English   Danish

2015/2016  DIP-DFIRO1001U  Skatteret og retlig regulering

English Title
Tax Law and Banking Services Regulation

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HD (FR)
Kursusansvarlig
  • Retlig regulering
    Henrik Juul - Institut for Finansiering (FI)
Kontaktinformation: hdfr@cbs.dk
Primære fagområder
  • Finansiering/Finance
Sidst opdateret den 12-06-2015
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: Fagets mål at give den studerende indblik i de basale skatteregler, der måtte være relevante i en kunderådgivningssituation, og det juridiske regelsæt, der knytter sig til finansiel rådgivning. Faget har til formål at give den studerende viden om skatterettens indhold og kilder. Det forudsættes, at den grundlæggende juridiske metode er indlært på HD 1.del eller anden adgangsgivende uddannelse. Faget fokuserer på indkomstopgørelse for forskellige indkomsttyper (privatpersoner såvel som selskaber) og den grundlæggende beskatning af disse. Den enkelte forbruger og virksomhed træffer vidtrækkende privatøkonomiske beslutninger, der bl.a. beror på rådgivning ydet af finansielle virksomheder. Denne rådgivning skal i sagens natur være korrekt og hensigtsmæssig. Samtidig kan fejlagtig rådgivning være ansvarspådragende. Derfor indgår den retslige regulering af denne rådgivning i faget.

Den studerende skal have viden om indkomstopgørelse dækkende personlig indkomst, kapitalindkomst og Kapitalgevinster samt beskatning af disse.

Den studerende skal have viden om beskatningsregler for selskaber, herunder betydningen af regler for skattemæssige afskrivninger.

Den studerende skal have viden om kundernes klage- og ankeadgang ved fejlagtig rådgivning og til de mulige konsekvenser af det rådgiveransvar man har i den finansielle sektor.

Den studerende skal være kvalificeret til at gennemføre en beregning af skat for privatkunder og selskaber i simple skatteproblemstillinger.

Den studerende skal desuden kunne vejlede om de retslige reguleringer, der foreligger omkring rådgivning ydet af finansielle virksomheder.

Den studerende skal have kompetence til at ajourføre sin viden om skattereglerne og rådgiveransvar.

Den studerende skal have kompetencer til at gennemskue, når en skatteproblemstilling kræver samarbejde med andre professionelle skatterådgivere.
Forudsætninger for indstilling til prøven
Antal obligatoriske aktiviteter: 2
Obligatoriske godkendelsesopgaver (bedømmes godkendt/ikke godkendt)
Der stilles i semesteret to obligatoriske godkendelsesopgaver i faget; en i hver fagdel. Godkendelsesopgaverne skal bestås, for at blive tilmeldt eksamen.
Prøve/delprøver
Skatteret og retlig regulering:
Prøvens ECTS 5
Prøveform Skriftlig stedprøve
Individuel eller gruppeprøve Individuel
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 4 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Vinter
Hjælpemidler der må medbringes Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler, herunder internet
Syge-/omprøve
Anden prøveform
I tilfælde af syge-/omprøve kan denne afholdes som 20 min. mundtlig stedprøve, såfremt underviser og studiekoordinator vurderer, at dette er mest hensigtsmæssigt, fx fordi der kun er få tilmeldte.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget er i praksis delt i to dele, skatteret og retslig regulering. 

I Skatteret behandles hovedområderne for de personligt skattepligtige, herunder skattepligtig indkomst, skattepligtens omfang, beskatning af kapitalgevinster og kursgevinster, samt beskatning af aktieindkomst. Desuden belyses erhvervsbeskatningen, herunder afskrivningsreglerne, og selskabsbeskatningen.

Inden for Retslig regulering behandles rådgiveransvar og professionsansvar, det offentlige tilsyn med de finansielle virksomheder, god-skik-reglerne, ankenævnene og en række udvalgte rådgivningsproblemstillinger.
 
Da faget er forskningsbaseret, varetages undervisningen på hvert område af specialister inden for området i stillede pensa, der løbende ajourføres.
 

Undervisningsformer
På 1. semester er der 8 timer ugentligt i 15 uger samt et antal øvelsestimer. Undervisningen i faget Skatteret og Retslig regulering dækker cirka 1/3 af semesteret, og den gennemføres ved forelæsninger. I disse skabes et overblik over de to faglige deles teorier kombineret med praktiske problemstillinger.

Der stilles i semesteret to obligatoriske godkendelsesopgaver, en i hver af fagets to dele, og disse opgaver gennemgås efterfølgende i øvelsesforløbet. En godkendelse af de to opgaver er en forudsætning for indskrivning til eksamen.
Sidst opdateret den 12-06-2015