Permalink
2010/2011 BA-IVK_KRPK Komparativ ret og politisk kultur
| English Title | |
| Comparative legal culture and political culture |
Kursusinformation | |
| Sprog | Dansk |
| Point | 5 ECTS (150 SAT) |
| Type | Obligatorisk |
| Niveau | Bachelor |
| Varighed | Et semester |
| Placering |
Efterår
3. semester |
| Tidspunkt | Se skemaet på e-Campus |
| Studienævn |
Studienævnet for cand.ling.merc. |
| Kursusansvarlig | |
| |
| Fagområde/Category | |
| |
| Sidst opdateret den 29 maj 2012 | |
| Læringsmål | |||||||||||
|
Læringsmål Målet med kurset er at de studerende: • har faktuel viden om de vigtigste træk i udvalgte europæiske retssystemer • har forståelse for disse systemers forankring i kulturelle, historiske, politiske og økonomiske forudsætninger • har et grundlæggende kendskab til juridisk metode og komparativ retsteori | |||||||||||
| |||||||||||
| Eksamination | |||||||||||
|
Målbeskrivelse: Den studerende skal kunne • dokumentere faktuel viden om de vigtigste træk i udvalgte europæiske retssystemer og politiske kulturer • udvise forståelse for disse systemers forankring i kulturelle, historiske, politiske og økonomiske forudsætninger • demonstrere et grundlæggende kendskab til juridisk metode og komparativ retsteori • godtgøre en indgående viden om magtdelingsteorier og grundrettigheder, og konsekvenserne af forskellige fortolkninger heraf for den politiske kultur • identificere, klassificere og sammenligne juridisk betonede problemstillinger af betydning for det internationale samarbejde i Europa • forklare problemstillingernes betydning for den retlige integration i EU. Prøvebeskrivelse: I eksamensterminen efter 3. semester afholdes en individuel mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig disposition. Senest ved den ordinære undervisnings afslutning udleverer underviseren en opgaveformulering, der består i en konkret research- og formidlingsopgave, som fx kan tage udgangspunkt i en aktuel case. I dispositionen gives en koncis besvarelse af og stillingtagen til opgavens enkelte elementer, som danner grundlag for yderligere uddybning og perspektivering af stoffet ved den mundtlige eksamination. Eksaminanden skal demonstrere kendskab til de væsentligste træk i de europæiske retsfamilier set i sammenhæng med de kulturelle og samfundsmæssige forhold disse har deres udspring i, samt evne til at gøre brug af de i undervisningen anvendte begreber og analyseprincipper ved behandlingen af konkret foreliggende tværeuropæiske problemstillinger der rummer en juridisk dimension. Den studerende har minimum 3 uger til at udarbejde dispositionen | |||||||||||
| Forudsætninger for indstilling til eksamen | |||||||||||
| Kursets indhold, forløb og pædagogik | |||||||||||
Et retssystem kan betragtes som "toppen af et isbjerg", der er fremkommet og kun kan fungere i kraft af en række underliggende kulturelle, historiske, politiske og økonomiske sammenhænge og mekanismer. Alene i EU kan der udskilles mindst 5 retstraditioner eller -familier: den nordiske, den angelsaksiske, den tyske, den franske og den post-socialistiske. Disse mødes og brydes i det europæiske samarbejde, og det er derfor vigtigt at forstå deres grundlæggende forskelligheder og bærende principper samt relationer til forskellige samfundsstrukturer og tankeverdener for at kunne identificere og tage stilling til en række problemstillinger af tværeuropæisk art. Det siges ofte, at ”ret er frosset politik”, dvs. at lovgivningen er et resultat af tidligere politiske beslutninger. Det betyder også, at lovgivningen er indlejret i en bestemt politisk kultur, nemlig det sæt af vaner og principper som såvel politikere som borgere og virksomheder skal agere indenfor. Intetsteds kommer forbindelsen mellem ret og politisk kultur klarere frem end i de politiske systemer, som man finder i de forskellige europæiske lande. Kurset giver en indføring i europæiske retsfamilier med hovedvægten på retssystemerne i de lande hvor de i studiet indgående sprog tales, ligesom ligheder og forskelle belyses gennem sammenligning af systemernes holdning til udvalgte juridiske problemstillinger. Herudover gives en indføring i de politiske kulturer i EU, som de kommer til udtryk i de forskellige opfattelser af fx magtdeling, grundrettigheder samt parlamenternes og statschefernes rolle. De studerende trænes i selvstændigt at analysere problemstillinger i forbindelse med spørgsmål af tværeuropæisk relevans og i at formidle resultaterne på en velargumenteret og -dokumenteret måde. | |||||||||||
| Undervisningsformer | |||||||||||
| Undervisningen veksler mellem holdundervisning, øvelser samt mundtlige og skriftlige oplæg fra de studerende. | |||||||||||
| Arbejdsbelastning | |||||||||||
| |||||||||||
| Yderligere oplysninger | |||||||||||
Sygeprøve Skriftlig del Hvis en studerende ikke har deltaget i udarbejdelsen af dispositionen på grund af sygdom kan den studerende deltage i den mundtlige sygeprøve, hvis vedkommende inden for en nærmere fastsat frist indleverer en individuel udarbejdet disposition. Mundtlig del Hvis en studerende har afleveret dispositionen, men er syg ved den mundtlige eksamen, tages der ved sygeprøven udgangspunkt i den oprindelige disposition. Den studerende skal aflevere dispositionen igen i forbindelse med sygeprøven. Omprøve Omprøven tager udgangspunkt i en ny disposition på grundlag af det oprindelige eksamensspørgsmål. Afholdelse af prøven, herunder syge-/omprøve Der afholdes syge-/omprøve i umiddelbar forlængelse af eksamensterminen. Dernæst først eksamen i næste ordinære termin | |||||||||||
| Litteratur | |||||||||||
Kompendium og supplerende litteratur, som fremgår af semesterplanen. | |||||||||||