Læringsmål |
Viden
Den studerende opnår forskningsbaseret viden om teori, metode og
praksis for ledelse af forandring gennem indføring i fire tilgange
til ledelse af forandringer: En beslutningsorienteret/rational
tilgang, en interessenttilgang, en konflikttilgang samt en
kommunikationstilgang. Indenfor hver af disse fire tilgange
bibringes de studerende en viden om dels hvordan
forandringsprocesser forløber og kan anskues og dels hvilke
muligheder og begrænsninger, der er for ledelse/intervention.
Ved at arbejde med fire forskellige tilgange til organisatoriske
forandringer får de studerende mulighed for at forstå og reflektere
over mulighederne og begrænsningerne ved de enkelte
forandringsværktøjer i forhold til teori og praksis.
Færdigheder
De studerendes centrale færdigheder omfatter at kunne:
Anvende fagets fire forskellige videnskabelige perspektiver på
organisationer til at tilrettelægge forandringsprocesser i
organisationer, så de forløber så hensigtsmæssigt så muligt samt
generelt kunne forstå organisatoriske forandringsprocesser og kunne
se muligheder og begrænsninger for at kunne intervenere i disse.
Vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger omkring
organisatoriske forandringer samt begrunde og vælge relevante
analyse- og løsningsmodeller for tilrettelæggelse, ledelse og
intervention i disse.
Indgå i organisatoriske forandringsprocesser og her formidle de
faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der er for at
organisere og lede disse på tværs af både funktioner og
ledelsesniveauer til såvel fagfæller som ikke-specialister.
Kompetencer
De studerendes centrale kompetencer består i at kunne:
- Håndtere organiseringen og ledelsen af organisatoriske
forandringsprocesser som af natur er både komplekse og
udviklingsorienterede.
- Indgå i samarbejde på tværs af funktioner og ledelseslag omkring
organisering, ledelse og gennemførelse af organisatoriske
forandringer med en professionel tilgang.
- - Kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen
læring i forskellige organisatoriske sammenhænge. Eksamensmål For
at opnå karakteren 12 for projektet skal den studerende kunne:
- Opstille og argumentere for en velafgrænset relevant
selvstændig problemformulering
- Afgrænse besvarelsen således, at projektets analyser og
diskussioner er relevante, nødvendige og dækkende for at kunne
besvare problemformuleringen.
- Skabe en sammenhæng imellem problemformulering, afgrænsning og
disposition således at besvarelsen fremstår logisk i lyset af
problemformuleringen.
- Demonstrere kendskab til og anvendelse af relevante begreber,
modeller, perspektiver og teorier fra det fag som projektet tager
udgangspunkt i.
- Diskutere og begrunde valg og fravalg både med hensyn til
emneafgrænsning, teori, metode og empiri.
- Skabe sammenhæng imellem valg af teori og empiri, f.eks. ved at
teorien anvendes i analysen af empirien.
- Dokumentere og/eller argumentere for analysens påstande i
analyse og konklusion.
- Formulere sig i skrift på en saglig og let tilgængelig
måde
|
Forudsætninger for at deltage i
kurset |
1. år af HD-ØP skal være
bestået |
Prøve/delprøver |
Ledelse af
Forandringsprocesser:
|
Prøveform |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven;
inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en
helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle
mundtlige præstation. |
Individuel eller gruppeprøve |
Individuel |
Omfang af skriftligt produkt |
Max. 30 sider |
Opgavetype |
Projektrapport |
Varighed |
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og
tidspunkt.
30 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og
begrundelse |
Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
Bedømmer(e) |
Eksaminator og bi-eksaminator |
Eksamensperiode |
Efterårstermin, Ordinær eksamen i december.
Reeksamen i januar |
Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær
prøve
|
|
Kursets indhold, forløb og
pædagogik |
Formål
Faget har til formål at give de studerende en indsigt i hvordan
organisatoriske forandringsprocesser finder sted og herunder en
forståelse af muligheder og begrænsninger for at kunne lede disse.
Målet er at gøre de studerende bekendt med teorier, analysemodeller
og værktøjer, der kan anvendes til at forstå og lede
forandringsprocesser på aktørniveau samt deres indvirkning på
gruppe- og organisationsniveau. .
Indhold
Faget fokuserer på fire tilgange til håndtering (ledelse) af
forandringsprocesser:
-
En beslutningstilgang der fokuserer på beslutningsprocesser i
organisationer og på at beskrive, forstå og forklare, hvorfor disse
ofte har en karakter, der ikke stemmer overens med klassiske
rationalitetsprincipper og hvorfor organisationer ofte opfører sig
tilsyneladende irrationelt, bag en ellers rationel overflade eller
hensigt.
-
En magttilgang hvor udgangspunktet er at organisationen er
sammensat af forskellige interessegrupper og koalitioner og hvor
fokus bl.a. er på uoverensstemmelser mellem organisationens
formelle struktur, og den faktiske adfærd i organisationen. Magt er
afgørende for at forstå konflikt, uenighed, modsatrettede
interesser etc.
-
En konfliktforståelse og –håndteringstilgang der har fokus på, at
konflikter kan være både positive og nødvendige. Gode konflikter
sætter tanker og ideer i gang og skaber innovation. Fokus er her på
hvordan organisationer opstiller retningslinjer for konflikter og
hvordan de sikre at disse ikke overskrides. Dette tema skal
medvirke til, at de studerendes øjne åbnes for en ny måde at tænke
konflikter på.
-
En kommunikationstilgang, der behandler de ovenstående tilgange
under et. I den kommunikative tilgang har vi bl.a. fokus på,
hvordan beslutninger og konflikter artikuleres idet måden hvorpå
dette sker ofte har afgørende betydning for, om
beslutningen/konflikten kan føre til udvikling og læring eller det
modsatte. Kernen i dette tema er kommunikationen mellem aktører,
som den udspiller sig i organisationen.
|
Undervisningsformer |
30 lektioner |
Foreløbig litteratur |
- Jacobsen, Dag Ingvar: Organisationsændringer og
forandringsledelse”, Forlaget Samfundslitteratur, 2005 (udvalgte
kapitler)
- Harald Enderud (2003), “Beslutninger I organisationer – I
adfærdsteoretisk perspektiv”, Samfundslitteratur, København (kap
1-6)
- Søren Christensen og Poul-Erik Daugaard Jensen (2008),
"Kontrol i det stille – Om magt og ledelse”, 3. udgave,
Samfundslitteratur, København (hele bogen)
- Lennéer-Axelson B. og Thylefors (2004): ”Om konflikter – hjemme
og på arbejdet”, Hans Reitzels Forlag, København (kap. 2, 5, 6, 8,
9 og 12)
- ”Den værdsættende leder”, kapitel 8 i Leif Pjetursson (2005):
”Når ledelse er kommunikation”, Børsens forlag, København
- ”Det man siger er man selv – Om interpersonel psykodynamik i
organisationskommunikation” af Poul Nørgård Dahl trykt i Helle
Alrød (red.) (1996), Aalborg universitetsforlag, Aalborg (p. 173 –
209)
- Kommunikation og forandring – Kunsten at skabe et bedre i
morgen” af Leif Pjetursson og Helle Petersen trykt i Jørn Helder og
Leif Pjetursson (red.) (2005):
”Modtageren
|