|
Faget beskæftiger sig med følgende temaer: Brandbegreber og
teoretiske traditioner, brandledelse og -strategi, værdiansættelse
af brands/brand equity, visuel og corporate identitet,
organisationsidentitet og corporate branding, forbruger-brand
relationer, brand community, kulturelle brands, globale og
lokale brands, kritiske perspektiver på brands.
Faget giver de studerende et overblik i branding som teoretisk
koncept og belyser de strategiske og organisatoriske
problemstillinger, som organisationer møder i arbejdet med at
tilrettelægge og koordinere deres brand-aktiviteter.
Faget søger at bygge videre på den erhvervsøkonomiske og
markedskommunikationsfaglige ballast som de forudgående semestres
undervisning har bibragt de studerende.
Sigtet er at give de studerende overblik og indsigt i relevante
faglige begreber, analytiske modeller og aktuelle problemstillinger
for derigennem at forberede dem på at arbejde med branding i
forskellige typer organisationer (herunder kommunikations- eller
reklamebureauer), under deres praktikophold på 5. semester (og
senere karrierer). Faget begrænser sig ikke til et
virksomhedsstrategisk perspektiv på branding, men udfordrer de
antagelser, der ligger til grund for brandledelse som teoretisk og
praktisk koncept. Således rejses i faget spørgsmål om fx
realiseringen af synergi; kontrol og magt; måleproblemer; modtagere
og målgruppers rolle, og teoriudvikling i branding.
Undervisningen afvikles i to spor: en forelæsningsrække og en
øvelsesrække. Disse har en både vertikal og horisontal sammenhæng.
Forelæsningsrækken udgør første spor baseret på en præsentation af
såvel teoretiske diskussioner og modeller som praktiske
problemstillinger. Forelæseren tilstræber dialog med de studerende
om den enkelte forelæsnings tema, men størrelsen af storholdet
sætter nogle væsentlige begrænsninger for denne dialog. Forelæseren
lægger i sin præsentation af forelæsningens emne og teori op til en
diskussion på de efterfølgende øvelseshold.
Det er derfor hensigten, at øvelsesrækken, der i et andet spor
løber tematisk og tidsmæssigt parallelt med forelæsningerne, skal
give gode rammer og rig mulighed for dialog mellem
øvelseslærer og de studerende. Indholdet i den enkelte forelæsning
og dens sammenhæng med undervisningen på semestret i øvrigt
behandles på grundlag af analyse og diskussion af udvalgte
caseopgaver, eksempler og spørgsmål.
|
|
Boje, D. M., & Khan, F. R. (2009). “Story-branding by empire
entrepreneurs: Nike child labour and Pakistan's soccer ball
industry”.Journal of Small Business and Entrepreneurship,
1, 9-24..
Fournier, Susan. (1998). "Consumers and Their Brands:
Developing Relationship Theory in Consumer Research",
Journal of Consumer Research 24(4):343-73.
Fournier, Susan (2009) “Lessons Learned about Consumers’
Relationships with their Brands”. Chapter 1 in MacInnis et al.
(eds.) Handbook of Brand Relationships. New York: M.E.
Sharpe, 5-23.
Hatch, Mary Jo & Schultz, Majken. (2009), "Of Bricks and
Brands: From Corporate to Enterprise Brand."
Organizational Dynamics (2), 117-130.
Heding, Tilde; Knudtzen, Charlotte F., and Bjerre, Mogens (2009).
Brand Management. London: Routledge, 9-26.
Holt, Douglas B. (2004). How Brands Become Icons: the
Principles of Cultural Branding Boston, Mass: Harvard Business
School Press. 1-38.
Holt, Douglas B. & Cameron, Douglas (2010). Cultural
Strategy: using innovative ideologies to build breakthrough
brands. Oxford: Oxford University Press, 19-47. 173-192.
Juntunen, Mari et al.(2010) “Corporate brand building in different
stages of small business growth”, Brand Management, Vol. 18, 2,
115–133.
Kates, S. M. (2004). The dynamics of brand legitimacy: An
interpretive study in the gay men's community.Journal of
Consumer Research, 31(2), 455-464.
Keller, Kevin Lane (2001), “Building Customer-based Brand Equity –
A Blueprint for Creating Strong Brands” MSI working paper 01-107,
1-31.
Keller, Kevin Lane (1993), “Conceptualizing, measuring, and
managing customer-based brand equity,”Journal of Marketing,
57(1), 1-22.
Keller, Kevin Lane (2008), “Red Bull: Building Brand Equity in
Non-Traditional Ways”. Best Practice Cases in Branding. Lessons
from the World’s Strongest Brands. Upper Saddle Wells, N.J.:
Prentice Hall, 73-99.
Merz, Michael A., He, Yi, and Vargo, Stephen L. (2009). "The
Evolving Brand Logic: a Service-Dominant Logic Perspective."
Journal of the Academy of Marketing Science 37(3), 328-44.
O’Guinn, T. C. & Muniz, A. M., Jr., (2009) “Collective
Brand Relationships”. Chapter 9 in MacInnis et al. (eds.) Handbook
of Brand Relationships. New York: M.E. Sharpe, 173-194.
Olins, Wally (2008). The Brand Handbook. Thames &
Hudson: London, 24-53.
Quelch, John A. and Laidler-Kylander, Nathalie. (2006), The New
Global Brand: Managing Non-Government Organizations in the 21st
Century. Mason, Ohio: Thomson/South-Western, 174-195.
Rosenbaum-Elliott, Richard et al.(2011), Strategic Brand
Management. Second Edition. Oxford: Oxford University Press.
Schau, H., Muñiz, A. & Arnould, E. (2009), “How brand community
practices create value”. Journal of Marketing, 73, 30–51.
Schultz, M., & Hatch, M. J. (2003). “The cycles of corporate
branding: The case of the Lego company”.California Management
Review, 46(1), 6-21.
Tarnovskaya, V.V. & de Chernatony, L., (2011)
"Internalising a brand across cultures: the case of
IKEA", International Journal of Retail & Distribution
Management, Vol. 39 Iss: 8, pp.598 – 618
Thompson, C. J., Rindfleisch, A. & Arsel, Z. (2006), “Emotional
Branding and the Strategic Value of the Doppelgänger Brand Image,”
Journal of Marketing, 70 (January), 50–64.
|
Permalink