English   Danish

2010/2011  DIP-VMCS  Management control systems

English Title
Management control systems

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 10 ECTS (300 SAT)
Type Valgfrit
Niveau Diplom
Placering Efterår
Undervisningen finder sted mandage og/eller onsdage fra uge 40-50
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HD 2. del - Regnskabsvæsen
Kursusansvarlig
  • Fagansvarlig
    Jytte Grambo Larsen - Institut for Regnskab og Revision
Fagområde/Category
  • Regnskabsvæsen og økonomistyring/Financial and management accounting

Udbydes under åbent universitet-Udbydes under åben uddannelse.
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Forudsætninger
Progressionsvalgfag som kun udbydes til HD(R) studerende
Eksamen
Management control systems
Karakterskala 7-trins skala
Censur Censor
Eksamensperiode December/januar
Eksamination
Eksamenen afholdes i uge 51 og består af en individuel 20 min. mundtlig prøve med forberedelse.

Forudsætninger for indstilling til eksamen
Caseopgave forløbet er skal godkendes for at den studerende kan indstille sig til eksamen.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Fagets mål.
Fagets overordnede mål er at give de studerende kompetencer med henblik på at kunne identificere, analysere og konstruere forslag til løsning af virksomhedens interne kontrolproblemer. Den studerende skal således blive i stand til at forklare, anvende og evaluere værktøjer indenfor management control systems i forskellige områder af virksomheden. Faget er en fortsættelse af de i Økonomistyring introducerede centrale problemstillinger indenfor kontrol i decentraliserede organisationer lige fra kontrol i enkelt projekter og underordnede enheder, til leverandørkæder og topledelsen.


Faget centrale hovedtema er styring af personer og enheder ved hjælp af resultatmålinger af såvel finansiel som ikke finansiel karakter, design af incitamentssystemer i forbindelse hermed, samt resultatmåls interaktion med andre kontrolværktøjer så som værdier, procedurer og politikker. Da det endvidere er målsætningen at komme igennem de væsentligste områder for danske virksomheder, uddybes særlige emner: Anvendelsen af framework til strategi-implementering og kontrol, corporate governance og social ansvarlighed.


Der lægges vægt på en forståelse af, hvordan kontrolredskaber kombineres og tilpasses til forskellige situationer og hvilke overvejelser der lægges til grund herfor. Case-analyse er derfor en central del af faget.


Fagets indhold.
Fagets overordnede del omhandler ledelsens kontrol i decentrale enheder. Først behandles den overordnede teori om ledelseskontrolproblemer og redskaber. Kontrolproblemer defineres og klassificeres. Det primære fokus herefter er anvendelsen af resultatmålinger og disses sammensætning med såvel mere direkte kontroller- eksempelvis overvågning - som mere værdibaserede kontroller – værdier, kultur. Der gås i dybden med definition af indhold og muligheder for måling af resultater. Herunder indgår og udbygges målinger der kendes fra virksomhedens økonomistyring. Fordele og ulemper ved design af forskellige belønningssystemer på baggrund af målingerne – bonusordning, forfremmelser, aktiebaseret aflønning – afslutter det overordnede del.


Det første specielle fokusområde er anvendelsen af frameworks til at understøtte strategiimpletering. For at opnå implementering af strategien er det væsentligt, at denne gøres målbar, at målsætninger kan formuleres konkret og at opfølgning kan ske på målbare resultater. En vigtig forudsætning herfor er forståelse for og evne til at eksplicitere målsætninger, formulere målinger, definere målingsmetoder og opfølgningsmuligheder. Der tages udgangspunkt i Strategi- og Balanced scorecard modellen som illustration af hvorledes frameworks opbygges og anvendes. Desuden skal strategikort og balanced scorecards forstås og integreres som vigtige elementer i virksomhedens kontrolsystem.


Det andet særlige område er corporate governance, dvs. kontrol med virksomhedens topledelse og dens strategiske beslutninger. De generelle overvejelser indenfor kontrol er de samme på alle niveauer i organisationen men kontrol med topledelsen giver særlige udfordringer på grund af ledelsens meget udstrakte handlingsfrihed, og fordi de mulige metoder og værktøjer til kontrol ændres. Bestyrelsen og den eksterne revision spiller en hovedrolle i denne sammenhæng, og samtidig anvendes forskellige aktiebaserede incitamentskontrakter i udpræget grad. Modulet fokuserer derfor primært på dette. Samfundets regulering indgår naturligvis også.


Det tredje særlige fokusområde er ledelseskontrol i forbindelse med virksomheders sociale ansvarlighed. Da emnet ikke indgår i de obligatoriske fag på studiet begyndes med en diskussion af overordnede begreber. Dette følges af en kort gennemgang af de regulerende rammer omkring den eksterne rapportering med henblik på dels at kende til de overordnede rammer for rapportering på området dels at vide hvilke målinger og kontroller, der automatisk følger med opfyldelsen af disse. Herefter fokuseres på hvordan virksomhedens interne kontrolsystem kan designes med henblik på at sikre, at virksomheden får implementeret sin målsætning på området. Et særligt emne herunder er muligheden for styring af leverandørkæder.


I alle temaer benyttes casearbejder med henblik på at give de studerende en anvendelsesorienteret indlæring

Undervisningsformer
Faget består i alt af ca. 50 lektioner af 45 minutters varighed. De første 40 lektioner afholdes som almindelig holdundervisning. Hver undervisningsgang er centreret om nogle udvalgte kapitler eller artikler og tilhørende øvelser/cases. Der vil blive vekslet imellem forelæsninger, klassedialog, øvelser, arbejde med cases og plenumdiskussioner. Faget forudsætter forberedelse og aktiv deltagelse fra de studerendes side.

Herefter skal den studerende i en gruppe på 4-5 personer udarbejde en rapport om en case, indenfor et eller flere af fagets emner og præsentere denne for holdet. Den studerende skal ligeledes deltage som opponent på en anden gruppes projektopgave. Formålet med grupperapporten er, udover det faglige indhold, at opøve den studerendes færdigheder i selv at formulere en problemstilling og vurdere dens løsning. Desuden giver det en overskuelig opgave til at opøve nogle af de skrivemetodiske færdigheder, der er behov for i specialeforløbet det efterfølgende semester.
Yderligere oplysninger
  • Studiesekretær:
    Pia Clasen
    Solbjerg Plads 3 – D4.43
    2000 Frederiksberg
    Tlf: 3815 2323
    Mail: pc.acc@cbs.dk
  • Undervisningen finder sted mandage og/eller onsdage fra uge 40-50
Litteratur
  • Management Control Systems: Performance measurement, Evaluation and Incentives
    Af: Kenneth A. Merchant & Wim A. Van der Stede
    Prentice Hall. (Ny udgave forventes til september 2011)

  • Udvidede emner dækkes primært af supplerende artikler og cases.