English   Danish

2012/2013  BA-HAAFS  Afsætningsøkonomi

English Title
Marketing

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 15 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Placering Efterår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA i erhvervsøkonomi
Kursusansvarlig
  • Marcus Schmidt - Institut for Afsætningsøkonomi
Sekretær: Jeannett Zola Andersen, jza.marktg@cbs.dk
Fagområde/Category
  • Markedsføring/Marketing
Sidst opdateret den 11-07-2012
Læringsmål
Den studerende skal ved afslutningen af faget kunne:
  • Beskrive, klassificere, strukturere og kombinere fagets begreber, teorier, metoder og modeller
  • Identificere og udvikle relevante problemer inden for afsætningsøkonomien
  • Definere og analysere konkrete problemer inden for afsætningsøkonomien ved at anvende fagets begreber, teorier, metoder og modeller
  • Vurdere og formidle løsningen af problemer inden afsætningsøkonomien på et praktisk relevant grundlag
Eksamen
Afsætningsøkonomi
Prøven i faget består af to delprøver:
Individuel hjemmeopgave:
Vægtning 40%
Prøveform Skriftlig hjemmeopgave
Karakterskala 7-trins-skala
Censur Ingen censor
Eksamensperiode Efterårstermin
Hjælpemidler Se detaljerede bestemmelser nedenfor
Varighed Se detaljerede bestemmelser nedenfor
Individuel hjemmeopgave, max. 15 sider. Opgaven udleveres i uge 43 og skal afleveres i uge 45.

Syge/omprøve afholdes i januar efter samme eksamensbestemmelser som gælder for den ordinære prøve (og der vil blive udleveret en ny  individuel hjemmeopgave) medmindre antallet af eksaminander til syge-/omprøven tilsiger, at denne mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve. Prøven vil have form som 20 minutter, individuel mundtlig eksamen uden forberedelse i hele pensum med bi-eksaminator.
Eksamensformen vil fremgå af eksamensopslaget for syge/omprøven, der uploades på studiets sider på e-campus.




 
Gruppeprojekt:
Vægtning 60%
Prøveform Mundtligt med skriftligt forlæg
Karakterskala 7-trins-skala
Censur Ekstern censor
Eksamensperiode Vintertermin
Hjælpemidler Se detaljerede bestemmelser nedenfor
Varighed Se detaljerede bestemmelser nedenfor
Gruppeprojekt i en specifik virksomheds afsætningsøkonomiske problemstilling. Gruppen består af 3-5 personer. Projekt må være maks. 10 sider per person. Individuel mundtlig udprøvning, 20 min. (uden forberedelse) på baggrund af gruppeopgaven. Bedømmelsen baseres på en helhedsvurdering af den skriftlige del og den mundtlige præstation.

Syge/omprøve afholdes i februar/marts og efter samme eksamensfordringer og -bestemmelser som den ordinære prøve.

Forudsætninger for indstilling til eksamen
Lærergodkendt besvarelse af caseopgave.

Caseopgaven udarbejdes i grupper à 3-5 studerende. Casen fremlægges individuelt. For at kunne indstille sig til eksamenen, skal casefremlæggelsen være godkendt af underviseren. Det er underviseren alene, der vurderer, om casen kan godkendes. Godkendes casefremlæggelsen ikke, skal den studerende udarbejde en 3 siders skriftlig caseopgave, som skal godkendes for, at den studerende kan deltage i den afsluttende prøve i faget Afsætningsøkonomi. Caseopgaven bedømmes alene af underviseren.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med faget Afsætningsøkonomi er firdelt:

For det første er formålet at give den studerende en indgående indføring i og forståelse for, hvorledes udbuds- og efterspørgselssiden agerer og koordineres i et marked. Herunder diskuteres både forhold, som er relateret til en analyse og beskrivelse af udbudssiden (f.eks. virksomhedens nuværende strategiske markedsprofil) og forhold, som er relateret til en analyse og beskrivelse af efterspørgselssiden (f.eks. aftagernes præferencer). Målet er at sætte den studerende i stand til på en analytisk og metodisk måde at forholde sig til de problemstillinger, som virksomheden møder på det moderne marked.

For det andet er formålet at træne den studerende i udformningen og anvendelsen af fagets teorier og modeller i praksis. Til brug herfor omfatter faget et antal praktiske virksomhedscases, som indgående diskuteres i faget.
For det tredje er formålet at træne den studerende i selvstændig analyse, forståelse og anvendelse af fagets teorier og modeller. Til brug herfor omfatter faget en individuel 15 siders hjemmeopgave.

For det fjerde er formålet at sætte den studerende i stand til at kunne formulere en samlet marketingplan for en virksomhed eller en markedsorienteret organisation. Formuleringen af en sådan plan indgår i det gruppeprojekt (med individuel eksamen), som udarbejdes i sidste halvdel af faget.

Hvilke kompetencer udvikles i faget?

Faget sigter imod at give den studerende kompetence til at kunne arbejde analytisk og strategisk med en virksomheds eller en organisations afsætningsøkonomiske problemstillinger.

Specifikt sigtes imod, at den studerende sættes i stand til at kunne identificere, analysere og afgrænse en kompleks problemstilling af betydning for virksomhedens markedsindsats. Herunder hører bl.a., at hun/han bliver i stand til at redegøre for virksomhedens informationsbehov i forhold til problemstillingen, at den studerende bliver i stand til at udarbejde detaljerede forslag til mulig opfyldelse af informationsbehovet, samt at han/hun bliver i stand til at anvende informationen på et analytisk grundlag og på denne baggrund udforme begrundede løsningsforslag i tilknytning til problemstillingen. Endelig bliver den studerende i stand til at kunne angive mulige måder, hvorpå det/de udarbejdede løsningsforslag kan implementeres.

Undervisningsformer
Der anvendes forelæsninger, samt i alt 8 temadage med udgangspunkt i centrale afsætningsøkonomiske problemstillinger. Temadagene består af en gennemgang af artikler samt de studerendes fremlæggelse af cases i klassen.
Foreløbig litteratur

Bøger:

  • Philip Kotler, Kevin Lane Kelley, Mairead Brady, Malcolm Goodman and Torben Hansen (2012), Marketing Management, Pearson/Prentice Hall
  • Hollensen, Svend and Marcus Schmidt (2009), Marketing Casebook2. Ed., McGraw-Hill
  • Mason, Charlotte H. and William D. Perreault (2001)The Marketing Game, McGraw-Hill

Artikler:

    1. Dibb, Sally (1998), Market Segmentation: Strategies for Success, Marketing Intelligence and Planning, Vol. 16, No. 7, pp. 394-406.
    2. Dibb, Sally(2002), Marketing Planning Best Practices, Marketing Review, Vol. 2, No. 4, pp. 441-59.
    3. Dunn, Michael and Scott Davis (2003) Building brands from the inside, Marketing Management, May/June, 32-37.
    4. Kim, W. Chan and Renée Mauborgne (2004) Blue Ocean Strategy, Harvard Business Review, October 2004, pp. 76-84.
    5. McManus John and Neil Botten (2006) Competitive Analysis: Thinking Beyond Stage One, Management Services, Summer, pp. 10-15.
    6. Payne, Adrian F., Kaj Storbacka and Pennie Frow (2008), Managing the Co-Creation of Value, Journal of the Academy of Marketing Science, Vol. 36, pp. 83-96
    7. Vargo, Stephen L. and Robert F. Lusch (2008), Why Service? Journal of the Academy of Marketing Science, Vol. 36, pp. 25-38.
    8. Webster, Frederick E. and Yoram Wind (1996), A General Model for Understanding Organizational Buying Behaviour, Marketing Management, Spring/Winter, Vol. 4, No. 4, pp, 52-57.
Sidst opdateret den 11-07-2012