English   Danish

2013/2014  KAN-CMP_KRIN  Kreativitet og innovation

English Title
Creativity and Innovation

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 15 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Placering Efterår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og psykologi, MSc
Kursusansvarlig
  • Bo Christensen - Institut for Afsætningsøkonomi (AØ)
Primære fagområder
  • Erhvervspsykologi/Business psychology
  • Innovation og entreprenørskab/Innovation and entrepreneurship
Sidst opdateret den 11-07-2013
Læringsmål
Fagets formål er at udvikle de studerendes forståelse for, hvad der karakteriserer psykologiske tilgange til kreativitet og innovation i organisationer. Den ’psykologiske tilgang’ indbefatter, at der primært sigtes imod teoretiske kreativitetsmodeller, der omhandler (ledelse af) processen, individet, gruppen eller afdelingen, og kun i mindre grad indbefatter strategiske overvejelser på organisatorisk niveau. De studerende skal opnå kompetencer i at analysere konkrete problemstillinger vedrørende kreativitet i organisationer, anvende teoretiske værktøjer til at belyse disse, samt opstille løsninger til fremme af kreativiteten og evaluere resultatet.

Ved prøven skal de studerende gennemføre en konkret empirisk analyse af en selvvalgt teoretisk problemstilling inden for fagets rammer. Relevant teori fra pensum skal inddrages, og projektet skal yderligere indeholde 200 siders motiveret og selvvalgt litteratur med relevans for problemstillingen

Den studerende skal kunne:
  • Identificere og beskrive en kompleks organisatorisk problemstilling med psykologisk relevans inden for områderne kreativitet og innovation
  • Begrunde valget af teori ved at udvise kendskab til, og beskrive deres placering i, kreativitetslitteraturen
  • Belyse den valgte problemstilling med anvendelse af empiri
  • Kontrastere, integrere, og sammenligne relevante teorier og begreber inden for problemstillingens område, samt beskrive deres styrker og svagheder
  • Diskutere og analysere problemstillingen ud fra et psykologisk perspektiv
  • Opstille relevante kreativitetsfremmende løsninger i en organisatorisk kontekst
Prøve/delprøver
Kreativitet og innovation:
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeprøve, grupper bestående af max. 5 studerende
Individuel mundtlig eksamen.
Omfang af skriftligt produkt Max. 20 sider
Opgavetype Projektrapport
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode December/januar
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Syge-/omprøven afholdes som en 20 min. mundtlig eksamination på grundlag af et revideret projekt. Revideringen bør tage udgangspunkt i den kritik, projektet har været genstand for ved den ordinære eksamen. Har et enkelt medlem af gruppen ikke bestået den ordinære eksamen, afholdes der syge-/omprøve som en individuel 20 min. mundtlig udprøvning i det oprindelige projekt.
Syge-/omprøven finder sted i februar.
Beskrivelse af eksamensforløbet
Før projektarbejdets start (og senest 1. november) skal de studerende skriftligt udarbejde og redegøre for en problemstilling og en problemformulering, der primært udspringer af vigtige temaer inddraget i undervisningen i faget ’Kreativitet og Innovation’, sekundært med mulighed for at inddrage relevant teori fra selvvalgt litteratur. Denne redegørelse skal være godkendt af den fagansvarlige for faget Kreativitet og Innovation før de studerende kan udarbejde projektet.
Hver gruppe får 2 times vejledning undervejs i projektarbejdet. Den individuelle mundtlige eksamination foregår med udgangspunkt i det udarbejdede projekt, men med mulighed for at inddrage hele pensum. Hver eksaminand bedømmes på det skriftlige og den mundtlige præstation efter 7-trinsskalaen (helhedsbedømmelse). Der beregnes 20 min. pr person.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget omhandler psykologisk baserede forklaringsmodeller for (ledelse af) kreativitet og innovation i organisationer. Herunder især områderne (1) den kreative person, (2) det kreative miljø/klima, (3) den kreative proces, (4) det kreative produkt og markedsforståelser, samt (5) nyere diskussioner inden for kreativitetsforskning.

Fagets formål er at udvikle de studerendes forståelse for, hvad der karakteriserer psykologiske tilgange til kreativitet og innovation i organisationer. Den ’psykologiske tilgang’ indbefatter, at der primært sigtes imod teoretiske kreativitetsmodeller, der omhandler (ledelse af) processen, individet, gruppen eller afdelingen, og kun i mindre grad indbefatter strategiske overvejelser på organisatorisk niveau. De studerende skal opnå kompetencer i at analysere konkrete problemstillinger vedrørende kreativitet i organisationer, anvende teoretiske værktøjer til at belyse disse, samt opstille løsninger til fremme af kreativiteten og evaluere resultatet.

Undervisningsformer
Undervisningen vil være en kombination af teoretiske præsentationer af underviseren eller studerende, case-baserede diskussioner i grupper, eksperimenter og øvelser samt workshops der strækker sig over flere dage. I hovedparten af modulerne vil dagens tema blive søgt behandlet både gennem teoretiske refleksioner og praktiske elementer i håndteringen af kreativitet og innovation i grupper og organisationer.

Vejledning af projektarbejdet sker gennem en godkendelse af problemformulering ved underviser samt gruppe-vejledningstimer.

Det forventes at de studerendes arbejdsindsats fordeler sig over fagets 413 arbejdstimer på følgende vis:
Arbejdsbelastning
Forelæsninger 101 timer
Forberedelse (herunder læsning af pensum) 162 timer
Udarbejdelse af projekt og deltagelse i eksamen 150 timer
Foreløbig litteratur

Se fuldt pensum, inkl. artikler, i lektionsplanen på CBSlearn.


Bogkøb:

Sawyer, R. K. (2012). Explaning Creativity. The science of human innovation. Second edition. Oxford: Oxford University Press.
 

Sidst opdateret den 11-07-2013