| Læringsmål |
Efter at have fulgt faget forventes
den studerende at kunne:
- vise evne til at udvælge og reproducere teori fra pensum til
beskrivelse af samfundsstrukturer
- på skrift gennemføre en stil- og indholdsmæssig sammenhængende
analyse
- dokumentere forståelse for metodologiske problemer ved
periodisering
- vise evne til at reflektere over forskelle mellem og
særegenheder ved de i faget gennemgåede
samfundsformer
|
| Prøve/delprøver |
|
Samfundstænkning:
|
| Prøvens ECTS |
7,5 |
| Prøveform |
Skriftligt produkt udarbejdet hjemme |
| Individuel eller gruppeprøve |
Individuel |
| Omfang af skriftligt produkt |
Max. 10 sider |
| Opgavetype |
Opgavebesvarelse |
| Varighed |
48 timer til udarbejdelse |
| Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
| Bedømmer(e) |
En eksaminator |
| Eksamensperiode |
December/januar |
| Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær
prøve
|
|
| Kursets indhold, forløb og
pædagogik |
|
Samfundstænkning er et tværfagligt fag der forfølger tre
hovedspor: Politik, filosofi, økonomi og kultur. Det er fagets
ambition at introducere til samspillet mellem disse forhold og
således forberede de studerende på nogle af de markante træk der
kendetegner vort nuværende samfund, hvor grænserne mellem økonomi,
politik og kultur i stigende grad er under nedbrydning. Dernæst
introducerer faget den studerende til den refleksive tænknings
problem. Fagets omdrejningspunkt er forholdet mellem menneskesyn og
samfundssyn tematisk, samtidsdiagnostisk og historisk. Faget
trækker tråde tilbage til antikken men kun for at aktualisere disse
i et samtidsdiagnostisk perspektiv. Dette perspektiv knytter især
an til subjektivitetens centrale plads i moderne ledelse, arbejde,
produktion og æstetisk erfaring. I den græsk-romerske optik er der
tale om at introducere til det politiske, sociale og selvdannende
menneske som grundlæggende for de problematikker der senere optager
de moderne samfund. Faget tegner landkortet for en række
forskellige samfundssyn hvor forholdet mellem det politiske
(polis), økonomi (oikos) og det sociale, på forskellige måder
kommer under pres. Det gælder de moderne statssamfund,
oplysningssamfund, postmoderne samfund, disciplin- og
kontrolsamfund, de globale samfund, netsamfund og det immaterialle
arbejdssamfund. Dernæst lægger faget vægt på at belyse selve
tænkningens problematik i forhold til kritik, oplysning, essayistik
og videnskabelig forståelse.
|
| Undervisningsformer |
| Faget lægger vægt på at introducere
de studerende til en refleksiv tankegang, der introducere til den
kritiske tænknings perspektiv, til spørgsmål om selv-eksamination,
til frihed og tænkning for demokratisk medborgerskab, til spørgsmål
om det politiske, forholdet mellem magt og ledelse, mellem velfærd
og velstand, mellem magt og frihed, mellem oplysning og kritik,
mellem læring og dannelse. Faget er således hverken politologisk
eller historisk leksikalt men netop et dannelsesfag og et
problemorienteret fag der introducerer de studerende til en
tværfaglig samtænkning af etiske, sociale, æstetiske og
humanistiske perspektiver med et kritisk og samtidsdiagnostisk
perspektiv for humanitet, subjektivitet, arbejdsliv, ledelse,
velfærd og æstetik. |
| Foreløbig litteratur |
| Foreløbig litteratur |
1. Lektion. Introduktion – Fagets
karakter, fagbegrundelse, andre fagrelationer. Menneskesyn
og samfundssyn. Arne Johan Vetlesen: ”Menneskets frihed i
optionssamfundet” i Veltesen: Frihed og andre essays. Oslo. 2011.
Hannah Arendt: “Menneskets vilkår” og “Den offentlige og den
private sfære,” fra Menneskets vilkår. Gyldendal. Moderne tænkere.
2005. 70 p.
2. Lektion. Subjektvitet, læring og selvledelse.
Pierre Hadot: Philosophy as a way of life. Part II, Chapt. 3:
Spiritual Excercises. 28 p. Martha Nussbaum:
Cultivating humanity: Cultivating humanity. 20p.
Michel Foucault: Den moralske problematisering af nydelserne, fra
Seksualitetens historie B. 2. 2004. 20p.
3. Lektion. Begrebet historie. Friedrich
Nietzsche: Historiens nytte. Gyldendal. 60p.
Foucault: ”Nietzsche, genealogien, historien”, i Epistemologi.
18p. Benjamin: “Om historiebegrebet”, I Walter
Benjamin: Kulturkritiske essays. Gyldendal. 1998.
12p.
4. Lektion. Statstanken. Hobbes:
”Metodelære, psykologi, etik og statslære”, i AGORA. Nr.
2-3/91. Spinoza: Tractatus Teologicus Politicus. Kap. 20. De store
tænkere. 8.p. Fredrika Spindler: ”Om individens
frihet och statens makt enligt Spinoza.” I AGORA. 41/42-1999.
Agamben: ”Undtagelsestilstanden” Lettre Internationale.
4.p.
Efterårsferie
5. Lektion. Velfærdssamfundet/velstandssamfundet.
Peter Nielsen: Velstandssamfundet. 2011. (uddrag).
Ole Fogh Kirkeby: Velfærd. Det godes politik. Gyldendal Business.
2012. (Uddrag)
Efterårsferie.
6. Lektion.Det industrielle samfund. Knut Ove
Elliason et. al.: Fabrikken. 20p. Hannah Arendt:
”Arbejdet”, I Arendt: Menneskets vilkår.
35p. Richard Sennett: Håndværkeren.
20p. Braverman: Videnskabelig managment, i
Arbejdsmonopol og kapital. 25p. Chaplinfilm:
Moderne tider. (Vises i uddrag).
7. Lektion. Oplysning og kritik. Jonathan Israel:
”Tankefrihed versus religionsfrihed” i KRITIK. Nr. 188.
8.p.Horkheimer og Adorno: Oplysningens dialektik.
50 p. Gyldendal. 1993. 2 rev.
8. Lektion. Disciplin- og Kontrolsamfund. Michel
Foucault: ”Panoptismen” i Overvågning og straf. Hans Christian
Farsethås: ”Disciplin, biopolitik og regjering” i AGORA Nr. 2-3.
2009. 20.p. Det lille forlag. 2002.
36p. Gilles Deleuze: “Postscriptum om
kontrolsamfundet”, i Forhandlinger.
4.p. Bicholas Mirzoeff: ’Panoptic
modernity’ i An Introduction to Visual Culture. Uddrag. Routledge.
2009. 10p.
9. Lektion. Det globale samfund. Mikkel Thorup:
”Rødder og vinger – den nye kosmopolitisme og dens kritikere” i
Slagmark. Tidsskrift for idéhistorie. Nr. 41. 20p.
Hardt & Negri: Empire. Harvard University Press.
40p. Frederika Spindler: ”Multitud og demokrati”,
i Glänta. Nr. 4.08. p. 6. Nicholas Nirzoeff:
’Networks’, frra An Introduction to Visual Culture.
20p.
10. Lektion. Æstetik og politik. Arendt:
”Verdens bestandighed og kunstværket”, i Menneskets vilkår.
p.5. Jacques Ranciere: ”Sanselighedens politik”.
Capplern forlag. 2012. (Uddrag) p. 16.
11. Lektion. Immaterielt arbejde og
kulturel økonomi.
Jens Erik Kristensen: ”Kapitalismens nye ånd og økonomisk
hamskifte” I Dansk sociologi. Nr. 2/19 org. 2008.Maurizio
Lazzarato: ”Immaterial labor” i Radical Thought in Italy. A
Potential Politics. University of Minnesota press 1996. 16p.
20p.Lars Bang Larsen: Kunst som norm. Jysk Kunstakademi. 2008
12. Lektion.Identitet og fællesskab. Huntington:
”Civilisationernes sammenstød.” 3p. Lettre
Internationale. Nr. 10. 2006. Said: ”Uvidenhedens sammenstød.”
Lettre Internationale. Nr. 10. 2006. 2p. Zizek:
”Ateismens værdighed”, i Lettre Internationale. Nr. 12.
3.p. Lillian Munk Rösing: ”Inderst inde er vi alle
langt ude.” I Europas Andre. Tiderne skifter 2005.
8p.
13. Lektion. Essay, videnskab, kritisk tænkning.
Adorno: ’Essayets form’, fra Pax forlag 1992. Espen Stueland:
’Essayets epistemologi’ fra Falsk tilståelse og andre essays.
Oktober forlag. 2013. |
Dr. phil et Ph.D. Alexander Carnera, Ekstern Lektor
Institut for Ledelse, politik og filosofi.
E-mail: acl.lpf@cbs.dk
|
Permalink