• • redegøre for teorier og metoder i Samfundsvidenskabelig Retorik.
• • analysere og bedømme den retoriske og strategiske styrke af politiske taler.
• • analysere og bedømme den retoriske og strategiske styrke af skriftlige indlæg på Facebook og Twitter.
• • analysere den retoriske situation i forhold til magt og strategier i politisk kommunikation, organisation og ledelse
• • skrive en tale inden for politisk kommunikation, organisation og ledelse.

Samfundsvidenskabelige Retorik er en kombination af klassisk retorik og samfundsvidenskabelig teori, metode og empiri. Målet med Samfundsvidenskabelige Retorik er at analysere politik, organisation og ledelse i realistiske magt termer og perspektiver og at forene den samfundsvidenskabelige analyse med retorikkens teorier, teknikker og praktikker for strategisk kommunikation.

Den politiske kommunikation, organisation og ledelse har stor kompleksitet. Der indgår mundtlige taler, oplæg, polemik, strategier og visioner. Der indgår øjebliksbestemte skriftlige indslag på Facebook, Twitter og andre hurtige medier. Der skrives politiske oplæg med henblik på alt fra polemik til visioner. Disse former for politisk kommunikation, organisation og ledelse bliver i tiltagende grad professionaliseret. Det bliver en profession at kunne kommunikere i politik, organisation og ledelse.

Samfundsvidenskabelig Retorik skal give deltagere kompetence til på professionelt niveau at deltage i disse former for politisk kommunikation, organisation og ledelse. Den samfundsvidenskabelige analyse kan udpege magtforholdene. Den retoriske analyse kan levere de retoriske virkemidler, der skal benyttes. Deltagerne skal lære at skrive og holde taler inden for politisk kommunikation, organisation og ledelse. Deltagerne skal lære i skriftlige øvelser at benytte Facebook og Twitter til den hurtige politiske kommunikation.

Den samfundsvidenskabelige retorik bevæger sig i spændingsfeltet mellem klargørende oplysning og vildledende spin. Samfundsvidenskabelig Retorik er helt afgørende i alle disse former for politisk kommunikation, organisation og ledelse. Retorikken former det politiske budskab. Den stærke retoriske formulering virker overbevisende. Obamas tale med de berømte ord, ”Yes, we can!”, satte en ny politisk dagsorden i USA.

Samfundsvidenskabelig Retorik er noget, man kan lære. I USA er Samfundsvidenskabelig Retorik en obligatorisk del af enhver uddannelse i politik, organisation, ledelse og business. Sådan er det ikke i DK. Dette kursus er et forsøg på at afhjælpe denne mangel. I Samfundsvidenskabelig Retorik indgår der både en praktisk og en teoretisk del.

Den teoretiske del af Samfundsvidenskabelig Retorik består i en indføring i den retoriske tradition fra antikken til vor tid. Den Samfundsvidenskabelige Retorik sættes ind i en bredere filosofisk, politisk, kommunikativ og samfundsvidenskabelig kontekst. Der indgår en kombination af samfundsvidenskabelig og retorisk analyse i faget, således at deltagerne bliver i stand til at analysere den retoriske situation i forhold til givne magtforhold og strategier. Der blive vist eksempler på stor retorik. Dernæst vil der være en indføring i konkrete teorier om, hvordan man former sin tale til bestemte lejligheder med henblik på at opnå bestemte mål.

Den praktiske del af Samfundsvidenskabelig Retorik består i, at deltagerne skal skrive nogle kortfattede taler og forhandlingsoplæg, som skal fremføres ved timerne med en efterfølgende diskussion. Den specifikke udformning af disse taler og forhandlingsoplæg skal tage udgangspunkt i praktiske udfordringer for ledere i det politiske liv, organisationer og virksomheder. Samfundsvidenskabelig Retorik behandler også den hurtige kommunikation. Deltagerne skal kunne skrive korte slagfærdige indlæg i den politiske diskussion på Facebook og Twitter. Hermed skal deltagene blive i stand til at skrive og afholde taler og skriftlige indlæg, som vil kunne bruges af ledere og deltagere i det politiske liv, private virksomheder og offentlige organisationer.

Bøger:

Der indgår uddrag af følgende bøger.

Jürgen Habermas, Borgerlig Offentlighed, Informations forlag, København 2009.

Habermas’ bog handler om konstitutionen af den borgerlige offentlighed som grundlag for  frihed, fri tale, forfatning og moderne demokratisk styreform. Dernæst handler den om den bogerlige offentlighed forfald, som vi kender fra vor tid med Trump og mange andre politikere, der er mere optaget at de korte slagkraftige udsag på Twitter end de komplicere argumenter for deres politiske programmer og handlinger.

Kristian Madsen, Skriv gode taler – Taleskrivning som strategisk

kommunikation, Gyldendal Business 2010.

Kristian Madsen har det samfundsvidenskabelige politologiske perspektiv og handler om retorik som strategisk kommunikation. Den politisk kommunikation vil som udgangspunkt være af strategisk karakter. Denne bog er derfor en god indføring i den politiske kommunikation. 

Marie Lund og Hanne Roer (Red.), Retorikkens Aktualitet – Grundbog i Retorisk Kritik, Hans Reitzels Forlag 2014.

Denne antologi har det samfundsvidenskabelige perspektiv og omhandler den samfundsvidenskabelig retoriske analyse af politiske taler og politisk kommunikation.

Jonas Gabrielsen og Tanja Juul Christiansen, Talens Magt, Hans Reitzels Forlag, seneste udgave.

Gabrielsen & Juul Christiansens lærebog har det retoriske perspektiv og giver principperne for den gode tale. Den bruges også på Retorikstudiet på KU:

Artikler:

Tocqueville, Om Pressefriheden i De Forenede Stater, i: Alexis de Tocqueville, Demokrati i Amerika, Informations Forlag 2013, Bind 1, s. 202-211.

Claude Lefort, The Question of Democracy, i: Claude Lefort, Democracy and Political Theory, Polity Press, Cambridge 1988

Bauman, Zygmunt, ‘Lydighedens Etik’, i: Bauman, Modernitet og Holocaust, Hans Reitzels Forlag, København 2001, s. 202-223

Milgram, Stanley (1977): Lydighedens dilemma, Købehavn: Munksgaard.

- Kapitel 10, Hvorfor lydighed? En analyse, s. 129 – 140.

Kapitel 11, Lydighedsprocessen: Anvendelsen af analysen på forsøget, s. 141 - 158.

- Kapitel 12, Belastning og ulydighed, s. 159 – 170.

Peter Aagaard: Politik som fiktion – om en ny tids politiske kommunikation. Paper 2018.

Øjvind Larsen, Deliberative Leadership in Organizations of Modern Democratic Society, in: Giorgio Baruchello et al., Ethics, Democracy and Markets, Aarhus 2016.

Max Weber, § 16 Magt og Herredømme, i: Max Weber Udvalgte tekster, Bind 2, Hans Reitzels forlag 2003, s. 236-237.

Max Weber, Det legitime herredømmes tre rene typer, i: Max Weber Udvalgte tekster, Bind 2, Hans Reitzels forlag 2003, s. 175-188.

Lloyd F. Bitzer, The Rhetorical Situation, Philosophy & Rhetoric 1: 1-14, 1968.

Dansk oversættelse: Lloyd F. Bitzer, Den Retoriske Situation, Rhetorica Scandinavia, Nr. 3, 1997.

McCroskey, James C.: "Ethos: A Dominant Factor in Rhetorical Communication"; i: An introduction to Rhetorical Communication 7th ed., Allyn and Bacon, 1997.

Jonas Gabrielsen & Inger Høedt-Rasmussen, Juridisk Gennemslagskraft, Djøf forlag, kap. 17.