English   Danish

2014/2015  BA-BJURO1020U  Økonomisk videnskabsteori

English Title
Economic Methodology

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 4 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et quarter
Placering Andet quarter
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og erhvervsjura, BSc
Kursusansvarlig
  • Christina D. Tvarnø - Juridisk Institut (JUR)
Ved spørgsmål til faget rettes henvendelse til Grith Ølykke på: goe.eco@cbs.dk
Primære fagområder
  • Erhvervsjura/Business Law
  • Økonomi, makroøkonomi og erhvervsøkonomi/Economics, macro economics and managerial economics
Sidst opdateret den 30-06-2014
Læringsmål
Målet med Økonomisk videnskabsteori er, at de studerende til den mundtlige eksamen skal kunne:
• Redegøre for de forskellige økonomiske metodologier og forskellene mellem disse indenfor Økonomisk videnskabsteori
• Identificere og beskrive de vigtigste forskelle mellem forskellige videnskabsteoretiske opfattelser af økonomi
• Identificere de vigtigste dimensioner, hvorpå økonomiske teorier adskiller sig fra hinanden såsom analyseniveau, analyseenhed, virksomheds-perspektiv, virksomheds-metafor, forklaringstype og rationalitetsopfattelse
• Konkretisere hvilken type relation, der er mellem forskellige virksomhedsteorier
• Redegøre for de forskellige økonomiske teoriers analyseniveau, -enhed og rationalitetsopfattelse
Prøve/delprøver
Faget har fælles prøver med
ba-BJURO1010U
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Den traditionelle videnskabsteori-blok vil give den studerende en kort indføring til centrale videnskabsteoretiske retninger (som f.eks. induktivisme, logisk positivisme, falsifikationisme, Kuhns paradigmeteori, mm.) med hertil hørende begreber som verifikation, falsifikation, paradigme-begrebet, mm. Formålet hermed er, at de studerende får nogle redskaber til at vurdere forskellige teoridannelser indenfor det erhvervs-økonomiske område, og at de bibringes forudsætninger for at læse noget af den omfattende videnskabsteoretiske litteratur, som allerede findes inden for erhvervsøkonomien.
Med henblik på at gøre gennemgangen så faglig relevant som overhovedet muligt for de HA(jur.)-studerende vil den klassiske profitmaksimeringsteori og kritikken af denne danne udgangspunkt for gennemgangen af de forskellige videnskabsteoretiske positioner. Det vil så blive undersøgt, hvorledes økonomer af forskellig observans har forholdt sig til profitmaksimerings-hypotesen og hvilken metodologisk status denne er blevet tillagt i de forskellige videnskabsteorier. Endvidere arbejdes med forskellige dimensioner som f.eks. analyseenhed, analyseniveau og forklaringstype.
Faget tilsigter at give de studerende en kompetence til kritisk-refleksiv vurdering af væsentlige økonomiske teorier og metoder med udgangspunkt i generelle videnskabsteoretiske modeller. Desuden søger faget at give de studerende en kompetence til at strukturere et fagområdes forskelligartede teorier med henblik på at forbedre den studerendes absorption af ny ”teoretisk” og ”praktisk” viden.

Undervisningsformer
Det forventes at de studerendes arbejdsindsats fordeler sig over fagets 110 arbejdstimer på følgende vis:
Arbejdsbelastning
Forelæsninger 16 timer
Forberedelse 70 timer
Eksamensforberedelse 20 timer
Foreløbig litteratur
Christian Knudsen: Økonomisk Metodologi: Bind I, kapitel 1,2,3,8,10,12 og 17. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag eller tilsvarende engelsk bog

Christian Knudsen: Økonomisk Metodologi: Bind II, kapitel 1,2,4,5,6 og 7. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag eller tilsvarende engelsk bog
Sidst opdateret den 30-06-2014