English   Danish

2017/2018  BA-BEBUV1010U  Public Affairs / lobbyisme som forretningsstrategi

English Title
Public Affairs / Lobbying as a Business Strategy

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Min. antal deltagere 40
Studienævn
Studienævnet for HA i europæisk business
Kursusansvarlig
  • Lars Abel - Department of Management, Society and Communication (MSC)
Underviser: Lars Abel, sekretær: Tine Silfvander (ts.ibc@cbs.dk)
Primære fagområder
  • Globalisering og international virksomhed/Globalization and international business
  • Politisk ledelse og offentlig forvaltning/Political leadership and public management
  • Strategi/Strategy
Sidst opdateret den 20-02-2017

Relevante links

Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
  • reflektere over og sammenfatte, hvordan virksomheder kan få indblik i og opnå indflydelse på den nationale og europæiske lovgivningsproces samt demonstrere indsigt i, hvordan denne viden kan implementeres i praksis i virksomhedernes strategi
  • demonstrere indsigt i hvilke værktøjer virksomheder og organisationer kan benytte sig af i forbindelse med deres lobbying/public affairs indsats såvel nationalt som i EU og internationalt
  • reflektere over og sammenfatte betydningen af de mulige politiske dilemmaer i forbindelse med public affairs / lobbying i den demokratiske proces
  • demonstrere indsigt i og forståelse for hvordan globaliseringsprocessen og den geopolitiske udvikling påvirker virksomheder og erhvervslivs mulighed for at øve indflydelse på de områder, der har betydning for deres vækst og forretningsmuligheder
Forudsætninger for at deltage i kurset
Studerende på HA eller BA niveau.
Prøve/delprøver
Public Affairs/lobbyisme som forretningsstrategi:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftlig stedprøve på CBS' computere
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 4 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Hjælpemidler Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler, herunder internetadgang
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Med udgangspunkt i en business-tilgang fokuseres der detaljeret på, hvordan virksomhederne kan følge med i og søge indflydelse på udviklingen af den nationale og europæiske lovgivningsproces , f.eks. gennem lobbyisme/Public Affairs (primært nationalt og i Bruxelles).

 

Undervisningen foregår på baggrund af den aktuelle udvikling i det globale, internationale samfund og det europæiske samarbejde.

 

Lobbyisme, Government Relations og Public Affairs drøftes ud fra en teoretisk og praktisk tilgang, ligesom begrebet CSR – Corporate Social Responsibility – belyses.

 

Der tages udgangspunkt i danske virksomheders muligheder og interesser.

 

Hovedparten af den virksomhedsrelevante lovgivning vedtages på EU-niveau, men er samtidig også en integreret del af den nationale danske beslutningsproces. Globaliseringen og udviklingen af de internationale og europæiske institutioner (G20, EU m.fl.) indebærer, ikke mindst i forbindelse med den geopolitiske udvikling, fremdriften i den internationale handel (WTO), Brexit, den finansielle udvikling  (IMF m.fl.) etc., at erhvervslivet nødvendigvis må have øget forståelse for de krav, udviklingen stiller til virksomhedernes strategiske planlægning. Samtidig spiller en række udefra kommende faktorer ind, herunder en mulig ny verdensorden personificeret bl.a. i form af den nye amerikanske præsident Donald Trump og dennes utraditionelle tilgang til præsidentembedet. Klima- og miljøspørgsmål aktualiseres efter COP21 i Paris og får stadig øget relevans for virksomheder og industri.

 

Undervisningsformer
Faget gennemføres som forelæsninger, workshops (præsentation, opponering, diskussion) samt opgavedrøftelser. Der forventes herudover gennemført bl.a. besøg i Folketingets Europaudvalg og i danske erhvervsorganisationer (DI - Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug og Fødevarer).
Feedback i undervisningen
Direkte feedback i forbindelse med præsentationer og opgavedrøftelser.
Studenterarbejdstimer
Undervisning 36 timer
Eksamensforberedelse 8 timer
Eksamen 4 timer
Forberedelse 158 timer
Yderligere oplysninger

Der fokuseres især på den helt aktuelle udvikling i det internationale samfund, EU og de europæiske lande, som konstant påvirker virksomhedernes erhvervsklima. Kildesøgningen fortsætter således for at kunne være fuldt opdateret i forhold til den dynamiske daglige udvikling i Verden.

Foreløbig litteratur

 

  1. Mads Christian Esbensen: Public Affairs – Lobbyisme i praksis (2007). Informations Forlag.
  2. Gert Tinggaard Svendsen: Lobbyisme i EU (2008), Samfundslitteratur
  3. Mads Christian Esbensen: Lobbyisme i organisationer - mod en professionel og legitim praksis, Dansk Psykologisk Forlag (2012)
  4. Susanne Hegelund og Peter Mose: Lobbyistens lommebog Politikere under pres, Gyldendal (2014)
  5. Diverse materiale fra bl.a. FNs Global Compact, Europa-Kommissionen m.fl.
  6. Dokumenter fra DIIS - Dans Institut for Internationale Studier
  7. Dokumenter fra Europa-Kommissionen m.fl.
  8. Diverse artikler
  9. Undervisers egne power point præsentationer
  10. Supplerende litteratur præsenteres ved kursusstart for at sikre aktualitet.
Sidst opdateret den 20-02-2017