English   Danish

2013/2014  KAN-CMA_KAN  Kandidatspeciale

English Title
Master's Thesis

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 30 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Placering Efterår, Forår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for cand.merc.aud.
Kursusansvarlig
  • Skatteret
    Jane Bolander - Juridisk Institut (JUR)
  • Regnskab
    Jesper Møller Banghøj - Institut for Regnskab og Revision (RR)
  • Erhvervsret
    Søren Friis Hansen - Juridisk Institut (JUR)
  • Revision
    Thomas Riise Johansen - Institut for Regnskab og Revision (RR)
Primære fagområder
  • Erhvervsjura/Business Law
  • Regnskabsvæsen og økonomistyring/Financial and management accounting
Sidst opdateret den 25-10-2013
Læringsmål
Læringsmål for kandidatafhandlingsforløbet er opstillet i to aspekter: 1.det metodiske udbytte af arbejdet med afhandlingen, 2. de elementer afhandlingen skal bestå af.

Det metodiske udbytte:
Efter at have gennemført kandidatafhandlingsforløbet skal den studerende kunne:
  • Formulere et problem, som kan styre og strukturere arbejdet med kandidatafhandlingen og dens indhold
  • Argumentere for formulering af de spørgsmål, der besvares for at løse problemet
  • Forklare de metoder, der bliver anvendt til besvarelsen af spørgsmål og ved løsningen af problemet
  • Udvælge og bearbejde teori og/eller retskilder, der bruges til formulering af problem, opstilling af spørgsmål, analyse og konklusion
  • Argumentere for relevansen af den anvendte teori og/eller retskilder
  • Udvælge og bearbejde primære og sekundære kilder, der anvendes til dokumentation for analyse og løsning af problemet
  • Forklare den overordnede sammenhæng mellem: formulering af problem, valg og brug af teori og/eller retskilder, empiriindsamling og empiribearbejdning og konklusion
Forudsætninger for at deltage i kurset
Kandidatspecialet skal afslutte uddannelsen.
Prøve/delprøver
Kandidatspeciale:
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel
Prøven i kandidatafhandlingen afholdes som ekstern prøve og har form af en mundtlig eksamination på grundlag af en skriftlig afhandling.

For kandidatafhandlinger udarbejdet i gruppe aflægger hver eksaminand individuel mundtlig eksamen.
Ved individuel besvarelse, skal kandidatafhandlingens omfang være maks. 80 normalsider (ekskl. bilag), anbefalet minimum er 70 normalsider.

Kandidatafhandlingen kan udarbejdes af to studerende i fællesskab, men omfanget udgør da maks. 120 normalsider (ekskl. bilag), anbefalet minimum er 110 normalsider.

Vedrørende opgørelse af sideomfang henvises der til § 11, stk. 3 og 5, i 2012-studieordningen.

Der gives 21 timer til vejledning inkl. vejleders forberedelse til enkeltmandsafhandlinger, og 32 timer inkl. vejleders forberedelse til afhandlinger, hvor to studerende skriver sammen.
Opgavetype Kandidatspeciale
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
60 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Uden forberedelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala

Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, dog vægter det faglige indhold tungest.
Bestemmelser vedrørende resuméet Kandidatafhandlingen skal indeholde et resumé på engelsk. Resumeet indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag. Ved bedømmelsen medvirker vejleder (hvis flere vejledere da alene hovedvejlederen) som eksaminator samt en ekstern censor.
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Sommertermin og Vintertermin
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Kursets indhold, forløb og pædagogik
Indholdskriterier:
Karakteren 12 gives, når kandidatafhandlingen på fremragende vis, dvs. med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende krav:

  • Afhandlingen er styret af en for uddannelsen relevant problemformulering udviklet af den studerende
  • Besvarelsen er afgrænset således, at afhandlingens analyser og diskussioner er relevante, nødvendige og dækkende for at kunne besvare problemformuleringen
  • Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning, disposition, analyse og konklusion således, at besvarelsen fremstår logisk i lyset af problemformuleringen
  • Der er dokumentation og/eller argumentation for emneafgrænsning, empiri (hvis empiri indgår) og påstande i analyse og konklusion. Der er redegjort for valg af metode
  • I analysen indgår overvejelser om, hvordan afhandlingens egne resultater ligner og/eller adskiller sig fra andre lignende undersøgelser på området
  • Analysen fokuserer på et velafgrænset problem, således at analyserne i afhandlingen går i dybden
  • Afhandlingen viser forståelse af sammenhænge inden for emnets kontekst samt perspektiverer og generaliserer egne resultater til andre lignende situationer uden for den aktuelle kontekst
  • Afhandlingen bygger på de relevante teorier, retskilder og litteratur
  • Afhandlingen diskuterer de præmisser, teorierne bygger på, og disse præmissers betydning for, hvilken viden der kan skabes. (Gælder især for teoretiske afhandlinger indenfor regnskab og revision samt retslæreteoretiske afhandlinger)
  • Afhandlingen bidrager med et nyt perspektiv, fx ved at kendt teori anvendes på ikke tidligere undersøgt empiri, ny (kombination af) teori anvendes på et kendt problem. (Gælder især for teoretiske afhandlinger indenfor regnskab og revision samt retslæreteoretiske afhandlinger)
Undervisningsformer
Ingen undervisning
Sidst opdateret den 25-10-2013