English   Danish

2017/2018  KAN-CPHIV2012U  Kulturel økonomi/immateriel økonomi og kreativitet/innovation (FUTURE URBAN LIFE)

English Title
Cultural economy/immaterial economy and creativity/innovation (FUTURE URBAN LIFE)

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi, MSc
Kursusansvarlig
  • Alexander Carnera - MPP
Primære fagområder
  • Filosofi og etik/Philosophy and ethics
  • Innovation/Innovation
  • Oplevelsesøkonomi/Experience economy
Sidst opdateret den 17-02-2017

Relevante links

Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: Bedømmelsen i faget foretages på baggrund af en skriftlig essayeksamen, hvor den studerende gennem et selvvalgt emne (empirisk eller teoretisk) skal forholde sig problematiserende og kritisk til en eller flere af de præsenterede temaer indenfor den kulturelle økonomi/​immaterielle økonomi. Det forventes af den studerende at kunne udvælge, udpege, analysere og reproducere pensum fra faget , som er relevant for den udvalgte case eller teoretiske analyse. At kunne foretage en selvstændig kritisk analyse af en eller flere forskellige måder hvorpå et enten immaterielt produkt eller en konkret materialitet (udstilling, museeum, arkitektur, byrum, design eller kulturarv) skaber værdi og kvalitet. At kunne foretage en analyse af social innovation og/eller skabende læringsprocesser der inddrager netværk, hybrid, aktører, værdimæssige og bæredygtige komponenter, herunder eksempelvis velfærd, kultur og kunst.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Ingen
Prøve/delprøver
Kulturel økonomi/immateriel økonomi og kreativitet/innovation (FUTURE URBAN LIFE):
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 10 sider
Evt. bilag kan vedlægges.
Opgavetype Essay
Varighed Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Vinter, Eksamensperioden vil blive lagt i slutningen af januar 2018.
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
I forbindelse med karaktergivning modtager den studerende en faglig begrundelse der præciserer bedømmelsen.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget tager udgangspunkt i de senere års kulturelle og immaterielle økonomi, også kaldet ’den ny økonomi’. Denne udgør en nyere samlebetegnelse for den post- industrielle produktionsmåde karakteriseret ved informatisering af industriel produktion, arbejdets analytiske, symbolske, kreative komponenter samt affektivt arbejde i service, omsorg, design og byrumsudvikling. Samtidig er disse nye produktionsmåder med til at rokke ved de opdelte grænser mellem økonomisk og social værdiskabelse. I dag er arbejdet i mange organisationer kendetegnet ved at være immaterielt i den forstand, at medarbejderne arbejder med viden, service, idéudvikling, problemformulering, livsfortællinger og etik. Hovedparten af virksomheders og organisationers værdi består af immaterielle værdier. Og når organisationer forsøger at lede og organisere den immaterielle værdiskabelse, så kommer de også til at fokusere på den menneskelige del af virksomheden, i særdeleshed produktudvikling, læreproces, innovative kræfter, social engagement, færdighed og erfaringsdannelse. Grundtanken er at se den kulturelle økonomi som platform for kritisk social innovation hvori indgår både materielle og immaterielle komponenter. Udviklingen er varens kulturelle indhold involverer en serie af aktiviteter der normalt ikke henregnes til arbejde: læringsprocesser, færdighed, materialeforståelse, æstetisk kommunikation og oplevelser – alt sammen med stigende betydning for økonomisk og social værdiskabelse i og udenfor organisationen. 

 

De nye immaterielle produktionsformer skaber nye udfordringer der har at gøre med kvalitet i kerneydelsen. Overfor standardiseret og instrumentel produktudvikling sætter den kulturelle økonomi fokus på den læringsmæssige og bæredygtige side af værdipolitikken og værdiskabelsen. Grundtanken er: Opbyggelsen af innovation og kreativitet tager udgangspunkt i samspillet mellem læring, materialeforståelse og praksisfællesskab. Skabelsen af værdier og innovative muligheder bliver afhængig af en ny netværks- aktør og materialitetsforståelse. Det er indefra i arbejdsprocessen, at ansatserne til produktudvikling og værkskabelse sker. Det gælder håndværket, netværket, post-produktion og læring som undren. Eksempelvis finder design sted som et værdidannende undren og møde mellem designeren og det konkrete materiale. Den sociale innovation som pædagogisk læreproces får afgørende indflydelse på innovation som postproduktion og produktudvikling, som kritisk bæredygtighed og som ledelse af byrum og bæredygtige byer (FUTURE URBAN LIFE) med udgangspunkt i smart-cities og ny økologi.  Byrum og landskab er kommet i fokus for løsningen af velfærdsproblemer. Hvordan kan vi bruge rum, lys og steder til at skabe velfærd og social innovation? Hvordan undgår vi at vores stadig mere performative arbejdsliv og sociale liv bliver styret af opportunisme, signalværdi og pseudoaktivitet? Til dette har vi brug for en anden måde at dels forstå de materielle/sanselige netværk af mennesker og ting og dels se nye måder at lede på netværk og ting. Kurset ser her nærmere på forholdet mellem atmosfæreledelse og de materielle ting der omgiver os i byrum. Med udgangspunkt i to cases om henholdsvis lysteknologi og stedssans ser vi nærmere på organisering af velfærd og forskellige velfærdsværdier.    

 

Faget består af tre blokke:

1: Samfundsbeskrivelse af kulturel og immateriel økonomi. Fokus: Forholdet mellem økonomi (produktionsmåder og arbejdsformer), kultur og social-politisk værdiskabelse.

2: Fire bud og indgange til måder at forstå kreativitet og innovation: Håndværket, netværket, post-produktion og undren.  

3: Kulturel økonomi og bæredygtige byer (herunder deleøkonomi): Fokus på ledelse af velfærd i byrum og økologisk værdiskabelse og sameksistens.  

De centrale spørgsmål der tages op i dette kursus er:

Hvad skal vi nærmere forstå forholdet mellem den ny økonomi og social værdiskabelse?

Hvad er forholdet mellem de immaterielle værdier og de nye produktionsmåder?

Hvor er forholdet mellem kreativitet og håndværk?

Hvad er forholdet mellem netværket og kreativitet?

Hvad er forholdet mellem post-produktion og kreativitet?

Hvad er forholdet mellem undren og kreativitet?  

Hvordan lede på sameksistens, velfærd og entreprenørskab i de nye digitaliserede byer?

Hvordan lede på økologisk værdi i nye fællesskaber?

 

Samlet set har den kulturelle og immaterielle økonomi skabt en humanisering af arbejdslivet hvor innovation og forandring har afgørende indflydelse på den organisatoriske, ledelsesmæssige og læringsmæssige forståelse af værdi, prioriteringer og kvalitet. Vi er derfor i disse år vidne til et sammenstød mellem på den ene side markedsbaserede værdier om fleksibilitet og global konkurrence og på den anden side et arbejdsliv med sans for kernydelsens meningsgivende og etisk ansvarlige produkt.

Den studerende skal udarbejde en skriftlig essayeksamen, som inddrager en specifik vareanalyse konsumptionssituation eller virksomhedscase, og som bygger på en kombination af økonomiske, filosofiske, kulturelle og sociologiske tekster. De studerende vil i faget blive trænet til analytisk at kunne kombinere disse forskellige perspektiver og omsætte dem i forhold til et empirisk materiale.

 

Undervisningsformer
Forelæsningsrække
Undervisningen vil bestå af forelæsninger og studenterrepræsentationer. Ved forelæsningerne leverer underviseren et overblik over et givent emneområde samt perspektiveringer og problematisering. Der inddrages eksempler og cases i hver af forelæsningerne evt. med inddragelse af supplerende litteratur.

Fagets bredde gør det muligt at kombinere faget med andre fag. De tematisk anlagte forelæsninger bruges gerne af studerende som emnevalg og viderearbejde for specialeskrivning.
Eksempler på opgaveemner og specialeskrivning kan ses på hjemmesiden: www.alexandercarnera.dk (Faneblad: Andet + Vejledningsemner).
Feedback i undervisningen
I forbindelse med karaktergivning vil den studerende modstage en skriftlige tilbagemelding der giver en uddybende faglig begrundelse.
Studenterarbejdstimer
forberedelse samt undervisning 156 timer
eksamensforberedelse & eksamen 50 timer
Foreløbig litteratur

 

 

Undervisning 1: Introduktion (BLOK 1)

Læringspointer: Introducere til feltet den kulturelle økonomi/immaterielle økonomi. Samlet oversigt.  

 

Litteratur:

 

  • Jens Erik Kristensen: ”Kapitalismens nye ånd og økonomisk hamskifte” I Dansk sociologi. Nr. 2/19 org. 2008.
  • Lars Bang Larsen: Kunst som norm. 2011.
  • Gran og Depaoli: Kunst og kapital (uddrag), Pax 2004

 

Undervisning 2: Immateriel økonomi og social værdiskabelse (BLOK 1)

Læringspointer: Samfundsdiagnose der perspektivere forholdet mellem produktionsmåde, økonomi og politik. Den moderne immaterielle arbejders ambivalente arbejdsarena. 

 

Litteratur:

 

  • Virno, Paolo: ”Labor, Action, Intellect” i A Grammar of the Multitude. Semiotexte. 2002.
  • Høstaker, Roar: Gabriel Tarde, Postfordismen og det sociales ontologi. Distinktion 9, 2004.
  • Kunst, Bojana: ”Production of Subjectivity” i Artist at Work. Proximity of Art and Capitalism. 2016. (Uddrag).
  • Carnera, Alexander: ”Performancesamfundet” i Magten over livet og livet som magt. Studier i den biopolitiske ambivalens. Handelshøjskolens forlag. 2010. (Uddrag).

 

 

 

Undervisning 3: Kreativitet og innovation – Mellem læring og etik (BLOK 2)

Læringspointer: Fra innovation som nyhed til innovation som begivenhed: En konkret arbejdsproces og mesterlære. Forholdet mellem materialebevidsthed, erfaring og færdighedsudvikling, hånden og ånden, gentagelse, rytme, værdispring. At genopdage arbejdsprocessens sans for færdighedsudvikling samt spørgsmålet om man forbinder kvalitet, færdighed og motivation.

 

Litteratur:

 

  • Ingold, Tim: ’Knowing from the inside’ i Making. Routledge. 2013.  
  • Richard Sennett: Håndværkeren. Hånden og ånden. Arbejdets kulturhistorie. Hovedland. 2009. (Uddrag)
  • Suppl. Alexander Carnera: “Giacometti and the gesture of creative life.” I CHARA. Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, 4. (2010). www.Chara.dk.
    Suppl. Litteratur: Jens Skou Olsen: ”Creativity and Learning – Educating the Creative Mind”. CHARA – Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 3 (2010). Download fra nettidsskrift: www.chara.dk

 

 

Undervisning 4: Kreativitet, post-produktion og autenticitet

(BLOK 2)

Læringspointer: Innovation og post-produktion i kreative industrier. Post-produktion, autenticitet og tingenes efterliv. 

 

Litteratur:

 

  • Pine & Gilmore: Experience Economy. (Uddrag).
  • Refn et. Al. ”Innovation and postproduction.” i Journal of creative management. Vol 15 Nr. 3. 2006.
  • Jørgen Dehs: Det autentiske. Vandkunsten. 2012. (Uddrag)
  • Agamben, Giorgio: Profanation. (Uddrag).

 

  • Case fra oplevelsesøkonomi og kunst: Museets udstillingspraksis + Detroit by.

 

Undervisning 5: Kreativitet og netværk

(BLOK 2)

Læringspointer: Faldgruber og muligheder i netværksforståelse og den kreative entreprenør- og kunstindustri. Netværket som hybrid, som  værdiskabende faktor og som modstandspraksis.

 

Litteratur:

 

  • Groys, Boris: In the flow (Uddrag)
  • Relyea, Lane: ”Your Art World, or The Limits of Connectivity”, i Lars Bang Larsen (Red.). NETWORKS. Documents of Contemporary Arts Publisher. 2014. 

  • Kunst, Bojana: Artist at work. Artist at Work. Proximity of Art and Capitalism. 2016. (Uddrag).
  •  
  • Case: Museum Songspiel: The Netherlands 20XX (2011) m.fl.

 

 

Undervisning 6: Kreativitet og undren (BLOK 2)

Læringspointer: Innovation og kreativitet i forhold til undren og undringsbaserede læringsfællesskaber. Afgørende er at kunne forbinde den basale undren med en konkret professionsudvikling. Hvad er en undringspraksis? Hvorledes viser undren sig? Hvordan er både professionsudøveren, lederen, forskeren, kunstneren og designeren drevet af undren?

 

 

Litteratur:

 

  • Egholm (red.) Universitetsundervisning i det 21. Århundrede. Læring, dannelse, marked. 2011. (Uddrag).
  • Latour, Bruno: ”The Berlin key, or how to do words with things”, I P.M. Graves-Brown (red), Matter, Materiality and Modern Culture. 2000.
  • Carnera, Alexander: ”Undren som modstand” i Le Monde Diplomatique, Jan. 2015.
  • Hansen, T.: At stå ud i det åbne. Ålborg Universitet. 2012. (Uddrag). (Uddrag)
  • Hansen, T.: Kan man undre sig uden ord? Ålborg Universitet. 2014. (Uddrag).

 

Case: Kolding Designskole + konkrete skriveøvelser med de studerende

 

 

Undervisning 7: Kulturel økonomi og bæredygtig byer

(BLOK 3 FUTURE URBAN LIFE)

Læringspointer: Forholdet mellem digitaliserede by, klimakrise, og udfordringer for organiserende handlekraft og sameksistens mellem byer, mennesker og ting.   

 

Litteratur:

 

        Bille, M. & Flohr Sørensen: (Red.): ”Teknologi og agens” i Materialitet. En     indføring i kultur, identitet og teknologi. Samfundslitteratur. 2012

  • Picon, Antoine: Smart Cities: A Spatialised Intelligence. (Uddrag)
  • Jane Bennett: Vibrant Matter: A political ecology of things. (Uddrag).
  • Lind, Hans: Forbindelsen mellem chips, klimakrisen og poesi. ATLAS. 2016.
  • Suppl.: Andersen, Gregers: Grænseløshedens kultur. Et opgør med hastighed, udmattelse og håbløsheden i klimakrisens tidsalder. 2015.
  • Suppl. Morton, Timothy: The Ecological Thought (The Mesh). (Uddrag.)

 

Case: Vinge + Blox + tingenes økologi.

 

 

Undervisning 8: Kulturel økonomi og bæredygtige byer: Velfærd og social innovation

(BLOK 3: FUTURE URBAN LIFE)

Læringspointer: Den bæredygtige bys nytænkning af velfærd og tværgående organisering, nærmere bestemt undersøge hybride tilgange til velfærdsskabelse med udgangspunkt i materialitet og byrum/arkitektur.  

 

 

Litteratur:

 

  • Latour, Bruno: En ny sociologi for et nyt samfund. Introduktion til Aktør-Netværk-Teori.

    (Uddrag)

    Bille, M. & Flohr Sørensen: (Red.): ”Teknologi og agens” i Materialitet. En indføring i kultur, identitet og teknologi. Samfundslitteratur. 2012

  • Bille, M.: ”Verdens uafklarethed”. Tidsskriftet Antropologi Nr. 67. 2013.

  • Henrik Schulz: Designing large-scale landscapes through walking, i Journal of Landscape Architecture, 9:2,

  • Litteratur: Juhani Pallasmaa: Arkitektur og sanserne. (Uddrag).

 

Case: Lysteknologi og stedssans.   

 

 

 

Undervisning 9: Kulturel økonomi og bæredygtige byer: Mellem deleøkonomi og Big Data. Mellem selvorganisering og magt.  

(BLOK 3: FUTURE URBAN LIFE)

Læringspointer: Nye arbejdsformer og selvorganisering, Big Data, magt og psykopolitik.  

Mason: Postkapitalisme. (Uddrag).

Byung-Chul Han: Psykopolitik (Uddrag)

 

Case: Alternative platforme for inddragelse. 

 

 

Sidst opdateret den 17-02-2017