English   Danish

2010/2011  KAN-KREAINNO  Kreativitet og innovation

English Title
Creativity and Innovation

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 15 ECTS (450 SAT)
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Placering Efterår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i Erhvervsøkonomi og Psykologi
Kursusansvarlig
  • Bo Christensen - Institut for Afsætningsøkonomi
Fagområde/Category
  • Erhvervspsykologi/Business psychology
  • Innovation og entreprenørskab/Innovation and entrepreneurship

Udbydes under åbent universitet-Udbydes under åben uddannelse.
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
Fagets formål er at udvikle de studerendes forståelse for, hvad der karakteriserer psykologiske tilgange til kreativitet og innovation i organisationer. Den ’psykologiske tilgang’ indbefatter, at der primært sigtes imod teoretiske kreativitetsmodeller, der omhandler (ledelse af) processen, individet, gruppen eller afdelingen, og kun i mindre grad indbefatter strategiske overvejelser på organisatorisk niveau. De studerende skal opnå kompetencer i at analysere konkrete problemstillinger vedrørende kreativitet i organisationer, anvende teoretiske værktøjer til at belyse disse, samt opstille løsninger til fremme af kreativiteten og evaluere resultatet.

Ved prøven skal de studerende gennemføre en konkret analyse af en selvvalgt teoretisk problemstilling inden for fagets rammer. Relevant teori fra pensum skal inddrages, og projektet skal yderligere indeholde 300 siders motiveret og selvvalgt litteratur med relevans for problemstillingen

Den studerende skal kunne:
  • Identificere og beskrive en organisatorisk problemstilling med psykologisk relevans inden for områderne kreativitet og innovation
  • Begrunde valget af teori ved at udvise kendskab til, og beskrive deres placering i, kreativitetslitteraturen
  • Kontrastere, integrere, og sammenligne relevante teorier og begreber inden for problemstillingens område, samt beskrive deres styrker og svagheder
  • Diskutere og analysere problemstillingen ud fra et psykologisk perspektiv
  • Opstille relevante kreativitetsfremmende løsninger i en organisatorisk kontekst
Forudsætninger
None
Eksamen
Kreativitet og innovation
Kreativitet og innovation:
Eksamensperiode Efterårstermin
Eksamination
Prøven bedømmes med intern censur og har form af et miniprojekt, der udarbejdes i selvdannede grupper á max. 5 studerende og skal have et omfang på max. 15 normalsider i alt, plus evt. bilag. Hver gruppe får 2 timers vejledning undervejs i projektarbejdet, mens individuelt udarbejdede projekter får 1 times vejledning. Den individuelle mundtlige eksamination foregår inden for rammerne af det udarbejdede projekt. Hver eksaminand bedømmes på det skriftlige og den mundtlige præstation efter 7-trinsskalaen (helhedsbedømmelse). Der beregnes 20 min. pr person.
Den ordinære eksamen finder sted i december/januar.
Syge-/omprøven afholdes som en 20 min. mundtlig eksamination på grundlag af et revideret projekt. Revideringen bør tage udgangspunkt i den kritik, projektet har været genstand for ved den ordinære eksamen. Har et enkelt medlem af gruppen ikke bestået den ordinære eksamen, afholdes der syge-/omprøve som en individuel 20 min. mundtlig udprøvning i det oprindelige projekt.
Syge-/omprøven finder sted i februar.
Forudsætninger for indstilling til eksamen
Før projektarbejdets start skal de studerende skriftligt udarbejde og redegøre for en problemstilling og en problemformulering, der primært udspringer af vigtige temaer inddraget i undervisningen i faget ’Kreativitet og Innovation’, sekundært med mulighed for at inddrage relevant teori fra selvvalgt litteratur. Denne redegørelse skal være godkendt af den fagansvarlige for faget Kreativitet og Innovation før de studerende kan udarbejde projektet.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget omhandler psykologisk baserede forklaringsmodeller for (ledelse af) kreativitet og innovation i organisationer. Herunder især områderne (1) den kreative person, (2) det kreative miljø/klima, (3) den kreative proces, (4) det kreative produkt og markedsforståelser, samt (5) nyere diskussioner inden for kreativitetsforskning.

Fagets formål er at udvikle de studerendes forståelse for, hvad der karakteriserer psykologiske tilgange til kreativitet og innovation i organisationer. Den ’psykologiske tilgang’ indbefatter, at der primært sigtes imod teoretiske kreativitetsmodeller, der omhandler (ledelse af) processen, individet, gruppen eller afdelingen, og kun i mindre grad indbefatter strategiske overvejelser på organisatorisk niveau. De studerende skal opnå kompetencer i at analysere konkrete problemstillinger vedrørende kreativitet i organisationer, anvende teoretiske værktøjer til at belyse disse, samt opstille løsninger til fremme af kreativiteten og evaluere resultatet.

Undervisningsformer
Undervisningen vil være en kombination af teoretiske præsentationer af underviseren eller studerende, case-baserede diskussioner i grupper, eksperimenter og øvelser. I hovedparten af modulerne vil dagens tema blive søgt behandlet både gennem teoretiske refleksioner og praktiske elementer i håndteringen af kreativitet og innovation i grupper og organisationer.

Vejledning af projektarbejdet sker gennem en godkendelse af problemformulering ved underviser samt en eller to gruppe-vejledningstimer

Det forventes at de studerendes arbejdsindsats fordeler sig over fagets 420 arbejdstimer på følgende vis:
Arbejdsbelastning
Forelæsninger 74 timer
Forberedelse (herunder læsning af pensum) 246 timer
Forberedelse til og deltagelse i eksamen 100 timer
Litteratur

Bogkøb

Sawyer, R. K. (2006). Explaning Creativity. The science of human innovation. Oxford: Oxford University Press.

Kompendium

Akinola, M. & Mendes, W. B. (2008) The Dark Side of Creativity: Biological Vulnerability and Negative Emotions Lead to Greater Artistic Creativity. Pers Soc Psychol Bull 2008; 34; 1677-1686

Amabile, T. M. & Mueller, J. S. (2008), Studying creativity, its processes, and its antecedents: An exploration of the componential theory of creativity. In Zhou, J. & Shalley, C. E. (eds) Handbook of organizational creativity. New York: Lawrence Erlbaum Associates

Camfield, D. (2005), Neurobiology of Creativity. In Stough (ed.) Neurobiology of exceptionality.New York: Springer, pp. 53-72.

Campbell, D. T. (1960). Blind variation and selective retention in creative thought as in other knowledge processes. Psychological review, vol. 67(6), 380-400.

Csikszentmihalyi, M. (1990). The domain of creativity. In M.A.Runco & R. S. Albert (Eds.), Theories of Creativity (pp. 190-212). Newbury Park, CA: SAGE Publications Incorporated.

Cziko, G. A. (1998). From blind to creative: In defense of Donald Campbell's selectionist theory of human creativity. Journal of Creative Behavior, 32, 192-209.

De Dreu, C. K., Baas, M., & Nijstad, B. A. (2008). Hedonoc tone and activation level in the mood creativity link: Toward a dual pathway to creativity model. Journal of Personality and Social Psychology, vol94(5), 739-756

Dunbar, K. (2001). The analogical paradox: Why analogy is so easy in naturalistic settings yet so difficult in the psychological laboratory. In D. Gentner, K. J. Holyoak, & B. N. Kokinov (eds.) The analogical mind: perspectives from cognitive science. London: MIT Press.

Eisenberger, R., Pierce,W. D., & Cameron, J. (1999). Effects of reward on intrinsic motivation: Negative, neutral, and positive. Psychological Bulletin, 125, 677–691.

Ekvall, G. (2006). Organizational conditions and levels of creativity. In J. Henry (ed.) Creative management and development. 3rd edition. London: Sage.

Finke, R. A., Ward, T. B., & Smith, S. M. (1992). Creative cognition: Theory, Research, and Applications. Cambridge, MA: MIT Press. Kapitel 1, 2, 7

Fleenor, J. & Taylor, S. (2004). The assessment of creativity. In J. Thomas (ed.) Comprehensive handbook of psychological assessment, vol 4: Industiral and organizational assessment (pp. 75-84). Hoboken, NJ, US: John Wiley & Sons Inc.

Florida, R. (2005). Den kreative klasse – og hvordan den forandrer arbejde, fritid, samfund og herdagsliv. Århus, KLIM. Kapitel 4, 12-14.

Hein, H. (2007). Rutiner og rammer, kunst og kreativitet.I: Bøje Larsen & Helle Hedegaard Hein (eds.): De nye professionelle - Fremtidens roller for de veluddannede, (pp. 151-172)Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Horn, D. & Salvendy, G. (2006). Consumer-based assessment of product creativity: A review and reappraisal. Human factors and ergonomics in manufacturing. Vol 16(2), pp. 155-175.

Isaksen, Scott (1992). Facilitating Creative Problem-Solving Groups. In S. S. Gryskiewicz & D. A. Hills (eds). Readings in innovation. North Carolina, US: Center for Creative Leadership.

Jehn, K. A., Northcraft, G. B., & Neale, M. A. (1999). Why differences make a difference: A field study of diversity, conflict, and perfomance in work groups. Administrative Science Quarterly, 44,741-763.

Kirton, M. J. (2006). Adaptors and innovators: Why new initiatives get blocked. In J. Henry (ed.) Creative management and development. 3rd edition. London: Sage.

Levitt, T. (1963). Creativity is not enough. Harvard Business Review 41, pp. 72-83.

Mathisen, G. E. & Einarsen, S. (2004). A review of instruments assessing creative and innovative environments within organizations. Creativity Research Journal 16, 119-140.

Mayer, R. E. (1999). Fifty years of creativity research. In R. J. Sternberg (ed.) Handbook of Creativity. Cambridge, UK: Cambridge University Press

Paulus, P. (2009). Fostering Creativity in Groups and Teams. In J. Zhou & C. E. Shalley (eds.) Handbook of Organizational Creativity. Routledge.

Perkins, D. N. (1998). In the country of the blind An appreciation of Donald Campbell's vision of creative thought. Journal of Creative Behavior, 32, 177-191.

Seligman, M. E. P. & Csikszentmihalyi, M. (2000). Positive Psychology: An Introduction. American Psychologist, Vol 55 (1), 5-14

Shalley, C. E. (2008), Creating roles: What managers can do to establish expectations for creative performance. In Zhou, J. & Shalley, C. E. (eds) Handbook of organizational creativity. New York: Lawrence Erlbaum Associates

Simonton, D. K. (2004). Creativity as a Constrained Stochastic Process. In R.J.Sternberg & E. L. Grigorenko (Eds.), Creativity: From Potential to Realization (pp. 83-101). Washington, DC, US: American Psychological Association.

Sternberg, R. J. & Lubart, T. I. (1999). The concept of creativity: Prospects and paradigms. In R. J. Sternberg (ed.) Handbook of Creativity. Cambridge, UK: Cambridge University Press

Sternberg, R. J. (1998). Cognitive mechanisms in human creativity: Is variation blind or sighted? Journal of Creative Behavior, 32,159-176.

Tierney, P. (2008), Leadership and employee creativity. In Zhou, J. & Shalley, C. E. (eds) Handbook of organizational creativity. New York: Lawrence Erlbaum Associates

Von Hippel, E. (2005). Democratizing innovation. London: MIT Press. Downloadable under Creative Commons License at http://web.mit.edu/evhippel/www/books.htm. Kapitel 2, 3, 10

Ward, T. B. (1995). What’s old about new ideas? In S. M. Smith, T. B. ward, & R. A. Finke (eds.) The creative cognition approach. London: MIT Press.

Weisberg, R. W. (1999). Creativity and knowledge: A challenge to theories. In R. J. Sternberg (ed.) Handbook of creativity. (pp 226-250). New York, NY, US: Cambridge University Press.

Weisberg, R. W. (2004). On structure in the creative process: A qualitative case-study of the creation of Picasso’s Guernica. Empical Studies of the Arts, vol 22(1), pp. 23-54.

West, M. A. & Sacramento, C. A. (2006). Flourishing in teams: Developing Creativity and Innovation. In J. Henry (ed.) Creative management and development. 3rd edition. London: Sage.

Wuchty, S., Jones, B. J., & Uzzi, B. (2007). The increasing dominance of teams in production of knowledge. Science, 316, pp. 1036-1039.