English   Danish

2019/2020  KAN-CJURV7072U  Kapitalselskaber

English Title
Company Law

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og erhvervsjura, MSc
Kursusansvarlig
  • Søren Friis Hansen - CBS Law
Primære fagområder
  • Erhvervsjura/Business Law
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 08-02-2019

Relevante links

Læringsmål
De studerende skal kunne anvende den juridiske metode, herunder de selskabsretlige regler, på en konkret, ukendt og kompliceret problemstilling indenfor kapitalselskaber.

Indenfor fagets indhold skal den studerende kunne: •Identificere selskabsretlige problemstillinger
•Vurdere om fakta i en konkret situation er relevante for den selskabsretlige problemstilling
•Analysere den selskabsretlige problemstilling med henvisning til de relevante retskilder og konkludere i form af løsningsforslag
•Argumentere for den foreslåede løsning på den selskabsretlige problemstilling
•Forklare selskabsretlige problemstillinger og løsningsmodeller skriftligt
•Forudsige den selskabsretligt korrekte løsning på en problemstilling, som den må forventes at blive afgjort ved en domstol eller lignende
Prøve/delprøver
Kapitalselskaber:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftlig stedprøve på CBS' computere
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 3 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Hjælpemidler Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler, herunder internetadgang
Læs nærmere her om hvilke hjælpemidler de studerende må medbringe og har adgang til : Hjælpemidler og IT-pakker
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Selskabsretten er læren om de typer af organisationer, der danner den juridiske ramme om erhvervsvirksomheder. Der findes ca. 240.000 kapitalselskaber i Danmark. Af disse er ca. 200 noterede på Københavns Fondsbørs. Dette fag fokuserer på de ca. 239.800 ikke-børsnoterede selskaber, der danner rygraden i dansk erhvervsliv.

 

Faget bygger oven på den viden, de studerende har fra bacheloruddannelsen. Formålet er at give de studerende et detaljeret kendskab til de selskabsretlige regler vedrørende kapitalselskaber (aktieselskaber og anpartsselskaber, herunder iværksætterselskaber) og disse reglers EU-retlige baggrund. De studerende skal kunne identificere selskabsretlige problemstillinger.


Faget skal give de studerende en sådan viden om selskabsret, at de kan fungere som rådgivere for personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed inden for rammerne af et kapitalselskab.

 

 

Indhold - centrale områder:

Faget omhandler kapitalselskaber inden for følgende emneområder:

• Grundlæggende selskabsretlige begreber og metode
• EU-rettens betydning for dansk selskabsret
• Overblik over de forskellige selskabsformer og afgrænsningen mellem disse
• Stiftelse af aktie- og anpartsselskaber
• Kreditorbeskyttelse i aktie- og anpartsselskaber
• Kapitalselskabers organisation (generalforsamling, bestyrelse/tilsynsråd, direktion og revisor)
• Regnskabsaflæggelse og revision i selskabsretlig sammenhæng
• Erstatningsansvar og likvidation
• Fusion og spaltning og omdannelse
• Koncernret

 
Beskrivelse af undervisningsformer
Forelæsninger
Feedback i undervisningen
Der afholdes småholdsundervisning, hvor der i endnu højere grad end på storhold søges dialog og flervejs-kommunikation
Studenterarbejdstimer
Deltagelse i forelæsninger 33 timer
Forberedelse til forelæsningerne 140 timer
Forberedelse til eksamen 33 timer
Småholdsundervisning 9 timer
Foreløbig litteratur

Søren Friis Hansen og Jens Valdemar Krenchel, Dansk selskabsret 1, Indledning til selskabsretten seneste udgave (4. udgave, 2014), ikke kapitel 6 og kapitel 7, Forlaget Thomson Reuters. Ca. 340 sider
 
Søren Friis Hansen og Jens Valdemar Krenchel, Dansk selskabsret 2, kapitalselskaber seneste udgave (4. udgave, 2014) Forlaget Thomson Reuters. Ca. 797 sider.

Sidst opdateret den 08-02-2019