25 normalsider + max. 5 normalsider
pr. gruppemedlem herudover). Bedømmelsen er en helhedsvurdering af
projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved bedømmelsen
medvirker gruppens vejleder og en ekstern censor.
Gennem projektrapporten og det efterfølgende individuelle mundtlige
forsvar skal den studerende ved udvælgelse og analyse af relevant
empirisk materiale og gennem anvendelse af relevante teorier og
metoder fra fagelementerne, Magt og kommunikation samt Refleksiv
Intervention og Kommunikation på 2. semester demonstrere evne til
at opnå og fremstille en forståelse for en konkret organiserings
refleksive og anden ordens strategiske kapaciteter, og herunder
• vise evne til problemformulering, -afgrænsning og til systematisk
og dokumenteret problembehandling og problemløsning
• vise evne til at gennemføre teoretiske, analysestrategiske og
metodiske overvejelser, herunder overvejelser vedrørende
undersøgelsesdesign, dataindsamling og –analyse
• vise evne til at formulere og uddrage konklusioner og vurderinger
samt kritisk evaluere disses gyldighed og konsekvenser.
Hvis en studerende er syg ved den ordinære eksamen kan
projektrapporten genafleveres ved syge-/omprøven. Hvis en
studerende har været syg under selve skriveprocessen og dermed ikke
har bidraget til rapporten, kan den studerende skrive en ny
individuel projektrapport (eller i gruppe hvis andre studerende er
tilmeldt syge-/omprøven). Hvis en studerende ikke har bestået den
ordinære eksamen, kan projektrapporten genafleveres i omarbejdet
form ved syge-/omprøven. |
| Forudsætninger for indstilling til
eksamen |
Projekt i Refleksiv Ledelse og
Strategisk Kommunikation:
Projektet skal på baggrund af undervisningen på andet semester og
med en empirisk forankring identificere og selvstændigt analysere
strategi af anden orden med udgangspunkt i en konkret organisering,
herunder tematisere problematikker om refleksiv ledelse og
strategisk kommunikation |
| Kursets indhold, forløb og
pædagogik |
|
Politik, Stat &
Kommunikation:
Faget tager udgangspunkt i, at det politiske
system er eksploderet udover sine traditionelle parlamentariske
institutioner, hvilket har udvandet grænserne mellem politik og
administration, sådan at ledelse i den offentlige sektor ikke
simpelt foregår inden for en politisk sat kontekst, men selv er
blevet politisk og må tage del i forhandlingen af egen kontekst.
Faget giver de studerende indsigt i den politiske idehistorie,
herunder tilblivelsen af det modernes politiske kategorier. Faget
giver de studerende indsigt i og færdigheder til at analysere den
politiske kommunikations egenlogik og relation til f.eks.
massemedier og offentlighed. Faget giver endelig de studerende
indsigt i det politiske systems tiltagende kompleksitet og
styringsmæssige udfordringer, som ytrer sig i stadig nye
beskrivelser af statens form og enhed. Hermed giver faget indsigt i
det strategiske udsyn, de strategiske kapaciteter og potentielle
koblinger til andre samfundsdomæner, der ligger i at beskrive
statens enhed som fx retsstat, netværksstat, supervisionsstat,
sikkerhedsstat eller konkurrencestat mv. Hermed lægges op til et
strategisk blik for statsformens kontingens i definitionen af
konkrete ledelsesrum.
Magt &
Kommunikation:
Faget fokuserer
på hvordan aktører i et moderne, heterogent samfund løbende må
foretage refleksive og strategiske analyser af betingelserne for
fremtidig handlen, dvs. løbende analysere magtforholdene og disses
dynamikker. Faget tematiserer, hvordan en sådan anden ordens
analyse kræver, at selve analyseværktøjet tilrettes efter særlige
kommunikative vilkår og faget handler derfor om at udvikle
magt-analytikkerne, således at analysen ikke blot bliver følsom for
de aktuelle sociale vilkår men også bliver strategisk instrumentel.
Det overordnede sigte er at give de studerende et overblik og en
indsigt i forhold til begrebet og fænomenet magt. Formålet er, at
de studerende opbygger færdigheder til at analysere de særlige
problematikker og den praksis som en magtoptik stiller skarpt på,
herunder fx dominansforhold, frihedsbetingelser, kommunikative
åbninger/lukninger, agenda-kontrol, sociale
inklusioner/eksklusioner.
Refleksiv intervention og kommunikation:
Faget har et interventions-sigte: at opbygge den studerendes
kompetence til at identificere udfordringer, sådan at disse
udfordringer ses som strategiske muligheder og giver anledning til
at agere strategisk under komplekse udfordringer. Som sådan
udgør faget en udmøntning af den overordnede ambition med PKL, der
har til hensigt at give de studerende en refleksiv politisk og
kommunikativ tilgang til ledelse i og omkring organisationer. Mere
uddybende giver faget den studerende en indsigt i organisatoriske
problemområder og udfordringer, som kan imødegås gennem refleksiv
interventionsformer. Sådanne problemområder afspejler et stigende
antal grænseflader og gråzoner mellem private, frivillige og
offentlige organiseringslogikker. Tilstedeværelsen af disse
grænseflader og gråzoner lægger op til specifikke såvel som
generelle udfordringer. De specifikke udfordringer består i
dannelsen af nye lokale netværks-klynger som vi fx ser det i
offentlige-private-partnerskaber (OPP) eller via repræsentationen
af forskellige og modsatrettede styringsregimer i en enkelt
organisation. De generelle udfordringer består i, at nye
systemopfattelser afløser forhenværende sektor-opfattelser, dvs. et
samfund der nu er baseret på multiple integrationer af forskellige
logikker. At lede i og under disse komplekse forhold udgør den
moderne ledelsesudfordring. Det er i anerkendelsen og håndteringen
heraf, at de nye ledelseskompetencer skal findes, hvilket
indbefatter en evne til problemidentifikation og intervention
gennem opstilling af løsningsforslag.
.
|
| Undervisningsformer |
Politik, stat og kommunikation:
Magt og kommunikation:
Refleksiv intervention og kommunikation:
Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger,
plenumdiskussioner, caseøvelser og studenterbårne øvelsestimer.
Projekt i refleksiv ledelse og strategisk kommunikation:
I tilknytning til projektarbejdet ydes en vis vejledning, dels
individuelt eller til den enkelte gruppe og dels til hele linjen i
form af workshops. |
| Foreløbig litteratur |
|
NB! vejledende litteratur
Politik, stat og kommunikation
- Lemke, Thomas (2007). An indigestible meal? Foucault,
governmentality and state theory, i Distinktion 15:
43-64.
- Stäeheli, Urs (2003). The popular in the political system, i
Cultural Studies, 17(2): 275-299.
- Zizek, Slavoj (2006). Ego ideal and Superego: Lacan as a viwer
of Casablanca, i Zizek: How to read Lacan. London: Granta
Books (s. 79-90 ).
Magt og kommunikation
- Elias, N. (1998). The Changing Functions of Etiquette, I:
Elias, N. On civilization, power and knowledge, The
University of Chicago Press, Chicago, London.
- Villadsen, K. (2007). Foucault: Den bevægelige velfærdskritik,
i Mik-Meyer, N. & Villadsen, K. (Red.) Magtens former:
Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren.
København: Hans Reitzels Forlag.
- Luhmann, N. (1979). Power as a communication medium, The Role
of Action, The Relevance of Power to society, Organized power, I N.
Luhmann: Trust and Power, John Wiley & Sons:
Chichester, New York, Brisbane, Toronto.
Refleksiv internevntion og kommunikation:
- Luhmann, N. (1982): The world society as a social system, in
International Journal of Generel Systems, vol. 8, pp. 131-138.
- Andersen, N. (2012): Samtidsdiagnostik og iagttagelse af anden
orden, i Flygtige forhold - om ledelse af medarbejdere mellem
pædagogik, kærlighed og leg, Hans Reitzels Forlag, side.
21-50.
- Mohe, M. & Seidl. D. (2009): Theorizing the
client-consultant relationsship from the perspective of
social-systems theory, in Organization, 18 (1) 3-22, SAGE
- Collins & Porras: Organizational Vision and Visionary
Organizations
Thygesen, Vallentin og Raffnsøe: Den magtfulde leder: Et problem
med dybe rødder (kap. 1) samt uddrag fra kapitel 2, i Tilliden og
Magten – om at lede og skabe værdi gennem tillid, København:
Børsen. |
Permalink