English   Danish

2015/2016  BA-BJURO1502U  Juridisk metode og aftaleret

English Title
Legal Method and Law of Contracts

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et quarter
Starttidspunkt Første quarter
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og erhvervsjura, BSc
Kursusansvarlig
  • Christina D. Tvarnø - Juridisk Institut (JUR)
Primære fagområder
  • Erhvervsjura/Business Law
Sidst opdateret den 06-08-2015
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: Fagets mål er, at den studerende skal kunne
  • Redegøre for de grundlæggende retskilder i dansk ret , herunder særligt inden for aftaleretten
  • Præsentere forståelse for retskildernes systematik, indbyrdes vægtning og hjemmelsgrundlag
  • Analysere de i fagets beskrevne aftaleretlige regler og retskilder
  • Redegøre for virksomheders retsstilling på grundlag af aftaleretlige regler, domme og retsprincipper
  • Identificere relevante aftaleretlige problemer og retlige argumenter ud fra fagets materiale.
  • Præsentere forståelse for løsninger og argumenter på en systematisk og sammenhængende måde, der viser overblik, indsigt og forståelse for fagets problemstillinger
Prøve/delprøver
Juridisk metode og aftaleret:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftlig stedprøve
Individuel eller gruppeprøve Individuel
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 2 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Efterår
Hjælpemidler der må medbringes Med visse hjælpemidler, se nedenfor:
  • Egne bøger og kompendier
  • Egne noter i papirformat
  • Adgang til personlig drev (S-drev) på CBS' netværk
  • USB stik til upload af egne noter før eksamen
  • Egen PC og Ipad til opslag (OBS der er ikke mulighed for opladning i eksamenslokalet)
Syge-/omprøve
Anden prøveform
20 minutters mundtlig eksamen uden forberedelse.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Dette fag omhandler en introduktion til juridisk metode samt den juridiske disciplin aftaleret. Faget indeholder endvidere såvel juridisk metodeforståelse, dybdegående kendskab til aftaleret samt forståelse for at anvende jura som præventivt styringsmiddel.

Evnen til at anvende jura som præventivt styringsmiddel i erhvervsvirksomhed kræver, at såvel reglerne om de enkelte kontraktforhold som de almindelige obligationsretlige regler og principper beherskes som det ”skelet”, der danner grundstammen i den juridiske metode, og at man gennem konkret anvendelse af reglerne optræner sin indlevelse i de problemer, som reglerne regulerer, og sin juridiske forståelse.

Fagets første del omhandler introduktion til den juridiske disciplin Juridisk metode. Juridisk metode omhandler på denne del af uddannelsen et overblik i, hvilke metoder der anvendes til juridiske analyser og besvarelse af juridiske problemstillinger. Juridisk metode er indføring i det grundlag, hvorpå juridiske svar gives. I dette fag introduceres således til at den studerende bliver i stand til at give korrekte juridiske svar.
 

Fagets andel del omhandler den juridiske disciplin aftaleret. I enhver form for erhvervsvirksomhed indgår aftaler om køb og salg af varer og tjenesteydelser som centrale aktiviteter. Således indkøber f.eks. en producerende virksomhed råvarer, der forarbejdes og sælges som færdigvarer. I forbindelse med produktionen indgår aftaler om sagkyndig bistand, arbejdsaftaler, lejeaftaler m.v. Virksomhedens produkter skal transporteres og forsikres, ligesom virksomhedens fysiske rammer skal erhverves ved leje eller køb. Disse forhold reguleres bl.a. ved indgåelse af aftaler. Jura som præventive styringsmiddel indgår i alle elementer af denne del af faget.

Aftaleretten bygger både på lovregler og almindelige retsgrundsætninger. Hvor der ikke er givet sådanne særlige aftaleretlige lovregler, må man have et almindeligt system at falde tilbage på. Dette system kaldes i den juridiske terminologi obligationsrettens almindelige del.

Aftaleretten omhandler i dette fag følgende materielle retsområder:

Indgåelse af aftaler
Fuldmagtsforhold
Ugyldighed
Forbrugeraftaler og urimelige aftaleforhold
Almindelige bestemmelser og aftalers retsvirkning (fortolkning og udfylding)
og indbefatter grundig indførelse i og forståelse for alle retskilder inden for dette område, hvilket er regulering, retspraksis, sædvaner og almindelige retsgrundsætninger.

I overensstemmelse hermed kan fagets læringsmål siges at gå ud på dels teoretisk forståelse, overblik og viden, dels færdigheder med hensyn til at anvende denne teoretiske indsigt til at kvalificere, analysere og vurdere konkrete forhold i lys af de relevante retsregler med henblik på præsentation af, redegørelse for og løsning af konkrete problemer.

Undervisningsformer
Pensum læses inden forelæsningen, hvor der gives et overblik. Dele af pensum tages op i øvelsestimerne, hvor der ligeledes arbejdes med hjemmel, retsinformation, at finde hjemmel, obligatoriske opgaver. De studerende tilegner sig selv pensum, arbejder i studiegrupper og forbereder sig til eksamen.

Det er meget afgørende, at der studeres og arbejdes med lovsamlinger, domme og opgaver mellem forelæsningerne og at man møder velforberedt op. Forelæseren og øvelseslæren forbereder lektionerne ud fra at alle studerende er forberedt.

Pensum gennemgås ikke i en bestemt rækkefølge men der arbejdes med at skabe klarhed over de overordnede hovedlinjer i aftaleretten og retskildelæren

Det forventes at de studerendes arbejdsindsats fordeler sig over fagets 206 arbejdstimer på følgende vis:
Arbejdsbelastning
Forelæsninger 36 timer
Øvelser 12 timer
Forberedelse til forelæsninger 115 timer
forberedelse til øvelser 15 timer
Eksamensforberedelse 25 timer
Foreløbig litteratur

Pensum er vejledende. Se lektionsplanen på Learn for yderligere information.

Christina D. Tvarnø: Materialesamling – introduktion til juridisk metode – Samfundslitteratur, 2014
Lennart Lynge Andersen mfl.: Aftaler og mellemmænd, 6. udgave, 2012, Forlaget Thomson (enkelte kapitler undtaget fra eksamenspensum)
 UFR: Udvalgte domme, lægges på fagets hjemmeside
Børge Dahl: Erhvervsretlige love 2014, samfundslitteratur.
Hele aftaleloven er pensum og skal kunnes udenad.

Sidst opdateret den 06-08-2015