• reflektere kritisk over forskellige teoriers og metoders grundlag og relevans i relation til det skriftlige produkts konkrete problemstilling
• gøre rede for de i pensum gennemgåede analysemetoders og slutningsformers grundlag
• med udgangspunkt i gruppeessayet analysere et enten interkulturelt, markedskommunikativt, organisations- og/eller virksomhedskommunikativt problem metodologisk, herunder inddrage de i kurset gennemgåede begreber og metoder
• rationelt begrunde sit valg af paradigmer og metoder
• give en kohærent og konsistent tolkning af analysens resultater
• supplere sin konklusion med en vurdering af, hvilke typer af viden der vha. de valgte analysemetoder er produceret, hvad disse vidensformer kan bruges til og hvordan de evt. kan kombineres med andre former for viden
• Demonstrere metode- og formidlingsmæssig sikkerhed, herunder:
• - Formulere sig klart og præcist med anvendelse af det relevante fagsprog
• - Angive sine kilder korrekt og konsekvent i besvarelsen
• - Strukturere fremstillingen og præsentere stoffet i en sprogligt og indholdsmæssigt klart formuleret og disponeret form

Den studerende skal have indsigt i generelle, tværfaglige teoretiske og analytiske tilgange til videnskabsteori. Spørgsmål om forholdet mellem videnskabelige og andre former for viden, opfattelser af videnskabelighed, objektivitet, sandhed, videnskabelig videns generalitet, repræsentativitet og forudsigelseskraft, videnskabelige slutningsformer og sandhedskriterier er i centrum. Den studerende skal desuden have indsigt i forskellige metoder herunder forskellen på kvantitative og kvalitativ forskning og på naturvidenskabelige, fænomenologisk-hermeneutiske, samfundsvidenskabelige og tekniske tilgange til kommunikationsvidenskabelige analyser.
Kursets fokus er tværfagligt med hovedinteresse inden for humaniora og samfundsvidenskab. Her lægges igen særligt fokus på problemstillinger, paradigmer og metodologiske overvejelser indenfor det kommunikationsvidenskabelige område.

INDHOLD:
Hvad er viden og hvordan kan vi producere viden? Hvilke konsekvenser har valg af videnskabeligt paradigme for og hvad betyder det i sidste ende for analysen og vurderingen af praksis? Kurset i Videnskabsteori danner grundlag for det akademiske arbejde, men det diskuteres også, hvordan den praktiske håndtering af interkulturel markedskommunikation kan informeres af videnskabsteoretiske positioner og valg.

Vejledende litteratur:

Brier, Søren (2017): Tværvidenskabsteori,  Samfundslitteratur, Videnskabens samsfundmæssige udvikling fra det relgiøst til de politisk opbyggede samfund. Videnskab og demokrati. Luhmann systemteoris syn på videnskab som et symbolsk generaliseret media i agoraen. Lomborgsagen og global opvarmning som illustrative casesv. Hvad er videnskabsteori?: Vidensformer og sandhedsdefinitioner. Hvad er tværvidenskab?  Hvad er kernen i kvantitative og kvalitative videnskaber? I hvilken teoretisk ramme kan man kombinere dem? Forsknings-, slutnings- og metodetyper herunder kvantitativ og kvalitative metoder.  Hstorisk gennemgang af videnskabsteorierne udvikling med korte nedslags punkter: Den klassiske naturvidenskabelige selvforståelse, positivismens tilblivelse og udvikling til Logisk positivismes enhedsvidenskabstanke, Poppers kritiske og fallibilstiske rationalisme, Kuhns paradigmeteori og socialkonstruktivisme, Kritiske realisme, Fænomenologi, Hermeneutik, Semiologi-strukturalisme, Semiotik-pragmatisme, Bourdieus Sociologiske feltanalyse, Diskursteori, Latours ANT. Videnskabens enhed uden enhedsvidenskab i en postmoderne verden med fake news og sociale medier .

Artikler og kapitler til kompendium

Redegørelse for det videnskabelige gruppeessays strukturkrav og dets anvendelse til mundtlig eksamen. Om grupernes funktion i øvelsernes fremlægningssvar på opgaver.

Nygaard, Claus (2012): Samfundsvidenskabelige Analysemetoder, Samfundslitteratur.  Kap. 2,5,7,

Ruth Hines socialkonstruktivistisk syn på regnskab

Mary Jo Hatch (1997): Organization Theory,Oxford: Oxford University Press,p. 34-52 “Contemporary Influences on Organization Theory”.

Oplæg,spørgsmål og tekster til øvelserne organiseret omkring den enekelte case.