English   Danish

2015/2016  DIP-DORGV1033U  Rekruttering

English Title
Rekruttering

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Min. antal deltagere 25
Max. antal deltagere 50
Studienævn
Studienævnet for HD (ORG)
Kursusansvarlig
  • Simon Rolien Bach Nielsen - Institut for Organisation (IOA)
Primære fagområder
  • Ledelse/Management
  • Organisation/Organization
Sidst opdateret den 26-03-2015
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: Faget skal sætte den studerende i stand til at forholde sig til rekruttering som
ledelsesmæssig og organisatorisk praksis og herunder fra både et teoretisk og
praktisk synspunkt kunne forholde sig (også kritisk) til rekrutteringens
elementer.

Formålet er dermed at gøre den studerende bevidst om, hvilke potentielle
konsekvenser valg af rekrutteringstilgang og herunder til- og fravalg af
elementer i rekrutteringsforløbet har set fra såvel et teoretisk som praktisk
perspektiv.

Efter at have gennemført faget, skal den studerende være i stand til at:
- beskrive de centrale og kritiske elementer og tidspunkter i et
rekrutteringsforløb og herunder kunne argumentere for og
sammensætte et veltilrettelagt rekrutteringsforløb til et konkret
organisatorisk menneskeligt ressourcebehov.
- redegøre for hvordan en rekruttering kan værdiansættes (rekruttering i
et Performance Management perspektiv).
- demonstrere hvordan klassiske ledelsesværktøjer og -teorier, kan
benyttes til at belyse konteksten, hvori rekrutteringsbehovet består og
ikke mindst konteksten hvori potentielle kandidater (succesfuldt / ikke
succesfuldt) agerer – for derigennem at kunne synliggøre match
mellem organisation, rolle og kandidat.
- forklare hvordan rekruttering som disciplin kan øve indflydelse på en
organisatorisk praksis (window of opportunities).
- forholde sig kritisk til de forudsætninger og antagelser, der lægges til
grund for en rekruttering i et traditionelt realistisk perspektiv.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Dette valgfag udbydes til alle HD studerende
Prøve/delprøver
Rekruttering:
Prøvens ECTS 5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel
Omfang af skriftligt produkt Max. 5 sider
Opgavetype Synopsis
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Uden forberedelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Efterår og Efterår, Uge 49
Hjælpemidler der må medbringes Uden hjælpemidler
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Bestemmelser for syge-/omprøve er det samme som ved den ordinære eksamen
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Arbejdskraftens generelle høje mobilitet i Danmark, den nye generation af
arbejdssøgere, nye samarbejdsformer, mv. betyder, at ledere og HRspecialisterfortsat og måske endda oftere skal gennemføre rekrutteringer.

Uanset hvilken paradigmatisk tilgang man måtte have til den organisatoriske
praksis, så kan et rekrutteringsbehov ses som et ”window of opportunity” for en organisation. Tiltrækning, vurdering og valg af kandidat(er) kan således have stor betydning og konsekvens for organisatoriske praksisser som strategi, ledelse, kultur, magt, forandring, økonomi, struktur, kommunikation, sociale relationer og strukturer, meningsdannelse, mv.

Faget vil derfor overordnet beskæftige sig med og udfolde fem områder:
- mulige økonomiske betragtninger (performance management
perspektivet)
- de typiske elementer indeholdt i en rekruttering, både set fra en
praktisk og teoretisk synsvinkel
- Window of opportunity
- de forventede fremtidige udfordringer
- en kritisk forholdelse til rekruttering som organisatorisk praksis

Den studerende tilegner sig derfor:
- viden om best practice(s) for rekruttering
- indsigt, der styrker egen rolle som leder
- mulighed for at styrke egen organisations produktivitet og
konkurrenceevne
- perspektiver på fremtidige udfordringer inden for rekruttering som
disciplin
- evnen til at se de udfordringer, der er indlejret i et hvilket som helst
rekrutteringsforløb

Undervisningsformer
Faget udfoldes over fire undervisningsgange gennem forelæsninger,
plenumdiskussioner, cases, udfoldelse af de studerendes egen praksis, mv.

Det forventes, at den studerende undervejs systematisk får opsamlet erfaring
omkring rekruttering fra egen organisatorisk praksis.

Undervisningen understøttes af besøg fra teoretikere og praktikere med viden
om rekruttering og af audiovisuelle indslag.
Yderligere oplysninger

Se en videopræsentation af valgfaget her

 

Undervisningstidspunkter/ Vejledende:

  • Fredag den 21. august 2015 kl. 8.00 til 16.00
  • Lørdag den 12. september 2015 kl. 9.00 til 15.00
  • Fredag den 9. oktober 2015 kl. 8.00 til 16.00
  • Lørdag den 7. november 2015 kl. 9.00 til 15.00

 

HD(O) administrationen
Kilevej 14 A
2000 Frederiksberg
hdo@cbs.dk

 

Sidst opdateret den 26-03-2015