2013/2014 BA-HAF_FIL1 Filosofi 1
English Title | |
Philosophy 1 |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Prøve-ECTS | 7,5 ECTS |
Type | Obligatorisk |
Niveau | Bachelor |
Varighed | Et semester |
Placering | Efterår |
Tidspunkt | Se skemaet på e-Campus |
Studienævn |
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi,
BSc
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Primære fagområder | |
|
|
Sidst opdateret den 09-07-2013 |
Læringsmål | |||||||||||||||||||||
Læringsmål:
Fagets læringsmål er at sætte den studerende i stand til at forstå filosofisk tænkning, særligt i forhold til etiske, politiske, samfundsmæssige og økonomiske problemstillinger. Den studerende skal kende og kunne analysere og diskutere de filosofiske traditioner og tænkemåder og deres sammenhænge med økonomien. Den studerende skal kunne foretage filosofiske ræsonnementer og kunne redegøre for de mere betydningsfulde tanke- og argumentationsformer. Efter at have fulgt fagene Filosofi 1 - 3 forventes den studerende at være i stand til:
|
|||||||||||||||||||||
Prøve/delprøver | |||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | |||||||||||||||||||||
Fagene Filosofi 1 – 3 er de grundlæggende filosofiske fag i
HA(fil.) studiet. Her lægges den almene filosofiske grund for såvel
HA(fil.) og CM(fil.) studiet. Fagene er den vigtigste ressource når
den studerende skal forstå, hvordan filosofiske problemstillinger
er blevet diskuteret tidligere i historien, og hvordan de alle har
en genealogi, som strækker sig fra antikken til vor tid.
Første og andet semester (Filosofi 1 og 2) starter med antikken (Platon og Aristoteles) og bevæger sig kronologisk frem over middelalderen, renæssancen og nyere tid frem til ca. 1780. I den nyere tid inddrages bl.a. rationalismen (f.eks. Descartes og Spinoza) og empirismen (f.eks. Locke og Hume). Andet semester slutter med Kant foruden nogle af de første filosoffer og samfundsteoretikere, der beskæftiger sig med samfundet som et økonomisk system (f.eks. Adam Smith). Tredje semester (Filosofi 3) fokuserer på 1800- og 1900-tallets centrale filosoffer og sociologer og "retninger". Hegel, Marx, Kierkegaard og Nietzsche inddrages, og retninger som utilitarisme, fænomenologi, eksistensteori, sprogteori, kritisk teori og systemteori diskuteres ud fra primære tekster. |
|||||||||||||||||||||
Undervisningsformer | |||||||||||||||||||||
I kurset er der en række på 12 forelæsninger samt dertil hørende øvelseshold. I forelæsningerne gives der et generelt overblik om det givne tema. I øvelserne gås der detaljeret ned i teksterne med henblik på at indøve læsning og fortolkning. Forelæsninger og øvelser skal tilsammen bidrage til at den studerende kan opfylde de almene læringsmål for fagene. | |||||||||||||||||||||
Foreløbig litteratur | |||||||||||||||||||||
Gunner Skirbekk og Niels Gilje, Filosofihistorie, 2.
udgave, 2. oplag, Universitetsforlaget, Oslo 2009
|