• analysere og behandle ’biopolitik’ som en filosofisk og sociologisk forståelsesnøgle for et samfundsmæssigt felt og vise hvordan denne analyse påvirker allerede kendte begreber som ’ret’, ’suverænitet’, ’ledelse’, ’subjektivitet’ og ’kunstnerisk innovation’
• kvalitet af analysen omfatter både argumentation, dokumentation og konsistens
• den studerende skal være i stand til at forklare fagets begreber (repræsenteret i pensum) og deres betydning i forhold til hinanden
• reflektere over fagets teorier om samspil mellem den filosofiske diskurs om biopolitik og dens forhold til den globale kapitalisme, til sociale relationer, etik, ledelse og kunst ud fra enten en empirisik case, illustrative eksempler eller tekstanalyse ud fra selvvalgte tekster. Herunder kunne begrunde valg af teorierne, sammenligne teoriens udsagnskraft i forhold til eksempler og empiri

Velfærdssamfundet præges i dag af et fremvoksende kontrolsamfund, hvor de gamle strukturer som familie, skole og fabrik opløses. Der er sket en langsom forvitring af civil samfundet, der ikke længere medierer mellem kapital og stat, mellem demokratiske interesser og stat (Hardt). LO’s mindre betydning vidner bl.a. om dette. I vort postmoderne samfund er kernefamilien opløst og afløses i højere grad af venskabets nære relationer (Finn Skårderud), skolen er blevet ”livslang læring”, og arbejdet har bevæget sig fra industri til informations-, service- og frivilligt arbejde. I kontrolsamfundet administrerer kapital- og statsmagt i langt større grad den enkeltes livssfære, regeringen er optaget af folks værdier og sundhed, mens næringsliv og medier omdanner folks intimsfærer til en forbrugssfære. Moderne statsmagt er biopolitisk fordi politik handler om at forme levende mennesker. Magten knyttes ikke kun til stat, styring, institutioner og formelle styringsmekanismer, men også til selve subjektiviteten, til opdragelse, til etik, krop, affekt og begær og alternativ værdiskabelse. Dermed er biopolitik kommet i centrum for den sociale normdannelse og er blevet et anliggende for både ret, økonomi, demokrati og kunst.

Biopolitikkens aktualitet 
Indenfor flere forskellige fagfelter lige fra økonomi, jura og ledelse til arkitektur og litteratur er biopolitik gået hen og blevet en central reference og et omdrejningspunkt for en række stadig mere påtrængende samfundsproblemer der knytter sig til subjektivitet, inklusion/eksklusion, velfærd, eksklusion, selvledelse, ghettoisering, karriereforvaltning, performance og kunstaktivisme. Fælles for disse emneområder er at livet selv er trådt ind i centrum af de økonomiske, juridiske, sociale og kunstneriske discipliner og disse discipliners selvforståelse. 
 
Samfunds- og kulturteoretisk horisont
Det er blevet almindeligt indenfor politisk teori at refererer til vor nuværende politisk orden som biopolitisk, det gælder så forskellige forfattere som Habermas, Sloterdijk, Zizek, Agamben, Hardt, Negri, Lazzarato og Virno. Dog hersker der ingen enighed om nogen fælles forståelse af denne term. Alle synes at være enig i at vor nuværende politiske orden som biopolitisk, men af vidt forskellige grunde. Visse forfattere betoner bioetikkens centrale placering (Habermas, Sloterdijk), andre igen betoner sammenhængen mellem politik og den videnskabelige kundskab om liv, herunder udnyttelse og manipulation og de biomedicinske landvindinger (bioteknologi, Canguilhem, Rose). For langt de fleste gælder det dog at begrebet og dets udvikling kan føres tilbage til Foucaults beskrivelse, ifølge hvilket forholdet mellem politik og liv ikke længere begrænser sig til statens ret til at tage liv i form af dødsstraf (Hobbes), men nu udvides til en inddæmning, formning og kontrol med liv. Denne kontrol handler i stigende grad om at formelevende mennesker gennem selvforvaltning, sundhedsprogrammer, livsstilskulturer, marketing, brands, kropsdyrkelse, smagsdomme og æstetiske domstole for kultur og liv. Magten kan ikke reduceres til stat, styring, institutioner og formelle styringsmekanismer, men bliver uløseligt forbundet med subjektiviteten, med opdragelse og identitetsskabelse. Med videnskaben og økonomiens stigende dominans bliver selve livet et politisk anliggende. Først hygiejne og sundhed, og siden bliver levealder og befolkningsvækst genstand for politisk-juridisk regulering. I kontrolsamfundet administrerer økonomi- og statsmagt i langt større grad den enkeltes livssfære, regeringen er optaget af folks værdier og sundhed, mens næringsliv og medier omdanner folks intimsfærer til en forbrugssfære. Racismen antager i disse år nye former – og modstanden mod den – og tydeliggøres i lyset af begreb om biopolitik og begær. Kort sagt, biopolitik er kommet i centrum for menneskehåndtering- og menneskesyn, for social normdannelse og dermed et anliggende for både politik, kultur/kunst og økonomi. Disse subjektivitetsfabrikker udfordrer som aldrig før kulturen og samfundets værdiskabende felter. Netop magtens subtile mekanismer og de flydende grænser mellem kapitalisering og intimsfære vanskeliggør ny viden om de menneskelige konsekvenser af vor tids  biopolitik og kontrolsamfund. Teorierne efter Foucault har udviklet sig i en negativ og affirmativ retning. Om den første betoner livets magtesløshed indenfor den politik som skal fremme det, fremhæver den anden hvordan biomagten altid er en effekt af begæret eller biokraften. Begge sider af dette aspekt af det paradoks der udmærker Foucaults analyse: i mødet med magten bliver livet både magtesløst og modstandskraftigt.

Kurset undersøger hvad der sker med for undersøgelse af hvad der sker med vores subjektivitet, performance, selvledelse, identitet,  selvværd, forandring og frihedsmulighed i relation til magt og økonomi. Kursets blik er tofoldigt: 1) På den ene side undersøges subjektivitetens beskaffenhed, nærmere bestemt som et krav om selvledelse, autenticitet og identitet i en verden hvor teknologier for subjektivitet presser sig på fra alle sider af samfundslivet med øget pres på både den enkelte og sociale værdier. 2) På den anden side undersøges subjektiviteten som stedet for kritikkens mulighed og alternativ værdiskabelse.

Ændringer i skema kan forekomme
Fredag 12.35-15.10, uge 39-41, 43-50

Foreløbig plan:

Forelæsning 1. Biopolitik (Introduktion)

Carnera, Alexander: Magten over livet og livet som magt. Studier i den biopolitiske ambivalens. Handelshøjskolens forlag. Frederiksberg. 2010. (Uddrag)
Foucault, Michel: Viljen til viden. Det lille forlag. 1994. (Uddrag).
Lemke, Thomas: Biopolitik. En introduktion. Hans Reitzels forlag. 200p. (Uddrag).
Suppl. Foucault, Michel: Biopolitikkens fødsel. Hans Reitzels forlag. 2009.
Suppl. Temanummer om biopolitik og racisme i Glänta. Tidsskrift. 2011.
Suppl. Tekster om essayskrivning: Se slideserie om essays.

Forelæsning 2. Biopolitik, ledelse og læring.

(Relaterede emner: Selvudvikling, etik, protreptik, kreativitet).
Lazzarato: ”Fra biomagt til biopolitik” i Øjeblikket. Nr. 47.
Iben Krogsdal: “Ledelse i autenticitetens tidsalder – Fra undertrykkelse til udtrykkelse” I Slagmark nr. 56. 2009.
Michael Pedersen: ‘A career is nothing without a personal life’: On the social machine in the call for authentic employees, in Ephemera 14 (2). (netartikel).
Myklebust, Ragnar: ”Marx, Foucault, Spinoza. Om biopolitisk produksjon og affektverdi hos Michael Hardt og Antonio Negri” i AGORA nr4, 2004.
Geir Karlsen: Møtets etikk og estetikk. Oslo. 2008. (uddrag) Bruges også under tema om leg, arbejde og kritisk ethos. (forelæsning 7). (Lægges op på learn som digital fil).
Filmklip fra Leth & Trier: De fem benspænd.
Richard Sennett: ‘The Power of Ritual’ i Together. The Rituals, Pleasures and Politics of Cooperation. 2012.
Suppl. Lazzarato: Biopolitics / Bioeconomy: a politics of multiplicity (netartikel)
Suppl. Alexander Carnera: “Krigerens skygge” I Filosofiske stemmer. 2007.
Suppl. Tobias Dam Hede: “Et sælsomt spil” I Filosofiske stemmer. 2007.
Suppl. Richard Sennett: ‘Eksponeringens kunst’ I Øjets vidnesbyrd. 1996.

Forelæsning 3. Biopolitik og patologier

(Relaterede emner: Selvudvikling, konkurrencementalitet, protreptik).
Ehrenberg, Alain: Det udmattede selv. Depression og samfund. Informations Forlag. 2010. (Uddrag).
Dany-Robert Dufour: The Art of Shrinking Heads. Polity Press 2008. Uddrag.
Ole Jacob Madsen: Nyliberalismens socialpsykologi. Dany-Robert Dufours kritikk av nyliberalismen.” i AGORA nr. 1. 2011. 20p. 
Chul-Han: Træthedssamfundet. (lægges op på learn).
Bjørn Rasmussen: Huden er det elastiske hylster der omgiver legemet. (uddrag på learn)
Iben Engelhardt Andersen et.al: “Krop, lov og ja!” I Den blå port nr. 71 (på learn)
Alexander Carnera: Skammen er tankens ven. Le Monde Diplomatique. (på learn)
Morten Lyngeng: “Revolusjonær kjærlighet” i Zizek-tema. AGORA. 2012.
Dorothée Legrand: “Ex-Nihilo: Att forma en kropp av ingenting. I Ord och bild (learn)
Suppl: Preben Kok: Skæld ud på gud. (lægges op på learn).
Suppl. Kirsten Hyldgaard: Det utidige subject.
 
Forelæsning 4+5. Biopolitik, sexualitet, ethos og venskab.
(Relaterede emner: Protreptik, selvledelse, kritisk ethos og skriftens praksis)
Michel Foucault: ’Friendship as a way of life’, i Foucault. Ethics. Subjectivity and Truth.
Tom Roach: Friendship as a way of life. Foucault, AIDS, and the Politics of Shared Estrangement. Suny Press.2012.
Christensen et. Al. Magt og modstand. Frydenlund. (uddrag).
Suppl: Foucault, Michel: Seksualitetens historie Bind 2 + 3.
Suppl: Foucault, Michel: Fearless Speech. Semiotext(2) 2001.

Suppl: Mikkel Thykier: SUB ROSA. After Hand. 2013.

Suppl: Alexander Carnera: Litteraturens arv. I anledning af Mikkel Thykiers SUB ROSA. Le Monde Diplomatique. Juni. 2012.

Forelæsning 6. Biopolitik og Det nøgne liv. Loven og livet.

(Relaterede emner: Ret og etik, ret og magt, retfærdighed og litteratur).
Agamben: Homo sacer. (Uddrag fra Norsk udgave 2010).
Eva Geulen: Giorgio Agamben – En introduktion. THP. 2012 (Uddrag)
Agamben: ”Dispositivet”, in Dispositivet og andre essays. Slagmark. 2010.
Gisle Selnes: ”Agamben og essayet” i Det fjerde kontinentet. Oslo 2010.
Agamben, Giorgio: ”Hinsides menneskerettighederne” i LIVS-FORM. Perspektiver i
Giorgio Agambens filosofi. Klim. 2005.
Isak Winkel Holm: ’Mennesker vs. Zombier. Katastroferetfærdighed i Francis Lawrences I Am Legend. KRITIK . nr. 204. 2012.
Agamben: Undtagelsestilstand. 40p. Forlaget Philosophia. 2009. (uddrag)
Suppl. Erik Svendsen: ‘EKSISTENSFORSKNING – Biopolitik, det nøgne liv og Naja Marie Aidts Bavian. Tidsskriftet SPRING. 2011. (Lægges op på learn). 
Suppl: Peter Høilund: Frygtens ret. Hans reitzels forlag. 2010. 40p.
Suppl. Alex Murray: Agamben. An introduction. Routledge. 2009. (Uddrag).
 
Forelæsning 7+8. Biopolitik: Liv, leg, arbejde, kritisk ethos.
(Relaterede emner: Læring, kritik, modstand)
Agamben: Profanations. 15p. Zone books. 2007.
Grøtta, Marit: “Livet på spill. Om liv, lek og déseuvrement I Agambens filosofi. AGORA. Nr. 4. 2011.
Agamben: ”On Potentiality”, In Potentiality. Stanford university Press. 1999. 6p.
Agamben: ”Livs-form”, I Livs-form. Giorgio Agambens filosofi. klim. 6p.
Bolt, Mikkel: ”Det postdemokratiske skuespilssamfund, biopolitik og (hverdags)liv”, i Livs-form. Perspektiver i Giorgio Agambens filosofi. Klim. 2005.
Geir Karlsen: Møtets etikk og estetikk. Introduktion. (læses igen her)
Suppl: Byung-Chul Han: Træthedssamfundet. 2012.
Carnera, Alexander: ”Exodus: Loven og det-kommende” i Retfærd. Nr. 108.

Forelæsning 9. Biopolitik, byrum og arkitektur

(Relaterede mener: Rum, organisering, livsformer)
Sven-Olov Wallenstein: Architecture and Biopolitics. Princeton Architecture Press. 2009. (Uddrag)
Yann Moulier Boutang: ‘Pollenarkitektur og pollenbyer’ I Lousiana tema: LIVING. 2011.
Hardt & Negri: Commonwealth. Harvard University Press. 2009. (Uddrag)
Suppl: Sanford Kwinter: Requiem: For the City at the end of the millennium. 2010.
Sanford Kwinter: Far from Equilibrium. Essays on technology and design. 2008.
Suppl. Hvass, Jens: Arbejdets rum. (Netversion)
Hardt & Negri: ’Commonality’, i Multitude. 2005.
Filmforevisning: Citees on Speed.
 
Forelæsning 10. Biopolitik og litteratur
G. Agamben: ‘Lovsform’, I Homo Sacer. Sovereign Power and Barer Life. 1998.
Kramshøj Flinker: Litteratur I 00’erne. En ny ideologikritik. (Uddrag). 2013.
Kafka: ‘Foran loven’ I Fortællinger. Gyldendal. 2011.
Elena Loizidou: ‘Before the law, encounters at the borderline’ i New Critical Legal Thinking. Law and Biopolitics. Routledge. 2012.
Kirsten Søholm: Mag tog modmagt I Kafkas forfatterskab. Sjakalen.