Fagdisciplinen informationssystemer bygger på forskellige
videnskabsteoretiske antagelser omkring måden, hvorpå vi
frembringer viden, forstår fænomener relateret til
informationssystemer og ser på forholdet mellem teori og praksis.
Videnskabsteori refererer til den systematiske undersøgelse af,
hvordan gyldig viden produceres, hvilke forudsætninger der ligger
til grund for vidensproduktionen, samt validiteten og
reliabiliteten af arbejdet.
Formålet med dette fag er at give studerende en grundlæggende
introduktion og kendskab til den videnskabsteoretiske bredde, der
findes indenfor deres fagdisciplin i informationssystemer. De
studerende præsenteres for fire grundlæggende paradigmer – det
positivistiske, fortolkende, kritiske og pragmatisme – og deres
underliggende antagelser. Herigennem illustreres, hvordan det samme
problem kan tilgås forskelligt alt afhængig af udgangspunktet, og
hvordan det kan resultere i forskellige metodevalg og
løsningsmuligheder.
Det er væsentligt, at de studerende får et dybdegående indblik i,
hvad viden er, hvordan den frembringes, og hvilke konsekvenser
paradigme fokus har for metodevalg og for analysen samt vurderingen
af praksis. Dette hænger sammen med et indblik i hvilke
kvalitetskriterier, der ligger til grund for den fremskaffede
viden. Faget har stor praksis relevans, idet den studerende i
rollen som "vidensskaber" og "vidensbruger"
skal være i stand til at forstå og have et overblik over de
underliggende antagelser, perspektiver og metodiske tilgange, som
viden skabes gennem. Disse antagelser er afgørende for kvaliteten
af den viden, som skabes samt dens anvendelighed i løsningen af
problemstillinger både på studiet og i arbejdsmæssige
sammenhænge.
|