English   Danish

2016/2017  KAN-CCMAO1024U  Skatteret 2

English Title
Tax Law 2

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for cand.merc.aud.
Kursusansvarlig
  • Jane Bolander - Juridisk Institut (JUR)
Primære fagområder
  • Erhvervsjura/Business Law
Sidst opdateret den 13-12-2016
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: Den studerende skal kunne anvende den juridiske metode i relation til de skatteretlige regler på en konkret, ukendt og kompliceret problemstilling indenfor de grundlæggende principper for indkomstopgørelsen.
Indenfor fagets indhold skal den studerende kunne:
  • Kunne forklare skattens beregning, opkrævning og inddrivelse
  • Kunne forklare hvorledes moms og afgifter skal behandles
  • Identificere skatteretlige problemstillinger
  • Vurdere om fakta i en konkret situation er relevant for den skatteretlige problemstilling
  • Analysere den skatteretlige problemstilling med henvisning til de relevante retskilder og konkludere i form af løsningsforslag
  • Argumentere for den foreslåede løsning på den skatteretlige problemstilling
  • Forklare skatteretlige problemstillinger og løsningsmodeller på et klart og korrekt sprog
Forudsætninger for at deltage i kurset
Skatteret 2 omhandler primært de særlige regler som gælder for familiebeskatning, selskabsbeskatning og virksomhedsbeskatning.
Skatteret 2 er en overbygning på faget Skatteret 1 og forudsætter indsigt svarende til deltagelse i faget Skatteret 1.
Prøve/delprøver
Skatteret 2:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftlig stedprøve
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 4 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Forår og Sommer
Hjælpemidler der må medbringes Med visse hjælpemidler, se nedenfor:
  • Skriftlig stedprøve på CBS' computere
  • Egne bøger og kompendier
  • Egne noter i papirformat
  • Adgang til personlig drev (S-drev) på CBS' netværk
  • USB stik til upload af egne noter før eksamen
  • Adgang til alle informationer på CBSLearn
  • Lommeregner efter eget valg
  • Andre hjælpemidler, se nedenfor
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Eksamen er en 4 timers skriftlig prøve med visse hjælpemidler. Eksamen er kun på CBS' pc'ere med adgang til det personlige drev og Learn. På CBS' pc'ere er der internetadgang som hjælpemiddel for tilgang til tilladte lovsamlinger og hjemmesider, som omfatter følgende:

 

http://jura.karnovgroup.dk/

www.retsinformation.dk

www.ft.dk

www.kenddinret.dk

www.domstol.dk

www.skat.dk

www.forbrug.dk

www.eur-lex.europa.eu

http://curia.europa.eu

http://www.eu.dk

 

Det er ikke tilladt på anden måde at anvende internetadgangen ligesom det ikke er tilladt på nogen måde at være i kontakt med andre under eksamen. Det er ikke tilladt at medbringe egen pc eller tablet. USB stick er ikke tilladt under eksamen, men det er tilladt at overføre noter og dokumenter til S-drevet fra USB stick senest 15 minutter før eksamens begyndelsestidspunkt.

 

Alle lommeregnere er tilladte, men de må ikke kobles på internettet eller bruges til at kommunikere med andre.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Fagbeskrivelse

Fagets formål er at give de studerende et indgående kendskab til de særlige problemstillinger, der opstår i relation til beskatning. Dette fag bygger oven på faget Skatteret I, hvor alle de grundlæggende principper for beskatningen blev behandlet. Fokus i Skatteret II vil særligt være på de særlige regler som yderligere gælder for bl.a. familier, selskaber mv.

 

Indhold

Der indledes med en kort opsummering af de generelle principper for beskatning. Derefter behandles de særlige regler, som gælder hvis skatteyderne indgår i en familie. Herefter behandles reglerne for, hvilke skattesubjekter der er omfattet af den danske beskatning.

En stor del af faget indeholder selskabsbeskatningen, hvor forskellige former for selskaber indgår. De særlige skattemæssige forhold for selskabets ejere gennemgås ligeledes. I sammenhæng med selskabsbeskatningen behandles de skattemæssige muligheder en erhvervsdrivende har, hvis denne ikke ønsker at lade sin virksomhed indgå i et selskab. Der gives en introduktion til behandlingen af moms og afgifter, og endelig behandles hvorledes skatten beregnes, opkræves og inddrives.

Undervisningsformer
Undervisningen er overvejende baseret på dialogforelæsninger, holdundervisning med case-opgaver, samt mundtlige og skriftlige øvelsesopgaver.
Studenterarbejdstimer
Undervisning 48 timer
eksamen 4 timer
Forberedelse 154 timer
Sidst opdateret den 13-12-2016