English   Danish

2017/2018  DIP-DINBV1033U  International projektledelse

English Title
International Project Management

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HD (IB)
Kursusansvarlig
  • Kristian Sørensen - Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse (INT)
Administrativ kontakt: hdib@cbs.dk
Primære fagområder
  • Globalisering og international virksomhed/Globalization and international business
  • Ledelse/Management
Sidst opdateret den 30-03-2017

Relevante links

Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
  • Have viden om og være i stand til at anvende begreber, teorier, modeller og metoder forbundet med international projektledelse
  • Have indsigt i forskellige tekniske redskaber og værktøjer i international projektledelse
  • Forstå hvordan international projektledelse indgår i implementeringen af en virksomheds internationale strategi og gennemførelse af forandringsledelse i en globaliseret verden
  • Identificere, definere, analysere og vurdere international projektledelse i forhold til virksomhedens organisationsstrategi og organisationskultur
  • Analysere risikoafdækning og anvende værktøjer og teknikker til at prioritere risici samt vurdere forskellige internationale projektstrukturer
  • Anvende planlægningsværktøjer, monitorerings- og kontrolværktøjer, projektledelsesmodeller, kommunikationsmodeller og samordningsmodeller i projektledelsescyklussen
  • Selvstændigt at præsentere, kritisk vurdere og anvende teorisammenhænge og begreber gennemgået på kurset
  • At formidle beslutningsgrundlag, løsningsmodeller og brug af teknikker og værktøjer i ledelse af internationale projekter i en virksomhed eller organisation
  • At redegøre for cases i international projektledelse og organisere international projektledelse i en konkret virksomhedssammenhæng
Prøve/delprøver
International projektledelse:
Prøvens ECTS 5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Se nedenfor
Individuel synopsis 8 sider
Opgavetype Synopsis
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Efterår
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Har den studerende afleveret det skriftlige produkt til den ordinære eksamen, men er syg til den mundtlige prøve, afvikles sygeprøven på baggrund af det oprindelige produkt.

Hvis den studerende ikke har afleveret det skriftlige produkt på grund af sygdom til ordinær eksamen, skal den studerende udarbejde et produkt og deltage i den efterfølgende mundtlige sygeprøve på basis af dette.

Er den studerende ikke-bestået efter den mundtlige prøve, kan den studerende vælge at indlevere et nyt, et forbedret eller det samme produkt og på den baggrund deltage i den mundtlige omprøve.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Praktisk indføring i begreber, teorier og metoder for international projektledelse som et middel til at implementere en virksomheds internationale strategi og gennemføre forandringsledelse i en globaliseret verden.

Faget tager udgangspunkt i placeringen af international projektledelse i et overordnet organisatorisk perspektiv baseret på en selvstændig begrebsanalyse og generel projektledelsesteori, som gør det muligt at definere de særlige karakteristika og succeskriterier ved international projektledelse. 
 
Der fokuseres særskilt på konteksten for internationale projekter i forhold til organisationsstrategi og organisationskultur, herunder projektporteføljestyring (PPM) og modeller for projektstyringsudvikling (PMM). I definitionen af internationale projekter fokuseres primært på projektforslagets komponenter, målstyringsprocessen, udvikling af milepæle, specificering af arbejdsprocesser, interessentanalyse samt kulturkløftværktøjer.
 
Der redegøres for risikostyringsprocessen og ledelseshåndtering af usikkerhed i internationale projekter med særlig vægt på risikoafdækning og værktøjer og teknikker til at prioritere risici, herunder kapitalbudgetteringsteknik. Korruption gennemgås som et selvstændigt risikoemne.
 
Inden for rammen af en international projektledelsescyklus (PLC) ses først på planlægning af internationale projekter i tid, omkostninger og kvalitet understøttet af praktiske planlægningsværktøjer, hvorefter forskellige internationale projektstrukturer vurderes, herunder aspekter af intern og ekstern projektkoordinering.
 
I implementeringsfasen lægges vægt på gennemgangen af monitorerings- og kontrolværktøjer, såsom anvendelse af monitoreringsmatrix for internationale projekter, rentabilitetsanalyse (EVA), Balanced Scorecard i en international projektstyringsmatrice og kritiske kæder i projektstyring (CCPM).

Som et distinkt karakteristikum ved international projektledelse behandles procedurer for international forandringsledelse og en vurdering af ”Global Leadership and Organizational Behavior Effectiveness” - studiets lederskabsdimensioner, herunder projektlederens og projektteamets rolle i større projekter. De særlige styringsudfordringer ved outsourcing projekter og globale projekter diskuteres.
 
Faget munder ud i en oversigt over kommunikationsmodeller i internationale projekter, samordningsmodeller og effektiv konfliktløsning i internationale projekter. Også procesorienterede læringsmodeller inddrages inden projektafslutningsfasen behandles.
 
Som et selvstændigt element gennemgås EU's Project Cycle Management (PCM) metode, der kan have stor praktisk værdi for mange danske internationaliserede virksomheder.
 
Faget opererer primært med virksomheden og dens afhængige omverden, hvorved en makrosynsvinkel kun behandles sekundært. Tilgangen er tværgående, således at både kvantitative og kvalitative metoder kan inddrages.

Undervisningsformer
Kurset baseres på en kombination af forelæsninger, diskussioner, og case arbejde i grupper.
Forelæsningsformen tillader dog kun i begrænset omfang gennemgang af detailtilgange, der således i flere tilfælde kan have en introducerende karakter. De studerende opfordres til at danne case grupper baseret på forhold af betydning for deres egne virksomheder, da den tekniske tilgang og brug værktøjer er udfordrende.
Feedback i undervisningen
Der benyttes fælles chat rooms til interaktiv feedback med de studerende samt direkte gennemgang af de studerendes gruppebesvarelser i forbindelse med forelæsningerne.
Studenterarbejdstimer
Undervisning 21 timer
Forberedelse (herunder øvelser) 71 timer
Eksamensforberedels og synopsis 45 timer
Yderligere oplysninger

Undervisningen ligger på torsdage kl. 17.10 - 19.45 i uge 35 - 41.

 

Afl. af skriftlig opgave d. 26.10 - mundtlig eksamen d. 8./9.11.2017

Foreløbig litteratur

Kathrin Köster (2010): International Project Management. Sage Publications, London. 365 sider. Med baggrundsinformation for studerende plus tilhørende website.
 
Artikler online kompendium i Learn
 
Som baggrundslitteratur:
 
Kristian Sørensen (2017): International Projektledelse. Danmarks- Jurist- og Økonom Forbund. 320 sider.
 
Weblinks, 21 videooptagelser baseret på fagets moduler, samt power point præsentationer af forelæsninger.

Sidst opdateret den 30-03-2017