English   Danish

2020/2021  KAN-CMECV1014U  Kreditrisiko – modeller med anvendelse

English Title
Credit Risk Modeling – Theory and Application

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Max. antal deltagere 80
Studienævn
MEC Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og matematik, MSc
Kursusansvarlig
  • Jens Dick-Nielsen - Institut for Finansiering (FI)
Undervisningen varetages af Simon Lysbjerg Hansen.
Primære fagområder
  • Finansiering/Finance
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 19-02-2020

Relevante links

Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende have en sikker forståelse af optionstilgangen til analyse af virksomhedens kapitalstruktur, herunder kunne analysere prisfastsættelse af erhvervsobligationer i Merton modellen samt relevante anvendelser og udvidelser af modellen – herunder til tilfældet med endogent bestemt kapitalstruktur - som specificeret i pensum.
Studenten skal beherske Markovkæde-tilgangen til analyse af rating overgange i diskret og kontinuert tid samt gøre rede for estimation af overgangssandsynligheder og intensiteter. Studenten skal kunne gøre rede for de vigtigste elementer i intensitets-tilgangen til prisfastsættelse af erhvervsobligationer of kreditderivater – herunder forbindelsen til en-faktor affine rentestrukturmodeller.
Den studerende skal kunne redegøre for cash flows mellem parterne i en Credit Default Swaps og i fundede og ikke-fundede Collateralized Debt Obligations samt i syntetiske index-kontrakter. Studenten skal beherske den blandede binomialmodel, forklare strukturen i faktor-intensitetsmodeller og forklare betydningen af korrelation for prisfastsættelsen af trancher i CDO’er. Endvidere skal begreberne base correlation og compound correlation kunne forklares sammen med metoden til deres beregning ud fra observerede priser.

Tilføjelser til dette pensum – motiveret af begivenheder i markedet - kan forekomme, og de vil fremgå af pensum ved kursets begyndelse.

I alle dele lægges der vægt på, at den studerende er i stand til at anvende og fortolke modellerne på en måde som afslører forståelse, overblik og evne til at gennemføre modelbaserede ræsonnementer om praktiske forhold uden at forfalde til simpel reproduktion. Den studerende skal kunne forklare de nøgleindsigter, som formidles gennem implementerings-opgaverne. Der lægges vægt på præcision i anvendelsen af begreber og terminologi samt i den mundtlige fremstilling.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Kvalifikationer tilsvarende første del på HA(mat.) eller på Mat-øk (KU) eller første del på Polit. Kendskab til Black-Scholes modellen og Matematisk finansiering I og II er en stor fordel.
Prøve/delprøver
Kreditrisiko - modeller og anvendelser:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig stedprøve
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Varighed 20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Uden forberedelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Beskrivelse af eksamensforløbet

Den mundtlige eksamen består typisk af en 10 min præsentation af et kendt spørgsmål udtrukket tilfældigt. Ved præsentationen anvendes medbragte slides af egen fremstilling. Derefter udprøves der i resten af pensum uden hjælp fra slides.

Eksamen kan foregå på engelsk afhængig af hvem underviseren bliver.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Fagets første del beskæftiger sig med den optionsbaserede tilgang til prisfastsættelse af erhvervsobligationer. Vi starter med den klassiske Merton model og en række udvidelser med stokastisk rente, fallitbarrierer og spring i aktivværdien. Modellens anvendelse i estimation af fallitsandsynligheder diskuteres. Vi betragter endvidere udvidelser til modeller med endogen bestemt fallitbarriere og optimal kapitalstruktur. Fagets anden del beskæftiger sig med rating-dynamik, og dette giver en naturlig indledning til de intensitetsbaserede modeller, som er kursets tredie del. Her vises hvordan de intensitetsbaserede modeller hjælper os til at analysere erhvervsobligationer med teknikker fra klassisk rentestrukturteori og til at prisfastsætte CDS’er. Endelig ser vi i fjerde del af kurset på modellering af korrelation af fallithændelser og på prisfastsættelse af CDO’er.

Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisningen består primært af forelæsninger samt et antal opgaver med implementering af konkrete modeller. Der kan stilles et antal obligatoriske opgaver i løbet af semesteret.
Undervisningen kan foregå på engelsk afhængig af hvem underviseren bliver.
Feedback i undervisningen
Der vil være gruppe-feedback i forbindelse med opgaveregning. Faget vil desuden gøre brug af blended learning, hvor en del af feedbacken vil foregå online.
Studenterarbejdstimer
Undervisning 24 timer
Eksamen 0,33 timer
Forberedelse 183,17 timer
Foreløbig litteratur

David Lando: Credit Risk Modeling – Theory and Applications. Princeton University Press, 2004. Derudover enkelte supplerende artikler.

Sidst opdateret den 19-02-2020