English   Danish

2015/2016  BA-BJURO1011U  Konkurrenceret

English Title
Competition Law

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et quarter
Starttidspunkt Første quarter
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og erhvervsjura, BSc
Kursusansvarlig
  • Christina D. Tvarnø - Juridisk Institut (JUR)
Ved spørgsmål til faget kontaktes Sarah Maria Denta på smd.jur@cbs.dk
Primære fagområder
  • Erhvervsjura/Business Law
Sidst opdateret den 06-08-2015
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: Læringsmålet for konkurrenceret er opstillet i to aspekter, hvor A er læringsmålene for faget konkurrenceret, mens B er læringsmålene for det integrerede projekt 1, som udprøver faget.
  • A:
  • Identificere og forklare grundlæggende begreber inde for faget i et klart og korrekt sprog.
  • Udvælge, formulere og diskutere eksempler der er tilstrækkelige komplekse til at demonstrere den studerendes forståelse for fagets juridiske problemstillinger.
  • Identificere juridiske problemstillinger i konkrete eksempler og juridisk kunne argumentere for løsninger af problemstillingen.
  • Reflektere over den samfundsmæssige betydning og begrundelse for en given retstilstand inden for konkurrenceretten.
  • Gengive hovedindholdet og forklare betydningen af fagets retskilder.
  • B:
  • Formulere et konkurrenceretsligt og industriøkonomisk problem, som kan styre og strukturere arbejdet med projektet og dens indhold
  • Redegøre for de metoder, som anvendes til løsning af problemet.
  • Udvælge og anvende den eller de teorier, der bruges i forbindelse med problemformuleringen samt kunne argumentere for relevansen af den eller de anvendte teorier i forhold til problemformuleringen.
  • Analysere en problemstilling ud fra både et konkurrenceretligt- og et industriøkonomisk perspektiv.
  • Vurdere samfundsmæssige konsekvenser af virksomheders markedsadfærd og den konkurrenceretlige regulering heraf.
Prøve/delprøver
Projekt 1/Konkurrenceret og Industriøkonomi:
Prøvens ECTS 15
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeprøve, grupper bestående af max. 5 studerende
Arbejdet med projektet udføres i grupper bestående af 4-5 studerende.
Prøven er en mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projektet. Bedømmelsen er baseret på en helhedsvurdering af det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation. Prøven bedømmes alene af eksaminatorerne.
Omfang af skriftligt produkt Max. 50 sider
Projektet skal have et sidetal på max. 50 normalsider. Studienævnet fastsætter omfanget af vejledning. Se manualen på e-campus.
Opgavetype Projektrapport
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
15 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Uden forberedelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Efterår
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis prøven bedømmes til karakteren 00, kan den studerende med vejledernes godkendelse inden 14 dage fra underretning om karakteren indlevere projektet i omarbejdet form til bedømmelse.
Er karakteren -3, skal der indleveres et nyt projektarbejde til bedømmelse. Indlevering af et omarbejdet projektarbejde såvel som indlevering af et nyt projektarbejde tæller som fornyet deltagelse i den pågældende prøve.

Hvis en studerende er syg under hele projektforløbet, har vedkommende ret til at indlevere et projekt til bedømmelse snarest mulig efter den ordinære prøve, det vil normalt sige i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Hvis en studerende er syg på dagen for den mundtlig prøve, afholdes der en individuel mundtlig prøve snarest muligt efter den ordinære eksamen, det vil normalt sige i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Den ordinære eksamen afholdes på vanlig vis for de øvrige studerende.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Hensigten er at bibringe de studerende konkurrencerettens grundlæggende fænomener (forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler, forbud mod misbrug af dominerende markedsstilling og fusionskontrol), samt at sætte de studerende i stand til at forstå og arbejde med simplere cases og problemstillinger her indenfor.

Faget gennemgår berøringsfladerne mellem virksomheden og markedet, hvorved også relationer til den offentlige sektor berøres. Den centrale juridiske del af faget udgøres således af konkurrencelovgivningen, som omfatter gennemgang af EU's konkurrenceregler og af den danske konkurrencelovgivning, belyst ved bl.a. domspraksis og administrativ praksis.
Der søges gennemført en undervisning, hvor de økonomiske og de juridiske dele af faget spiller sammen.

Undervisningsformer
Det forventes at de studerendes arbejdsindsats fordeler sig over fagets 206 arbejdstimer på følgende vis:
Arbejdsbelastning
Forelæsninger 20 timer
Øvelser 10 timer
Forberedelse 146 timer
Eksamensforberedelse 30 timer
Foreløbig litteratur

Fejø og Ølykke, EU-konkurrenceretten, 5. udg., 2014, samt tillæg om dansk konkurrenceret. For flere detaljer, se nærmere lektionsplanen på Learn

Sidst opdateret den 06-08-2015