English   Danish

2017/2018  MA-MMASV1613U  Erhvervsbeskatning

English Title
Business taxation

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 5 ECTS
Type Obligatorisk udbudt som valgfag
Niveau Master
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Min. antal deltagere 10
Max. antal deltagere 35
Studienævn
Studienævnet for Master i Skat
Kursusansvarlig
  • Jane Bolander - Juridisk Institut (JUR)
Primære fagområder
  • Skatteret/Tax law
Sidst opdateret den 01-02-2017

Relevante links

Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
  • Kunne vurdere om fakta i en konkret situation er relevant for den skatteretlige problemstilling
  • Kunne analysere den skatteretlige problemstilling med henvisning til de relevante retskilder og konkludere i form af løsningsforslag
  • Kunne håndtere teknikken for ordningerne i relation til indkomstopgørelsen
  • Kunne argumentere for den foreslåede løsning på den skatteretlige problemstilling
  • Kunne forklare skatteretlige problemstillinger og løsningsmodeller på et klart og korrekt sprog
  • Kunne identificere forskellige virksomhedsformer og have kendskab til de kriterier, som danner grundlag for identifikation af personselskaber
Prøve/delprøver
Erhvervsbeskatning:
Prøvens ECTS 5
Prøveform Skriftlig stedprøve på CBS' computere
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 3 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Sommer
Hjælpemidler Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler, herunder internetadgang
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Fagbeskrivelse

Fagets formål er, at give de studerende forståelse for generel erhvervs- og personselskabsbeskatning. Faget behandler emner inden for indkomstallokering og indkomstafgrænsning, skattemæssig afskrivning, personselskabers beskatning og virksomhedsbeskatning.

De studerende opnår viden, så de kan identificere fysiske personers objektive skattepligt og indkomstopgørelse. Personselskaber er ikke underlagt selvstændig beskatning, og dette betyder, at kapitalejerne beskattes efter et transparensprincip. Ved deltagelse i personselskaber med begrænset hæftelse er underskud og tab begrænset af en ikke lovreguleret praksis. Det skattepligtige resultatet af erhvervsmæssig virksomhed opgøres efter en særlig skatteretlig regulering, som på visse områder er identisk med den skatteretlige regulering for kapitalselskaber, men som indeholder en særlig beregningsteknik. De studerende opnår færdigheder, så de kan opgøre det skattepligtige resultat af erhvervsvirksomheder og foretage resultatdisponering. Herudover får de studerende viden om og forståelse for de tre særlige regelsæt om kapitalafkastberegning samt opnår færdigheder til at håndtere kapitalafkastberegningen.

Faget træner de studerende i problemidentifikation, analyse og perspektivering ud fra en række forskellige retskilder.

 

Indhold

Faget er opbygget af to moduler. Modul et omhandler den objektive skattepligt for fysiske personer, interessentskaber, kommanditselskaber og partnerselskaber. Modulet omhandler således virksomhedernes indtægter, driftsomkostninger og skattemæssige afskrivninger, som er en underliggende forudsætning for at kunne behandle de to andre moduler. Modul to omhandler den særlige virksomhedsordning for fysiske personer, som driver erhvervsmæssig virksomhed.

 

Læringsmål

De studerende skal kunne anvende den juridiske metode i relation til de skatteretlige regler på en konkret, ukendt og kompliceret problemstilling indenfor indkomstopgørelsen for de selvstændigt erhvervsdrivende.

 

Sammenhæng og progression

Erhvervsbeskatning og faget Selskabsbeskatning er uddannelsens grundelementer inden for den subjektive skattepligt. Disse fag og fagene Kursgevinster og finansielle kontrakter samt Udbytte og aktieavance, udgør de bærende elementer i uddannelsen.

Erhvervsbeskatning er samtidig et fundament for fagene International Skatteret, Rekonstruktion og konkurs, Generationsskifte og virksomhedsomdannelse samt Dødsboskifte og dødsboskatteret.

Undervisningsformer
Holdundervisning/​forelæsning i dagtimerne
Feedback i undervisningen
Mundtlig dialog og flervejskommunikation
Studenterarbejdstimer
Eksamen 3 timer
Undervisning 35 timer
Forberedelse 100 timer
Sidst opdateret den 01-02-2017