English   Danish

2013/2014  KAN-CMJ_I62  Kontraktforhandling – strategi og koncipering

English Title
Contract Negotiation - Strategy and Drafting

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Placering Forår
32 lektioner.
Ændringer i skema kan forekomme. Holddeling kan forekomme
Mandag 08.00-10.35, uge 6,8-15,18-20
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og erhvervsjura, MSc
Kursusansvarlig
  • Christina D. Tvarnø - Juridisk Institut (JUR)
  • Thomas Rønde - Institut for Innovation og Organisationsøkonomi (INO)
Valgfagskoordinator: Susie Lund Hansen - slh.jur@cbs.dk
Primære fagområder
  • Erhvervsjura/Business Law
  • Virksomhedsstrategi/Corporate and Business Strategy
Sidst opdateret den 04-04-2014
Læringsmål
Meningen med faget er at de studerende ”sætter sig i virksomhedens stol” – ud fra de oplysninger der gives i casen, og vurdere hvilken virksomhedsstrategi der skal vælges, og derefter udmønte dette i en kontrakttype, der er tilpasset virksomehdens strategi
Pensum anvendes frem for at pensum gennemgås i undervisningen. Ønsker man dette fag, skal man som studerende være klar til at indgå for forskellige forhandlingsspil samtidig med, at man skal forvente at skulle præsentere sine resultater for resten af holdet. Således er undervisningen lagt an på forskellige forhandlings- og konciperingsøvelser, gruppearbejde, fremlæggelse, dialog og diskussion. Det er derfor en forudsætning, at de studerende deltager aktivt i undervisningen.

Den studerende skal i forbindelse med besvarelsen af den 4 timers skriftlige eksamen:
  • kunne sammenligne, diskutere og konkludere teoretisk vedrørende forskelligheder og ligheder i forhandlingsteorier
  • kunne anvende, analysere og integrere forhandlingsteori, spilteori samt rets- og kontraktsøkonomi
  • kunne koble fagets økonomiske teori sammen med den juridiske del af pensum og under hensyn til udledning af gældende ret ud fra den retsdogmatiske analyses krav og herunder skabe overblik over retsområdet ved at identificere og forklare grundlæggende begreber inden for faget i et klart og korrekt sprog.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Pensum i både jura og økonomi fra HA(jur.)-uddannelsen på CBS forventes kendt både i løbende i undervisningen og til eksamen. Har man ikke læst HA(jur.) på CBS er det således nødvendigt selv at oparbejde dette kendskab på egen hånd - som supplerende litteratur til faget.
Prøve/delprøver
Kontrakforhandling – strategi og koncipering:
Prøveform Skriftlig stedprøve
Individuel eller gruppeprøve Individuel
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 4 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Sommertermin
Hjælpemidler der må medbringes Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler, herunder internet
Syge-/omprøve
Anden prøveform
Det kan forekomme, at der i stedet for en skriftlig syge/omprøve i stedet anvendes en mundtlig eksamen uden forberedelse af 20 minutters varighed.
Beskrivelse af eksamensforløbet
Eksamen bedømmes af en juridisk og en økonomisk eksaminator
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Der tages udgangspunkt i juridisk og økonomisk teori sammenholdt med erhvervsrelaterede aftaleforhold med fokus på strategi, forhandling og koncipering. Således er udgangspunktet hvordan man forhandler og konciperer virksomhedens strategi ind i aftaleforholdet. Der arbejdes med forskellige forhandlingsmodeller og kontrakttyper. Spilteori, forhandlingsteori og strategiske alliancer indgår som økonomisk grundlag for strategi, forhandling og koncipering.

De studerende skal medvirke i strategi-, forhandling- og konciperingsspil og cases, hvor meningen er, at pensum er læst og forstået på forhånd, og derefter skal anvendes i praksis i undervisningen. Således er et af formålene med faget at anvende teori og pensum i praktiske situationer frem for at bruge undervisningen til at gennemgå pensum.

Sammenhængen mellem teori og praksis og integrationen mellem jura og økonomi kommer til udtryk ved anvendelsen af spil, øvelser, virksomhedscases, der også er en del af pensum. De studerende skal vha. oplysningerne i casen vurdere, hvilke strategiske og juridiske muligheder virksomheden har og træffe et valg ud fra de oplysninger og de data, som er præsenteret i casen. Fx i forlængelse af virksomhedens strategiske valg, skal de studerende vælge en konciperingsform og derefter forhandle og koncipere en kontrakttype. Der gås ikke ned i specialindhold på brancheniveau.

Vægten lægges på sammenhængen mellem virksomhedens strategiske valg og konciperingen af dette valg, hvilket betyder, at de studerende skal få indholdet i kontrakten til at afspejle det strategiske valg, således at de vha. f.eks. spilteori og obligationsret kan skabe en optimal kontrakt der er relateret til virksomhedens strateg.
ved eksamen er alle elektroniske hjælpemidler tilladt. men vær opmærksom på, at anvendelsen af internetkilder tæller ikke med i bedømmelsen. DEt er alene fagets pensums anvendelse på den konkrete opgave, der danner grundlag for bedømmelsen.

Undervisningsformer
Faget er et integreret fag. Der undervises 11 x 3 timer. Undervisningen er baseret på cases og øvelser. Der forelæses ikke over pensum. Pensum anvendes af de studerende og er således kendt inden man møder op til undervisningen.
Arbejdsbelastning
forelæsninger 33 timer
forberedelse til forelæsning, af øvelser og cases og eksamen 172 timer
Foreløbig litteratur

Vejledende litteratur:
Materialesamling med ca. 25 artikler på ca. 500 sider

Domme på Learn

Fisher & Ury: Get Yes.
Inger Høedt-Rasmussen mfl. bog om forhandling og mediation, kommer i 2012 p DJØF, nærmere vil blive oplyst.
 

Yale, Harvard, ECCH og andre virksomhedscase – der enten købes på nettet eller lægges på Learn

Sidst opdateret den 04-04-2014