English   Danish

2017/2018  BA-BEOKO1036U  Interlingual text production

English Title
Interlingual text production

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for BA i Engelsk og Organisationskommunikation
Kursusansvarlig
  • Ann Bøttern Jensen - Department of Management, Society and Communication (MSC)
Primære fagområder
  • Kommunikation/Communication
  • Sprog/Language
Sidst opdateret den 23-06-2017

Relevante links

Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
  • producere tekster på dansk og engelsk tilpasset en bestemt målgruppe og et bestemt formål på basis af et oplæg
  • producere tekster, som overholder de vigtigste sproglige, stilistiske og formelle konventioner for de relevante genrer
  • optimere tekstudkast, herunder maskinoversat tekst, på dansk og engelsk, således tekstudkastet tilpasses til målgruppen, tekstens funktion og fungerer i en nærmere angiven kommunikationssituation
  • oversætte grammatisk og idiomatisk korrekt samt meningsmæssigt dækkende mellem dansk og engelsk med anvendelse af relevante oversættelsesstrategier
  • udtrykke sig skriftligt og mundtligt på en sproglig korrekt måde og uden kommunikationshæmmende fejl på både dansk og engelsk
  • tilpasse målsprogteksten til den i casen angivne kommunikationssituation og relatere budskabet til målgruppens forståelsesramme, herunder kulturelle overvejelser
  • demonstrere evne til at anvende ordbøger og andre hjælpemidler (informationssøgning) på en hensigtsmæssig måde
  • redegøre og argumentere for strategiske og teoretiske valg i forbindelse med udarbejdelsen af tekstproduktionen.
  • Ved det mundtlige forsvar skal den studerende kunne : 1) redegøre og argumentere for sine strategisk valg i tekstproduktionen og formidlingen mellem dansk og engelsk på grundlag af de i kurset tilegnede færdigheder, herunder målgruppetilpasning, formål og evt. oversættelsesteoretiske og/eller tekstoptimeringsaspekter. Desuden skal den studerende kunne redegøre for sin informationssøgningsproces
  • 2) kommunikere flydende og ubesværet på eksaminationssproget med en høj grad af sproglig korrekthed
  • 3) deltage selvstændigt og aktivt i situationen og indgå i en dialog med eksaminator.
Prøve/delprøver
Interlingual text production:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 2 sider
Max. 2 sider, inkl. oversættelses- eller optimeringsopgave på ca. ½ side.
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Beskrivelse af eksamensforløbet

24 timers hjemmeopgave med mundtlig forsvar.

 

Opgaven omfatter produktion af tekst (er) på engelsk og/eller dansk samt oversættelse eller optimering af eksisterende tekst.

 

Den mundtlige udprøvning foregår primært på engelsk.

​​

Karakteren gives som en helhedsbedømmelse af den afleverede skriftlige hjemmeopgave og det mundtlige forsvar.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Den studerende skal tilegne sig viden om kreativ tekstproduktion og formidling mellem dansk og engelsk samt videreudvikle og reflektere over allerede erhvervede kommunikative færdigheder, herunder målgruppetilpasning, med henblik på produktion og optimering af  tekster på dansk og engelsk. 

 

I tekstproduktionen og formidlingen arbejdes med et udvalg af skriftlige genrer, der typisk forekommer i virksomheders og organisationers skriftlige kommunikation. Den studerende skal derfor opbygge viden om genrernes forskellige sproglige og stilistiske karakteristika, f.eks. formelle krav til genren, format, sammenhæng og struktur, planlægning af tekster samt kontekstviden, fagterminologi på dansk såvel som på engelsk og målgruppetilpasning. Med udgangspunkt i de sproglige udfordringer internationalt orienterede danske virksomheder har, lægges der vægt på tilpasning af tekster til globale og lokale behov. Der lægges ligeledes vægt på engelsk som lingua franca i interkulturel organisationskommunikation.

 

Kurset fokuserer i høj grad på organisationernes interne og eksterne kommunikation og engelsk som sprog, således at virksomhedernes kommunikation kvalitetssikres. En organisations troværdighed afhænger af at kunne kommunikere professionelt på engelsk både mundtligt og skriftligt, og her har virksomhederne brug for medarbejdere, der har forudsætningerne for at sikre høj sproglig kvalitet og for at kvalitetssikre det interkulturelle og interlinguale samspil med mange forskellige interessenter.

 

For at tilgodese progression i læringsprocessen forventes det, at de studerende inddrager kompetencer tillært i tidligere semestre i kursets forløb. 

Der undervises både på dansk og engelsk.

Undervisningsformer
Kurset består af fællesforelæsninger, holdtimer og diskussioner kombineret med skriftlige øvelser i workshops og individuelle hjemmeopgaver.

Tekstproduktionen er et væsentligt element i kurset.

Kurset bliver sat i realistisk og praktisk organisationskommunikativt perspektiv, idet tekstproduktionen er baseret på cases, som vedrører erhvervsrelevante forhold og dertil hørende organisationskommunikative problemstillinger.

De studerende får individuelt feedback på et antal skriftlige hjemmeopgaver.
Feedback i undervisningen
Der gives feedback i form af udførlige kommentarer i/rettelser af de individuelle hjemmeopgaver.

Workshop-opgaverne udarbejdes i grupper og gennemgås i klassen og kommenteres af medstuderende og underviser. Denne type opgavers succes afhænger af de studerendes aktive deltagelse.
Studenterarbejdstimer
Undervisning 22 timer
Forberedelse (herunder øvelser) 85 timer
Afleveringsopgaver 40 timer
Eksamen incl. eksamsforberedelse 65 timer
Sidst opdateret den 23-06-2017