Afsætningsøkonomi og Markedsføringsret (med
varemærkeret):
|
Prøvens
ECTS |
7,5 |
Prøveform |
Skriftlig stedprøve |
Individuel eller gruppeprøve |
Individuel |
Opgavetype |
Opgavebesvarelse |
Varighed |
4 timer |
Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
Bedømmer(e) |
Eksaminator og bi-eksaminator |
Eksamensperiode |
Vintertermin |
Hjælpemidler der må
medbringes |
Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler, herunder internet |
Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven
mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil
sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig
prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre
prøven er ekstern.
|
|
Det er væsentligt for enhver, der arbejder med markedsføring, at
kunne vurdere, hvornår påtænkt markedsføring kan være problematisk
i forhold til lovgivningen, eller hvornår konkurrenternes
markedsføring er ulovlig. Herudover er det en væsentlig fordel at
have forståelse for, hvordan en virksomhed kan beskytte sin
position på markedet ved hjælp af varemærker og andre
forretningskendetegn.
I den juridiske del behandles den lovgivning, som afstikker
rammerne for virksomhedens adfærd på markedet, der angår
berøringsfladerne mellem virksomheden, dens aftagere, konkurrenter
og samfundet i øvrigt. Endvidere behandles sanktioner, håndhævelse
og juridisk risikostyring.
Faget har til formål at give den studerende værktøjer til at
vurdere lovligheden af markedsføringsplaner og konkrete
markedsføringsaktiviteter. Den studerende gives en forståelse for,
hvor grænsen for lovlig markedsføring går, samt hvad man skal finde
sig i fra sine konkurrenter. Faget giver derudover en forståelse
for beskyttelsen og håndhævelse af virksomheders varemærker og
andre forretningskendetegn.
Der søges gennemført en undervisning, hvor de økonomiske og de
juridiske dele af faget spiller sammen.
I faget Markedsføringsret skal den studerende demonstrere et
overordnet overblik over retsområdet ved at:
• identificere og forklare grundlæggende begreber inden for faget
i et klart og korrekt sprog
• gengive hovedindholdet og forklare betydningen af fagets
retskilder
• udvælge, formulere, og diskutere eksempler, der er tilstrækkelig
komplekse til at demonstrere den studerendes forståelse af fagets
juridiske problemstillinger
• identificere juridiske problemstillinger i konkrete eksempler,
og argumentere juridisk for løsning af problemstillingen samt
foreslå tiltag til at imødekomme ulovligheder eller på anden måde
forbedre konkrete parters retsstilling
• reflektere over den samfundsmæssige betydning og begrundelse for
en given retstilstand inden for fagets retsområde
|