English   Danish

2015/2016  BA-BJURO1051U  Bachelorprojekt

English Title
Bachelor's Project

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 15 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et quarter
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og erhvervsjura, BSc
Kursusansvarlig
  • Marie-Louise Holle - Juridisk Institut (JUR)
Primære fagområder
  • Erhvervsjura/Business Law
Sidst opdateret den 29-10-2015
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: Læringsmål for bachelor-afhandlingsforløbet er opstillet i to aspekter, det ene vedrører det metodiske udbytte af arbejdet med afhandlingen, det andet vedrører de elementer afhandlingen skal bestå af.
Det metodiske udbytte
Efter at have gennemført bachelorafhandlingsforløbet skal den studerende kunne:
• Håndtere en iterativ proces, hvor bearbejdning af viden og formulering af problem er gensidigt influerende.
• Formulere et problem, som kan styre og strukturere arbejdet med afhandlingen og dens indhold.
• Argumentere for formulering af de spørgsmål, der besvares for at løse problemet.
• Forklare og evaluere de metoder, der bliver anvendt til besvarelsen af spørgsmål og ved løsningen af problemet.
• Udvælge og bearbejde teori, der bruges til formulering af problem, opstilling af spørgsmål, analyse og konklusion.
• Argumentere for relevansen af den anvendte teori.
• Udvælge og bearbejde primære og sekundære kilder, der anvendes til dokumentation for analyse og løsning af problemet.
• Forklare og evaluere den overordnede sammenhæng mellem: formulering af problem, valg og brug af teori, empiriindsamling og empiribearbejdning og konklusion.

Karakteren 12 gives, når afhandlingen på fremragende vis, d.v.s. med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende krav:
  • Afhandlingen er styret af en for uddannelsen relevant problemformulering udviklet af den studerende
  • Besvarelsen er afgrænset således, at afhandlingens analyser og diskussioner er relevante, nødvendige og dækkende for at kunne besvare problemformuleringen
  • Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning, disposition analyse og konklusion således, at besvarelsen fremstår logisk i lyset af problemformuleringen
  • Der er en diskussion af og begrundelse for valg og fravalg både med hensyn til emneafgrænsning, teori, metode og empiri (hvis empiri indgår)
  • Der er dokumentation og/eller argumentation for påstande i analyse og konklusion
  • Analysen fokuserer på et velafgrænset problem, dvs. går i dybden og skaber syntese på baggrund af teorier og evt. empiri
  • Afhandlingen bygger på den for emnet relevante (forsknings)litteratur
  • I bedømmelsen indgår den studerendes stave- og formuleringsevne, jf. dog § 12, stk. 2
  • I bedømmelsen indgår resumé, der indeholder afhandlingens centrale pointer. Resuméet skal affattes på engelsk
  • Afhandlingen anvender begge fagområder i løsningen af problemformuleringen, således at fagområderne indgår i projektet med nogenlunde samme vægt. Afhandlingen kombinerer de to fagområder hensigtsmæssigt
  • De i Vejledningen anførte elementer
Prøve/delprøver
Bachelorprojekt:
Prøvens ECTS 15
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeprøve, grupper bestående af max. 2 studerende
Prøven afholdes som en mundtlig individuel eksamen eller som en mundtlig gruppeksamen med udgangspunkt i det skriftlige arbejde. Gruppeeksamen har en varighed af 45 minutter inkl. votering, karaktergivning og begrundelse. Den individuelle eksamen har en varighed af 30 minutter inkl. votering, karaktergivning og begrundelse.
Bedømmelsen er baseret på en samlet vurdering af det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation. Bedømmelsen er et udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevne, idet dog det faglige indhold vægter tungest.
Omfang af skriftligt produkt Max. 60 sider
Bachelorprojektet udarbejdes individuelt eller i grupper bestående af 2 studerende.
Bachelorprojektet skal for individuelt udarbejdede opgaver have et sidetal på max. 40 normalsider og for opgaver udarbejdet i grupper med 2 studerende have et sidetal på max. 60 normalsider.
Opgavetype Bachelorprojekt
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
30 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Uden forberedelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala

Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, dog vægter det faglige indhold tungest.
Bestemmelser vedrørende resuméet Bachelorprojektet skal indeholde et resumé af projektet udfærdiget på engelsk, jf. studienævnets retningslinier. Resuméet indgår i bedømmelsesgrundlaget.
Bedømmer(e) To eksaminatorer og en ekstern censor
Eksamensperiode Forår
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis bachelorprojektet bedømmes til karakteren 00, kan den studerende med vejledernes godkendelse inden 14 dage fra underretning om karakteren indlevere opgaven i omarbejdet form til bedømmelse. Er karakteren -3, skal der indleveres et nyt projektarbejde til bedømmelse. Indlevering af et omarbejdet projektarbejde såvel som indlevering af et nyt projektarbejde tæller som fornyet deltagelse i den pågældende prøve.

Hvis en studerende er syg under hele projektforløbet, har vedkommende ret til at indlevere et projekt til bedømmelse snarest mulig efter den ordinære prøve, det vil normalt sige forud for næste semesters begyndelse.
Hvis en studerende er syg på dagen for den mundtlig prøve, afholdes der en mundtlig prøve snarest muligt efter den ordinære eksamen, det vil normalt sige forud for næste semesters begyndelse. Såfremt projektet er udarbejdet af to studerende, afholdes den ordinære eksamen på vanlig vis for den anden studerende.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

-

Undervisningsformer
-
Sidst opdateret den 29-10-2015