English   Danish

2013/2014  KAN-CMJ_I74  Værdiansættelse og beskatning af derivater og hybride instrumenter

English Title
Valuation and Taxation of Derivatives and Hybrid Instruments

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Placering Forår
Ændringer i skema kan forekomme
Onsdag 08.00-10.30, uge 9-15, 17-20
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og erhvervsjura, MSc
Kursusansvarlig
  • Bjarne Astrup Jensen - Institut for Finansiering (FI)
  • Katja Joo Dyppel - Juridisk Institut (JUR)
Valgfagskoordinator: Susie Lund Hansen - slh.jur@cbs.dk
Primære fagområder
  • Erhvervsjura/Business Law
  • Finansiering/Finance
Sidst opdateret den 07-11-2013
Læringsmål
Faget har til formål dels at bibringe de studerende evnen til at fortolke retsregler og dels koble regler og faktum. Ud-over at træne evnen til at skabe overblik i forhold til regler og faktum tilstræbes det endvidere, at de studerende selv-stændigt, via ændringer i det underliggende faktum, kan identificere nuancer i den retlige bedømmelse og herigennem påtage sin en egentlig rådgivningsrolle.
  • Tilegne sig viden om retsreglerne og det centrale indhold af retskilderne inden for faget og i et klart og kor-rekt sprog kunne redegøre herfor samt argumentere for forskellige fagligt begrundede løsninger og foretage en kritisk afvejning af de retlige argumenter og løsningsmuligheder.
  • Beherske den juridiske metode og være i stand til at identificere og analysere skatteretlige problemstillinger og argumenter, som opstår i forbindelse med handel af komplekse finansielle instrumenter.
  • Kombinere forskellige faglige indfaldsvinkler i forbindelse med analysen og foretage fagligt begrundede valg for løsningen.
  • Præsentere løsninger og argumenter på en systematisk og sammenhængende måde, der viser overblik, indsigt og forståelse for fagets problemstillinger.
  • Redegøre for de - i fagets pensum og indgående materiale – beskrevne værdiansættelsesmetoder for finan-sielle instrumenter samt anvende de generelle værdiansættelsesmetoder og teorier i forbindelse med kom-plekse finansielle instrumenter.
  • Identificere og analysere konsekvenserne af manglende opfyldelse af forudsætningerne for anvendelsen af de forskellige værdiansættelsesmodeller.
  • Redegøre for de økonomiske konsekvenser af forskellige principper for periodisering som baggrund for vær-diansættelse og beskatning
  • Redegøre for de - i fagets pensum og indgående materiale – bekrevne retspolitiske problemstillinger i forbin-delse med beskatning af finansielle instrumenter.
  • Identificere, hvor de skatteretlige principper understøtter den økonomiske natur af finansielle instrumenter og hvor der opstår konflikter.
  • Problematisere og analysere de skatteretlige og økonomiske konsekvenser af manglende overensstemmelse mellem den skatteretlige og den økonomiske behandling af finansielle instrumenter.
  • Redegøre for hvorledes skattemæssigt betingede arbitragemuligheder kan opstå, og hvorledes man gennem lovgivningsmæssige tiltag kan begrænse og evt. forhindre udnyttelse af sådanne muligheder samt reflektere og argumentere for forskellige fagligt begrundede løsninger for at undgå arbitrage.
  • Præsentere løsninger og argumenter på en systematisk og sammenhængende måde, der viser overblik, indsigt og forståelse for de retspolitiske problemstillinger.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Kendskab til erhvervsret og finansiering på et niveau svarende til HA(jur.-) eller cand.merc.aud.-studiet. Det er en fordel (men ikke en forudsætning) at have fulgt valgfaget international skatteret (VJ03) udbudt på cand.merc.aud.-studiet
Prøve/delprøver
Værdiansættelse og beskatning af derivater og hybride instrumenter:
Prøveform Mundtlig stedprøve
Individuel eller gruppeprøve Individuel
Eksaminator lægger minimum 1 uge før eksamen en række spørgsmål på Learn som forberedelse til eksamen. Eksaminator kan stille yderligere spørgsmål indenfor pensum. Tidspunktet for offentliggørelse af spørgsmålene skal fremgå af eksamensopslaget.
Varighed 20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Uden forberedelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Maj/juni
Hjælpemidler der må medbringes Uden hjælpemidler
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Beskrivelse af eksamensforløbet
Eksamen bedømmes af en juridisk og en økonomisk eksaminator
Kursets indhold, forløb og pædagogik
Handlen med derivater og hybride instrumenter er omfattende og fortsat stigende, ligesom udviklingen af nye typer af finansielle instrumenter til stadighed udfordrer den eksisterende lovgivning om værdifastsættelse og beskatning. Faget har til formål at give de studerende indgående kendskab til teorien vedrørende værdiansættelse af derivater og hybride instrumenter, herunder at kunne identificere sammenhængen mellem forskellige typer af instrumenter. Endvidere har faget til formål at give de studerende indgående kendskab til reglerne om beskatning af derivater og hybride instrumenter, i både national og international kontekst. I denne forbindelse lægges der vægt på, i hvilket omfang de skatteretlige regler afspejler instrumenternes finansielle natur. Med afsæt i de finansielle instrumenter, har faget til formål at diskutere retspolitiske målsætninger og løsningsmodeller ud fra et økonomisk perspektiv.
Undervisningsformer
Undervisningen består af forelæsninger og case-diskussion. Der forventes en aktiv deltagelse fra alle studerende i timerne, særligt i forbindelse med case og domsfremlæggelser, -diskussioner og -analyser. Det er en forudsætning for deltagelse i undervisningen, at de studerende er forberedte til timerne, eftersom kun dele af pensum gennemgås i traditionel forelæsnings form og resten anvendes i forbindelse med cases.
Sidst opdateret den 07-11-2013