English   Danish

2017/2018  KAN-CPHIV2011U  Politik Filosofi & Økonomi – Et Oxford Kursus i Praxis

English Title
Politics Philosophy & Economics – An Oxford Course in Praxis

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et quarter
Starttidspunkt Første quarter
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi, MSc
Kursusansvarlig
  • Øjvind Larsen - MPP
Undervisere:

Øjvind Larsen, Ekstern lektor CBS

Gæstelærere:

Jesper Jespersen, Professor i Økonomi, RUC. Skal tale om forholdet mellem politik og økonomi.

Christen Sørensen, tidligere Overvismand, Professor Emeritus, Odense Universitet. Skal tale om forholdet mellem politik og økonomi.

Poul Nyrup, Rit Bjerregaard eller anden prægnant politiker skal tale om kompleksitet i forholdet mellem politik, etik og økonomi.

Mads Øvlisen, rådgiver for FN Global Compact, tidligere CEO for Novo Nordisk, adjungeret professor på CBS. Skal tale om FN Global Compact.
Primære fagområder
  • Filosofi og etik/Philosophy and ethics
  • Politisk ledelse og offentlig forvaltning/Political leadership and public management
  • Økonomi/Economics
Sidst opdateret den 17-02-2017

Relevante links

Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: Efter at have fulgt undervisningen i faget forventes den studerende ved eksamen at være i stand til:
  • at gengive indholdet af de tekster, som indgår i opgaven
  • at analysere de enkelte tekster
  • at fortolke de enkelte tekster
  • at sammenligne teksterne både inden for og på tværs af temaer og perioder
  • at inddrage tekster og temaer i et - eller flere - samlende perspektive
Forudsætninger for at deltage i kurset
Faget er et generalistfag. Det henvender sig til alle CBS studerende, som ønsker at bringe deres specifikke uddannelse ind i en bredere samfundsmæssig sammenhæng. Faget indeholder politisk teori, politisk filosofi, etik og økonomi. Der kræves ikke specielle forudsætninger for at deltage i kurset. Ingen skal lade sig afskrække af, at der indgår politisk teori, politisk filosofi eller etik i faget. Det er ikke en forudsætning, at man har studeret politisk teori, politisk filosofi eller etik. Pensum vil blive gennemgået i timerne. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til emner, man ikke forstår eller finder vanskelige. Det er kun en forudsætning, at man på forhånd læser til timerne, så man er rustet til at kunne kvalificere sine spørgsmål til teksterne, som gennemgås i timerne.
Prøve/delprøver
Politik, Filosofi & Økonomi - Et Oxford Kursus i Praxis:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftlig stedprøve på CBS' computere
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 4 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Efterår
Hjælpemidler Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler, herunder internetadgang
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Kurset Politik Filosofi & Økonomi er bygget op efter PPE modellen, Philosophy Politics & Economy på Oxford University. Det er et kursus for generalister, som stiler mod i praksis at få et overblik over komplekse politiske og økonomiske problemstillinger. Mange britiske politikere har taget PPE uddannelsen. Premierminister David Cameron og Labour lederen Ed Miliband har taget PPE i Oxford. Der satses på at få Poul Nyrup Rasmussen, Rit Bjerregaard eller en anden prægnant politiker til at deltage en kursusgang og tale om, hvordan komplekse politiske og økonomiske problemstillinger kan og skal håndteres i praksis.

Kurset Politik Filosofi & Økonomi skal sætte den studerende i stand til fra et filosofisk perspektiv kvalificeret at forstå, begrunde og diskutere forholdet mellem politiske, etiske og økonomiske problemstillinger i en global verden. Der lægges vægt på at integrere politik etik og økonomi med henblik på at udvikle kursusdeltagernes evne til i praksis at sammenfatte komplekse samfundsmæssige perspektiver, som normalt forstås som adskilte.

Kurset Politik Filosofi & Økonomi behandler også spørgsmålet om virksomhedsledelse. Der satses på at få Mads Øvlisen, tidligere direktør for Novo Nordisk, til at deltage en kursusgang om menneskerettighedernes betydning for virksomhedsledelsen. Det er et grundlæggende udgangspunkt for kurset, at virksomhederne ikke kan nøjes med at anlægge et økonomisk perspektiv i en global verden. Virksomhederne skal supplere det økonomiske perspektiv med værdimæssige orienteringer så som menneskerettigheder, humanisme og etik. Det er sådanne værdier, som vidtgående skal bidrage til at give virksomhederne en samfundsmæssig orientering.

I kurset gennemgås nogle af de store klassiske filosofiske, politiske og økonomiske teorier, som har spillet en afgørende rolle for vor tids forståelse af sammenhængen mellem politik filosofi & økonomi.
 
 
Kurset har følgende 14 temaer:
 
Tema 1: Hvad er kursets problemstilling?
I det første tema præsenteres hele konceptet i kurset. Der indgår tre forskelligartede perspektiver i kurser, politik, etik og økonomi, som hver har deres måde at forstå de samfundsmæssige fænomener. I kurset anvendes Max Webers historisk-komparative metode, i hvilken der lægges vægt på, at det netop er de forskelligartede perspektiver, som giver en mulighed for samfundsvidenskabelig erkendelse. Historisk bevæger kurset sig mellem den antikke demokratiske bystat i Athen og det globale polycentriske samfund.
 
 
Tema 2: Politik og Økonomi i Platons Stat og i Perikles demokratiske Athen
Det er i den demokratiske bystat Athen, at der lægges grunden til den Europæiske diskussion af forholdet mellem politik, etik økonomi og samfund. I dette tema præsenteres to markante modsatrettede opfattelser af dette forhold. Perikles, den store demokratiske leder, har en form for liberal opfattelse af livsform, filosofi, politik, etik og økonomi. Den enkelte kan vidtgående handle som han vil under forudsætning af, at han ikke generer andre. Samtidig danner bystaten og dens love den fælles livsramme for alle. Platon har heroverfor en autoritær opfattelse af forholdet mellem politik, etik, økonomi og samfund. Det er lederne, som skal styre alle forhold i samfundet, hvor der ikke findes nogen private rettigheder.
 
 
Tema 3: Etik, Politik og Økonomi i Aristoteles politiske filosofi
Aristoteles politiske filosofi er en middel vej mellem Perikles og Platon. Aristoteles har en personlig etik, som samtidig indgår som et grundlag i hans politiske filosofi. Endelig har Aristoteles en økonomisk filosofi, som handler om, at penge kun skal have betydning som formidler af brugsværdier.
 
 
Tema 4: Religion Politik og Økonomi - Augustin, Thomas Aquinas og Luther
Religion er et normativt system, som sætter moralske grænser for, hvorledes mennesker har ret til at handle. Det gælder også indenfor økonomi. Den store middelalderteolog Thomas Aquinas følger Aristoteles anvisning, at penge skal formidle brugsværdier, og at det er forkert at tage renter af udlånte penge. Det samme syn har den protestantiske reformator Luther.
 
 
Tema 5: Politisk Liberalisme: Politik og økonomi i Hobbes’ og John Lockes politiske filosofi
Hobbes og Locke skaber den liberale politiske filosofi, som kommer til at ligge til grund for det nye borgerlige styre og den nye kapitalistiske økonomi i England. Staten får en vigtig betydning som garant for det økonomiske liv.
 
 
Tema 6: Økonomisk Liberalisme: Økonomiens erstatter politikken i det civile samfund: Adam Smiths grundlæggelse af den liberale økonomi.
Adam Smith formulerer grundprincipperne for den liberale økonomi i hovedværket Wealth of Nations. Det er samtidig en politisk filosofi, som giver en helt ny tolkning af arbejde, arbejdsdeling, økonomi, politik, ret og det civile samfund.
 
 
Tema 7: Totalitær Stat og Liberal Økonomi i Hegels politiske filosofi.
Hegel skaber i sin Retsfilosofi et kompromis mellem stat og den liberale økonomi. Økonomien skal være liberal, men staten skal danne rammen for det økonomiske liv. Der går en lige linje fra Hegel til den skandinaviske velfærdsstat.
 
 
Tema 8: Marx: Kritik af kapitalismen og det liberale samfund.
Karl Marx står i sin sociologi som den store kritiker af den kapitalistiske økonomi og det liberale samfund. Marx’ kritik er interessant, fordi den viser, på hvilken måde den nye form for økonomi var med til at transformere hele det moderne samfund. I dette tema skal nogle af de centrale tekster af Marx diskuteres.
 
  
Tema 9: Statsintervention og liberal økonomi: Keynes økonomiske teori.
Keynes er en vigtig liberal økonom, som ser, at det kan være nødvendigt, at staten fører en aktiv økonomisk politik. Hans teori fik stor betydning for hele det tyvende århundredes økonomiske politik i Europa og USA. Keynes kan ses sammen med Hegel og Durkheim.
Keynes hævdede, at økonomien kan havne i en varig tilstand af uligevægt med lav produktion og ledighed. Årsagerne til dette, mente han, ligger i, at den samlede effektive efterspørgsel bliver for lav til at sikre fuld kapacitetsudnyttelse og beskæftigelse. Keynes tog dermed afstand fra ’Says lov’, som mange af datidens økonomer byggede på. De mente, at man bør føre en ’laissez-faire’-politik, dvs. at staten skal blande sig så lidt som muligt i det økonomiske liv.
Keynes anbefalede i stedet en aktiv statslig politik med blandt andet rentesænkende pengepolitik for at stimulere investeringer, øgede offentlige udgifter og skattelettelser for at komme ud af krisen. Dette ville ifølge Keynes skabe følgevirkninger, som ville gøre, at økonomien efterhånden ville komme tilbage til fuld kapacitetsudnyttelse og beskæftigelse.
 
 
Tema 10: Det suveræne marked og kritik af totalitarismen: Hayek, Friedmann og Chicago School of Economics.
De vigtigste repræsentanter for neoliberalismen er Hayek, Friedmann og Chicago School of Economics. Neoliberalismen er en økonomisk teoretisk strømning, som går tilbage til 1930’erne og som siden 1960’erne betegner et modstykke til John Stuart Mills socialliberalismen og Keynes økonomiske teori. Den refererer ikke til en systematisk og organiseret ideologi, men til idéer hos forskellige grupper økonomer, overvejende amerikanske, der har det tilfælles, at de er kritiske over for den form for politisk rationalisme, der går ud på, at staten skal organisere samfundet.
De neoliberale vil indskrænke den politiske sfære så meget som muligt; markedet skal have en fremtrædende plads, men samfundet skal først og fremmest bygge på frivillige kontrakter mellem individer.
Ledende neoliberale retninger er monetarismen og public choice teorien med dens kritik af den moderne velfærdsstats forvoksede, uøkonomiske og ikke-rationelle bureaukrati og med ønsket om, at så meget som muligt skal overlades til små lokale enheder. Tilhængerne har ligeledes gjort sig til talsmænd for forfatningsmæssigt at begrænse statens muligheder for at beskatte og påtage sig udgifter.
I Storbritannien fik neoliberale idéer stor gennemslagskraft i form af den privatiseringspolitik, som Margaret Thatchers regering igangsatte. Denne politik har i en i en lang periode haft stor tilslutning i Europa, USA og resten af den vestlige verden.
 
 
Tema 11: Ret, Politik og Økonomi: Den nyere amerikanske diskussion: Thomas Piketty, John Rawls, Robert Nozick og Michael Sandel

Thomas Pikettys bog Kapitalen i det 21. Århundrede er blevet en global bestseller i 2014. Denne bog rejser de afgørende spørgsmål om retfærdighed og ulighed i det globale samfund. Hovedteserne i Pikettys bog præsenteres og diskuteres.

John Rawls hovedværk A Theory of Justice (1971) betragtes som et af 20’ende århundredes vigtigste bidrag til politisk filosofi. Hans ærinde var at formulere nye principper for en retfærdig fordeling i et samfund. I stedet for utilitarismen eller en ældre tids naturretstænkning opstillede han to grundlæggende, prioriterede principper, som han tillægger fundamental betydning. Ifølge det første princip har ethvert individ en vidtgående ret til frit at handle, såfremt denne handlen ikke er til skade for andre. Ifølge det andet princip bør uligheder i samfundet, herunder økonomiske forskelle, kunne begrundes i at være til gavn for de svagest stillede, og de bør være knyttet til sociale positioner, som alle principielt skal kunne opnå. Rawls' tanker er siden blevet betragtet dels som udtryk for en ny naturret, dels som forsvar for en socialdemokratisk tankegang. Han teori kan ses som en politisk filosofisk pendant til Keynes. Forholdet mellem Rawls og Piketty diskuteres.
To væsentlige kritikere af Rawls’ teori skal også behandles i dette tema. Det drejer sig om Robert Nozick, som har en minimalstatsmodel, og Michael Sandal, kommunitarist, som mener at Rawls’ teori er for økonomisk liberal.
 
  
Tema 12: Menneskerettigheder – Fra Franske Revolution til FN i det Globalt Samfund
Det er ikke nogen anden politisk filosofisk traktat, som har haft større betydning i nyere tid end Menneskerettighederne, som formuleres under den franske revolution. I dette tema skal Menneskerettighedernes historisk, moralske, politisk filosofiske, retlige og økonomiske betydning diskuteres. Med FN erklæringen i 1948 blev menneskerettighederne den universelle normative standard for det globale samfund.
 
 
Tema 13: FN Global Compact og CSR i det Globale Samfund
I 1999 introducerede FN Global Compact som en normativ standard for virksomhedsdrift i den globale verden. FN’s Global Compact bygger på menneskerettighederne og udgør samtidig et differentieret normativt aftalesystem, som er blevet videreudviklet i CSR, virksomhedernes sociale ansvar. Hovedprincipperne i dette normative system skal behandles i dette tema.
 
 
Tema 14: Konklusion: Politik Filosofi og Økonomi - Enhed og diversitet
I dette sidste tema skal de forskellige perspektiver sammenfattes i deres enhed og diversitet. Der skal ses på det spring politikken filosofien og økonomien har taget fra den antikke verden til vor tid, samtidig med at det synes at være de samme fundamentale problemstillinger, som står tilbage. Det handler til stadighed om den filosofiske begrundelse for politikken og økonomien.
 
 

Undervisningsformer
Normal klasseundervisning med forelæsning, spørgsmål, diskussion og små gruppeøvelser. Spørgsmål fra de studerende er meget velkomne.
Feedback i undervisningen
Feedback ved undervisningen med spørgsmål og svar. Feedback ved gruppearbejde i undervisningen.
Studenterarbejdstimer
Forberedelse til undervisning, læsning af pensum litteratur 136 timer
Undervisning 30 timer
Forberedelse til eksamen 36 timer
Eksamen 4 timer
Foreløbig litteratur

Litteraturen til kurset vil først og fremmest være tekster af de forfattere, der indgår i kurset. Der vil blive produceret et kompendium med tekster af Platon, Thukydid, Aristoteles, Augustin, Thomas Aquinas, Luther, Hobbes, John Locke, Adam Smith, Hegel, Marx, Keynes, Hayek, Friedmann, Thomas Piketty, John Rawls, Nozick, Michael Sandel, Franske Menneskerettigheder 1789, FN Menneskerettigheder 1948.
 
Som generel oversigt kan anvendes Raino Malnes & Knut Midgaard, Politisk Tenkning, Universitetsforlaget, Oslo 2009.
 

Sidst opdateret den 17-02-2017