Europæisk økonomi og politik

For at forstå det moderne Europa og sammenhængene i et ofte kompliceret billede er det nødvendigt at kende til de principper og idealer der ligger til grund for europæisk økonomi og politik siden 2. verdenskrig. Europas økonomiske og politiske integration efter 1945 foregår først og fremmest med Den europæiske Union (EU) som omdrejningspunkt. EU har sine rødder i de idealer og tilhørende institutioner som skabtes i efterkrigstiden til sikring af (vest)europæisk genopbygning og samarbejde med udgangspunkt i Marshall- hjælp og OEEC, der skulle fungere som et bolværk mod Sovjetunionens hegemoni i Østeuropa. Dette samarbejde udviklede sig senere til 2 vesteuropæiske handelsorganisationer med hvert sit sigte: det føderale samarbejde (EKSF, EF, EU) og det konføderale samarbejde (EFTA).

Parallelt hermed har landene i Østeuropa gennemgået en anden udvikling begyndende med 'socialisme i praksis' efter sovjetisk forbillede, siden 1989 efterfulgt af en vanskelig omstillingsproces fra socialisme og planøkonomi til pluralistisk demokrati og markedsøkonomi.

De allerseneste år har skabt betingelserne for en økonomisk, politisk og sikkerhedspolitisk integration mellem Øst- og Vesteuropa, en integration der på sigt kan placere det samlede Europa i en helt ny rolle på verdensplan.

Kurset giver de studerende et grundlag for at identificere og kortlægge centrale aspekter af denne udvikling med udgangspunkt i analysen af centrale problemstillinger som har ligget til grund for efterkrigstidens europæiske økonomi og politik. Der lægges særlig vægt på træning i selvstændig identifikation og perspektivering af de økonomiske og politiske sammenhænge der er væsentlige for belysningen af en given europæisk problemstilling i forbindelse med løsning af konkrete rådgivnings-, dokumentations- eller formidlingsopgaver.

EU-ret

Hvad der begyndte som et europæisk samarbejde om handel og økonomi, har gennem tiden udviklet sig til et omfattende politisk samarbejde. Medlemskab af EU forpligter således landene og dermed deres borgere til at underkaste sig grundlæggende regler og principper af supranational karakter, som udfærdiges og forvaltes af overnationale retlige instanser. At stater i internationale anliggender underkaster sig international ret og internationale konventioner, kendes også fra fx FN og tvister indbragt for Den internationale Domstol i Haag. Det særlige ved EU-samarbejdet er imidlertid at de overnationale retsregler også gælder for visse af landenes interne anliggender. I takt med udvidelsen af samarbejdet og den tilhørende lovgivning øges behovet for at forstå de mekanismer og institutioner der udstikker rammerne herfor.

Som grundlag for en sådan forståelse giver kurset en indføring i Unionens institutioner, opbygning og beslutningsprocedurer, samt et overblik over EU-organernes kompetence og EU-rettens forhold til national ret. Med udgangspunkt heri trænes de studerende i at kunne identificere og tilgodese EU-retlige aspekter i deres arbejde med konkret foreliggende tværeuropæiske problemstillinger, herunder også i at inddrage EU- retligt kildemateriale.

Morten Kelstrup, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind, Europa i forandring, Hans Reitzels Forlag, København, 2008.

Supplerende litteratur fremgår af semesterplanen.