2014/2015 BA-BIVUO1208U Europæisk politisk enhed
English Title | |
European Political Unity |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Kursets ECTS | 5 ECTS |
Type | Obligatorisk |
Niveau | Bachelor |
Varighed | Et semester |
Placering | Forår |
Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
Studienævn |
Studienævnet for BA i international
virksomhedskommunikation
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Primære fagområder | |
|
|
Sidst opdateret den 15-08-2014 |
Læringsmål | ||
Målbeskrivelse:
Den studerende skal kunne • demonstrere kendskab til både aktuelle og tidligere europæiske enhedsbestræbelser • dokumentere faktuel viden om de vigtigste hegemoniske tiltag og teoretiske planer for politisk enhed gennem Europas historie • beherske integrations- og politiske teorier om internationalt samarbejde, herunder især forholdet mellem konføderale, føderale og supranationale aspekter • beherske såvel helheden som detaljerne i kompetencefordeling og beslutningsprocedurer mellem EU’s forskellige institutioner • demonstrere en forståelse af principperne for det økonomiske og juridiske grundlag for det indre marked og EU som en retsstat • demonstrere en teoretisk forståelse af internationalt samarbejdes og integrations natur • identificere, klassificere og sammenligne grundelementer i de forskellige typer enhedsprojekter i forhold til EU-samarbejdet internt og med forhold i internationalt samarbejde i det hele taget • relatere den aktuelle europæiske enhed (EU) til tidligere projekter samt EU’s virkemåde til de nationale forhold i medlemsstaterne • analysere, fortolke og forklare den nuværende situation i lyset af tidligere tiltag og forslag med inddragelse af både enkeltheder og helheden i EU-samarbejdet |
||
Prøve/delprøver | ||
Faget har fælles prøver med | ||
BA-BIVUO1869U | ||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||
Europæisk politisk enhed
Mens den europæiske historie især i de seneste århundreder kan synes at være præget af nationalstaterne og deres hævden af selvstændighed, er et gennemgående tema faktisk de gentagne forsøg på at samle kontinentet til en enhed, oftest i form af hegemoniske tiltag og magtanvendelse, men også i form af mere eller mindre luftige unions- eller føderationsforslag. Det afgørende nye i vore dages unionsbestræbelser er imidlertid at man forsøger at forene Europa ad frivillighedens og det konkrete samarbejdes vej. Kurset perspektiverer de aktuelle samlingsbestræbelser i forhold til sådanne tidligere forslag og analyserer dem i forhold til integrationsteorier og teorier om internationale relationer. Grundlaget for diskussionerne er læsning af tekster fra tidlige unionsforslag over Rom-traktaten til forfatningstraktaten. EU-kundskab - marked og retsstat Blandt de betingelser, som(nye) medlemmer af EU skal opfylde,er kravet om en fri markedsøkonomi, og at landet er en retsstat. Gennem en uddybende gennemgang af EU’s institutionelle opbygning og diskussioner af begreberne ’markedsøkonomi’ og ’retsstat’ skal de studerende erhverve en omfattende og dybtgående viden om EU’s funktion i praksis og om de principper der ligger til grund for unionen, principper som i stigende grad identificeres som ’europæiske værdier’. Kurset bygger i høj grad videre på Komparativ ret og politisk kultur, Økonomi og politik og EU-ret, samt på Europæisk politisk enhed. Europæisk politisk enhed Målet med kurset er at de studerende: • har kendskab til både aktuelle og tidligere europæiske enhedsbestræbelser • har faktuel viden om de vigtigste hegemoniske tiltag og teoretiske planer for politisk enhed gennem Europas historie • behersker integrations- og politiske teorier om internationalt samarbejde, herunder især forholdet mellem konføderale, føderale og supranationale aspekter Eu-kundskab - marked og retsstat Målet med kurset er at de studerende: • har overblik over og behersker såvel helheden som detaljerne i kompetencefordeling og beslutningsprocedurer mellem EU’s forskellige institutioner • har forståelse af principperne for det økonomiske og juridiske grundlag for det indre marked og EU som en retsstat • har en teoretisk forståelse af internationalt samarbejdes og integrations natur |
||
Undervisningsformer | ||
Europæisk politisk enhed
Holdundervisning vekslende med studenterfremlæggelser og cases. |
||
Arbejdsbelastning | ||
|
||
Foreløbig litteratur | ||
Litteratur fremgår af semesterplan |
Sidst opdateret den
15-08-2014