English   Danish

2010/2011  DIP-HD1_EOE3  Erhvervsøkonomi

English Title
Erhvervsøkonomi

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 15 ECTS (450 SAT)
Type Obligatorisk
Niveau Diplom
Placering
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HD 1. del
Kursusansvarlig
  • Carsten Scheibye
Fagområde/Category
  • Økonomi, makroøkonomi og erhvervsøkonomi/Economics, macro economics and managerial economics
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
Målbeskrivelse: Ved prøverne skal den studerende med udgangspunkt i fagets pensum:
  • demonstrere overblik over, samt en viden om de forskellige modeller og teorier, der er omfattet af pensum
  • udvise generel indsigt i de grundlæggende forudsætninger bag disse modeller og teorier samt i hvilke beslutningssituationer disse modeller og teorier kan og skal benyttes
  • demonstrere evne til at overskue den praktiske problemstilling samt til at kunne argumentere for såvel, hvad der er væsentligt som, hvad der er uvæsentligt i relation til den konkrete erhvervsøkonomiske problemstilling
  • kunne identificere, analysere og problemløse med baggrund i en bevidst og velargumenteret brug af fagets begreber, metoder, teorier og modeller i praksis samt demonstrere evne til selvkritisk at kunne perspektivere og reflektere over egen problemløsning og resultater
Prøven i faget består af to delprøver:
Vurdering Skriftlig hjemmeopgave
Karakterskala Bestået/ikke bestået
Censur Eksaminator
Eksamensperiode December/januar
Skriftlig hjemmeopgave i form af en individuel weekendcase-opgave. Besvarelsen gives bedømmelsen "bestået" eller "ikke bestået".
Vurdering Mundtlig stedprøve
Karakterskala 7-trins skala
Censur Censor
Eksamensperiode Maj/juni
Individuel mundtlig prøve med ekstern censur. Inden besvares en obligatorisk 7-døgns-caseopgave, hvor besvarelsen udarbejdes i grupper på 3-4 personer. Det er alene den mundtlige udprøvning, der danner grundlag for karakteren, og besvarelsen af 7-døgns-casen skal ikke godkendes inden.
Eksamination
Forudsætninger for indstilling til eksamen
Den skriftlige besvarelse af den individuelle weekendcase-opgave skal være bestået før man kan indstilles til den mundtlige eksamen.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget Erhvervsøkonomi har som målsætning at bibringe den studerende centrale erhvervsøkonomiske teorier og metoder således, at den studerende kan analysere og kvalificere beslutningstagen i virksomhederne.
Faget behandler blandt andet virksomhedens adfærd på markeder med forskellige konkurrenceforhold og fra kortsigtet optimeringsbeslutninger til de langsigtede investeringsovervejelser. Udgangspunktet herfor er erhvervsøkonomisk analyse af interne såvel som eksterne virksomhedsforhold. I Erhvervsøkonomi fokuseres på beslutningssituationer i forskellige typer af virksomheder og industrier under hensyntagen til både begrænsninger og til kort- som langsigtede målsætninger.
Den studerende erhverver dermed en vigtig forståelsesmæssig forudsætning for at agere kvalificeret og træffe beslutninger i virksomheders forskellige funktionelle og tværgående områder. Erhvervsøkonomi bygger på forståelse af virksomhedens grundlag og omverden, økonomisk teori og beslutningsteknikker og –metoder.

Fagets centrale temaer er:
• Virksomhedens omverden, herunder dens placering i samfund, branche og værdikæde.
• Virksomhedens interessenter, mål og strategier.
• Virksomhedens økonomistyring og eksterne regnskab.
• Virksomhedens omkostnings- og produktionsstrukturer.
• Markedsformer, efterspørgselsteori og elasticiteter.
• Virksomhedens optimeringsbeslutninger mht. pris og mængde under forskellige markedsformer, tidshorisonter og begrænsninger.
• Virksomhedens investeringsbeslutninger, herunder beskrivelse af betalingsrækker samt metoder til vurdering af rentabilitet samt risiko i investeringer.
• Finansiering, herunder finansieringskilder samt metoder til vurdering af finansieringsformer.