• at gengive indholdet af de tekster, som indgår i opgaven
• at analysere de enkelte tekster
• at fortolke de enkelte tekster
• at sammenligne teksterne både inden for og på tværs af temaer og perioder
• at inddrage tekster og temaer i et - eller flere - samlende perspektive

Kurset Politik Filosofi & Økonomi er bygget op efter PPE modellen, Philosophy Politics & Economy på Oxford University. Det er et kursus for generalister, som stiler mod i praksis at få et overblik over komplekse politiske og økonomiske problemstillinger. Mange britiske politikere har taget PPE uddannelsen. Premierminister David Cameron og Labour lederen Ed Miliband har taget PPE i Oxford. Der satses på at få Poul Nyrup Rasmussen, Rit Bjerregaard eller en anden prægnant politiker til at deltage en kursusgang og tale om, hvordan komplekse politiske og økonomiske problemstillinger kan og skal håndteres i praksis.

Kurset Politik Filosofi & Økonomi skal sætte den studerende i stand til fra et filosofisk perspektiv kvalificeret at forstå, begrunde og diskutere forholdet mellem politiske, etiske og økonomiske problemstillinger i en global verden. Der lægges vægt på at integrere politik etik og økonomi med henblik på at udvikle kursusdeltagernes evne til i praksis at sammenfatte komplekse samfundsmæssige perspektiver, som normalt forstås som adskilte.

Kurset Politik Filosofi & Økonomi behandler også spørgsmålet om virksomhedsledelse. Der satses på at få Mads Øvlisen, tidligere direktør for Novo Nordisk, til at deltage en kursusgang om menneskerettighedernes betydning for virksomhedsledelsen. Det er et grundlæggende udgangspunkt for kurset, at virksomhederne ikke kan nøjes med at anlægge et økonomisk perspektiv i en global verden. Virksomhederne skal supplere det økonomiske perspektiv med værdimæssige orienteringer så som menneskerettigheder, humanisme og etik. Det er sådanne værdier, som vidtgående skal bidrage til at give virksomhederne en samfundsmæssig orientering.

I kurset gennemgås nogle af de store klassiske filosofiske, politiske og økonomiske teorier, som har spillet en afgørende rolle for vor tids forståelse af sammenhængen mellem politik filosofi & økonomi.
 
 
Kurset har følgende 14 temaer:
 
Tema 1: Hvad er kursets problemstilling?
I det første tema præsenteres hele konceptet i kurset. Der indgår tre forskelligartede perspektiver i kurser, politik, etik og økonomi, som hver har deres måde at forstå de samfundsmæssige fænomener. I kurset anvendes Max Webers historisk-komparative metode, i hvilken der lægges vægt på, at det netop er de forskelligartede perspektiver, som giver en mulighed for samfundsvidenskabelig erkendelse. Historisk bevæger kurset sig mellem den antikke demokratiske bystat i Athen og det globale polycentriske samfund.
 
 
Tema 2: Politik og Økonomi i Platons Stat og i Perikles demokratiske Athen
Det er i den demokratiske bystat Athen, at der lægges grunden til den Europæiske diskussion af forholdet mellem politik, etik økonomi og samfund. I dette tema præsenteres to markante modsatrettede opfattelser af dette forhold. Perikles, den store demokratiske leder, har en form for liberal opfattelse af livsform, filosofi, politik, etik og økonomi. Den enkelte kan vidtgående handle som han vil under forudsætning af, at han ikke generer andre. Samtidig danner bystaten og dens love den fælles livsramme for alle. Platon har heroverfor en autoritær opfattelse af forholdet mellem politik, etik, økonomi og samfund. Det er lederne, som skal styre alle forhold i samfundet, hvor der ikke findes nogen private rettigheder.
 
 
Tema 3: Etik, Politik og Økonomi i Aristoteles politiske filosofi
Aristoteles politiske filosofi er en middel vej mellem Perikles og Platon. Aristoteles har en personlig etik, som samtidig indgår som et grundlag i hans politiske filosofi. Endelig har Aristoteles en økonomisk filosofi, som handler om, at penge kun skal have betydning som formidler af brugsværdier.
 
 
Tema 4: Religion Politik og Økonomi - Augustin, Thomas Aquinas og Luther
Religion er et normativt system, som sætter moralske grænser for, hvorledes mennesker har ret til at handle. Det gælder også indenfor økonomi. Den store middelalderteolog Thomas Aquinas følger Aristoteles anvisning, at penge skal formidle brugsværdier, og at det er forkert at tage renter af udlånte penge. Det samme syn har den protestantiske reformator Luther.
 
 
Tema 5: Politisk Liberalisme: Politik og økonomi i Hobbes’ og John Lockes politiske filosofi
Hobbes og Locke skaber den liberale politiske filosofi, som kommer til at ligge til grund for det nye borgerlige styre og den nye kapitalistiske økonomi i England. Staten får en vigtig betydning som garant for det økonomiske liv.
 
 
Tema 6: Økonomisk Liberalisme: Økonomiens erstatter politikken i det civile samfund: Adam Smiths grundlæggelse af den liberale økonomi.
Adam Smith formulerer grundprincipperne for den liberale økonomi i hovedværket Wealth of Nations. Det er samtidig en politisk filosofi, som giver en helt ny tolkning af arbejde, arbejdsdeling, økonomi, politik, ret og det civile samfund.
 
 
Tema 7: Totalitær Stat og Liberal Økonomi i Hegels politiske filosofi.
Hegel skaber i sin Retsfilosofi et kompromis mellem stat og den liberale økonomi. Økonomien skal være liberal, men staten skal danne rammen for det økonomiske liv. Der går en lige linje fra Hegel til den skandinaviske velfærdsstat.
 
 
Tema 8: Marx: Kritik af kapitalismen og det liberale samfund.
Karl Marx står i sin sociologi som den store kritiker af den kapitalistiske økonomi og det liberale samfund. Marx’ kritik er interessant, fordi den viser, på hvilken måde den nye form for økonomi var med til at transformere hele det moderne samfund. I dette tema skal nogle af de centrale tekster af Marx diskuteres.
 
  
Tema 9: Statsintervention og liberal økonomi: Keynes økonomiske teori.
Keynes er en vigtig liberal økonom, som ser, at det kan være nødvendigt, at staten fører en aktiv økonomisk politik. Hans teori fik stor betydning for hele det tyvende århundredes økonomiske politik i Europa og USA. Keynes kan ses sammen med Hegel og Durkheim.
Keynes hævdede, at økonomien kan havne i en varig tilstand af uligevægt med lav produktion og ledighed. Årsagerne til dette, mente han, ligger i, at den samlede effektive efterspørgsel bliver for lav til at sikre fuld kapacitetsudnyttelse og beskæftigelse. Keynes tog dermed afstand fra ’Says lov’, som mange af datidens økonomer byggede på. De mente, at man bør føre en ’laissez-faire’-politik, dvs. at staten skal blande sig så lidt som muligt i det økonomiske liv.
Keynes anbefalede i stedet en aktiv statslig politik med blandt andet rentesænkende pengepolitik for at stimulere investeringer, øgede offentlige udgifter og skattelettelser for at komme ud af krisen. Dette ville ifølge Keynes skabe følgevirkninger, som ville gøre, at økonomien efterhånden ville komme tilbage til fuld kapacitetsudnyttelse og beskæftigelse.
 
 
Tema 10: Det suveræne marked og kritik af totalitarismen: Hayek, Friedmann og Chicago School of Economics.
De vigtigste repræsentanter for neoliberalismen er Hayek, Friedmann og Chicago School of Economics. Neoliberalismen er en økonomisk teoretisk strømning, som går tilbage til 1930’erne og som siden 1960’erne betegner et modstykke til John Stuart Mills socialliberalismen og Keynes økonomiske teori. Den refererer ikke til en systematisk og organiseret ideologi, men til idéer hos forskellige grupper økonomer, overvejende amerikanske, der har det tilfælles, at de er kritiske over for den form for politisk rationalisme, der går ud på, at staten skal organisere samfundet.
De neoliberale vil indskrænke den politiske sfære så meget som muligt; markedet skal have en fremtrædende plads, men samfundet skal først og fremmest bygge på frivillige kontrakter mellem individer.
Ledende neoliberale retninger er monetarismen og public choice teorien med dens kritik af den moderne velfærdsstats forvoksede, uøkonomiske og ikke-rationelle bureaukrati og med ønsket om, at så meget som muligt skal overlades til små lokale enheder. Tilhængerne har ligeledes gjort sig til talsmænd for forfatningsmæssigt at begrænse statens muligheder for at beskatte og påtage sig udgifter.
I Storbritannien fik neoliberale idéer stor gennemslagskraft i form af den privatiseringspolitik, som Margaret Thatchers regering igangsatte. Denne politik har i en i en lang periode haft stor tilslutning i Europa, USA og resten af den vestlige verden.
 
 
Tema 11: Ret, Politik og Økonomi: Den nyere amerikanske diskussion: Thomas Piketty, John Rawls, Robert Nozick og Michael Sandel

Thomas Pikettys bog Kapitalen i det 21. Århundrede er blevet en global bestseller i 2014. Denne bog rejser de afgørende spørgsmål om retfærdighed og ulighed i det globale samfund. Hovedteserne i Pikettys bog præsenteres og diskuteres.

John Rawls hovedværk A Theory of Justice (1971) betragtes som et af 20’ende århundredes vigtigste bidrag til politisk filosofi. Hans ærinde var at formulere nye principper for en retfærdig fordeling i et samfund. I stedet for utilitarismen eller en ældre tids naturretstænkning opstillede han to grundlæggende, prioriterede principper, som han tillægger fundamental betydning. Ifølge det første princip har ethvert individ en vidtgående ret til frit at handle, såfremt denne handlen ikke er til skade for andre. Ifølge det andet princip bør uligheder i samfundet, herunder økonomiske forskelle, kunne begrundes i at være til gavn for de svagest stillede, og de bør være knyttet til sociale positioner, som alle principielt skal kunne opnå. Rawls' tanker er siden blevet betragtet dels som udtryk for en ny naturret, dels som forsvar for en socialdemokratisk tankegang. Han teori kan ses som en politisk filosofisk pendant til Keynes. Forholdet mellem Rawls og Piketty diskuteres.
To væsentlige kritikere af Rawls’ teori skal også behandles i dette tema. Det drejer sig om Robert Nozick, som har en minimalstatsmodel, og Michael Sandal, kommunitarist, som mener at Rawls’ teori er for økonomisk liberal.
 
  
Tema 12: Menneskerettigheder – Fra Franske Revolution til FN i det Globalt Samfund
Det er ikke nogen anden politisk filosofisk traktat, som har haft større betydning i nyere tid end Menneskerettighederne, som formuleres under den franske revolution. I dette tema skal Menneskerettighedernes historisk, moralske, politisk filosofiske, retlige og økonomiske betydning diskuteres. Med FN erklæringen i 1948 blev menneskerettighederne den universelle normative standard for det globale samfund.
 
 
Tema 13: FN Global Compact og CSR i det Globale Samfund
I 1999 introducerede FN Global Compact som en normativ standard for virksomhedsdrift i den globale verden. FN’s Global Compact bygger på menneskerettighederne og udgør samtidig et differentieret normativt aftalesystem, som er blevet videreudviklet i CSR, virksomhedernes sociale ansvar. Hovedprincipperne i dette normative system skal behandles i dette tema.
 
 
Tema 14: Konklusion: Politik Filosofi og Økonomi - Enhed og diversitet
I dette sidste tema skal de forskellige perspektiver sammenfattes i deres enhed og diversitet. Der skal ses på det spring politikken filosofien og økonomien har taget fra den antikke verden til vor tid, samtidig med at det synes at være de samme fundamentale problemstillinger, som står tilbage. Det handler til stadighed om den filosofiske begrundelse for politikken og økonomien.
 
 

Litteraturen til kurset vil først og fremmest være tekster af de forfattere, der indgår i kurset. Der vil blive produceret et kompendium med tekster af Platon, Thukydid, Aristoteles, Augustin, Thomas Aquinas, Luther, Hobbes, John Locke, Adam Smith, Hegel, Marx, Keynes, Hayek, Friedmann, Thomas Piketty, John Rawls, Nozick, Michael Sandel, Franske Menneskerettigheder 1789, FN Menneskerettigheder 1948.
 
Som generel oversigt kan anvendes Raino Malnes & Knut Midgaard, Politisk Tenkning, Universitetsforlaget, Oslo 2009.