English   Danish

2010/2011  KAN-MLM_55  Spin eller fair snak - når fødevarer taler

English Title
Spin eller fair snak - når fødevarer taler

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 7,5 ECTS (225 SAT)
Type Valgfrit
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Placering Efterår
Uge 36-40,43-47:torsdag,13,30-15,10
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for cand.ling.merc.
Kursusansvarlig
Viktor Smith - vs.ikk@cbs.dkSecretary Tine Silfvander ts.iadh@cbs.dk
Fagområde/Category
  • Erhvervsjura/Business Law
  • Globalisering, international forretning, markeder og studier/Globalization, International Business, markets and studies
  • Innovation og entreprenørskab/Innovation and entrepreneurship
  • Markedsføring/Marketing

Udbydes under åbent universitet-Udbydes under åben uddannelse.
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
Deltagerne tilegner sig
• en nuanceret forståelse af vildledningsproblematikkens centrale dimensioner
• et præcist ”sprog” til at formulere vildledningsproblematik
• redskaber til konkret at vurdere emballageløsningers vildledningspotentiale
• redskaber til at rådgive virksomheder om skærpelse af deres fairness-profil nationalt og internationalt.

Der arbejdes både med sprog, kognition, jura, design og kultur, og de studerende tilegner sig viden om vildledende mærkning og markedsføring af fødevarer, et område, hvor fortolkning af gældende regler i dag i høj grad bygger på myndighedernes skøn. De studerendes evne til at analysere og relatere konkrete cases til national og EU-regulering skærpes, og der opbygges en dybere forståelse af selve den substans, som reglerne er rettet mod, dvs. ”hvad der faktisk sker i hovedet” på forbrugeren, når producentens bud på en optimal emballage afkodes. Begreber som vildledning, vildfarelse, selvregulering, fair marketing og fair emballagedesign samt virksomhedernes sociale ansvarlighed (CSR) studeres og relateres til sprog, kognition og perception, dvs. de midler, emballagen benytter sig af, når der skal leveres specialiseret kommunikation til forbrugerne under tidspres. Kurset tilfører således studerende på forskellige CBS-studieretninger ny viden, som styrker deres grundlag for at bidrage til fair fødevarekommunikation, kompetencer, som dog i høj grad kan overføres til andre områder

Målbeskrivelse: Med udgangspunkt i cases fra fødevareområdet skal den studerende
• kunne bidrage til at analysere og skabe eller planlægge fødevareetiketter og anden relevant kommunikation,
• argumentere for, hvorledes risikoen for vildledning i en konkret case kan minimeres
• løse opgaver under anvendelse af tværfaglig kompetence og relevante teorier, metoder, modeller og teknikker
• redegøre for fairness-problematik set i producent-, myndigheds- og forbrugerperspektiv
• relatere potentielle konkurrencefordele på nationale og internationale markeder til fairness-begrebet på et reflekteret videnskabeligt grundlag.
Forudsætninger
Studerende på Cand.ling.merc., Cand.merc.jur., Cand.merc.int., Cand.merc.com. og Cand. merc.-linjerne inden for afsætningsøkonomi. Synergi og teambuilding mellem deltagere fra forskellige studieretninger indgår som en integreret og bærende del af undervisningen og case-arbejdet.
Eksamen
En individuel hjemmeopgave på max 8 NS
Eksamensperiode Vintertermin
Eksamination
En individuel hjemmeopgave på max 8 NS (1800 anslag pr normalside) med alle hjælpemidler. Opgaven afleveres på studiekontoret mandag den 9. januar 2012.
Syge- og omprøve:
Som den ordinære prøve.
Forudsætninger for indstilling til eksamen
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Vi træffer 70% af vores købsbeslutninger i supermarkedet på under 4 sekunder. Samtidig betyder et stadig mere uoverskueligt udbud af fødevarer og sundhedsmæssige såvel som nu også klimamæssige hensyn, at man som forbruger oftest må forlade sig på, hvad fødevaren "siger" om sig selv gennem ord tekst, tal og billeder på emballagen. Kun få forbrugere magter at søge eksakt viden om en vare. Herved stiger risikoen for, at varen kan vildlede forbrugeren med det, den umiddelbart ”siger”.Mekanikken bag forbrugerens afkodning af fødevareemballagens ”cocktail” involverer juridiske, marketingmæssige, designmæssige, sproglige og kognitive forskningsområder.

Kurset bygger på igangværende tværfaglig forskning på CBS og giver deltagerne en nuanceret forståelse af problematikkens centrale dimensioner, et præcist ”sprog” at formulere dem i og redskaber til konkret at vurdere alternative emballageløsningers vildledningspotentiale.

Undervisningsformer
Hovedelementerne i faget er:
1. Fødevarer og forbrugerens købsbeslutning i et fairness-perspektiv
2. Det retlige vildledningsbegreb og dets operationalisering. Kan ”egnethed til vildledning” gøres håndgribelig og målbar?
3. Fødevareemballagens semiotiske cocktail. Verbale designelementer.
4. Fødevareemballagens semiotiske cocktail. Non-verbale designelementer og brands.
5. Producent- og forbrugerviden mødes på emballagen.
6. Betydningspotentiale og viden contra visuel opmærksomhed. Hvad kigger forbrugeren efter, og hvad får hun ud af det, hun ser?
7. Opsamlingsøvelser til 1-6
8. Case-arbejede i grupper
9. Opstilling af alternative designløsninger i grupper
10. Afprøvning af alternative designløsninger på tværs af grupper.
Litteratur

Fair Speak: Scenarier for vildledning på det danske fødevaremarked

Viktor Smith, Mette Ohm Søndergaard, Jesper Clement, Peter Møgelvang Hansen, Henrik Selsøe Sørensen og Gorm Gabrielsen

Paperback:191 sider (19. juni 2009)

ISBN: 978-87-991018-5-6

Samt diverse artikler, vejledninger, hjemmesider m.v.