2012/2013 BA-IVK_BAPROJ Bachelorprojekt
English Title | |
Bachelor Project |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Prøve-ECTS | 10 ECTS |
Type | Obligatorisk |
Niveau | Bachelor |
Varighed | Et semester |
Placering |
Forår
6. semester |
Tidspunkt | Se skemaet på e-Campus |
Studienævn |
Studienævnet for BA i international virksomhedskommunikation
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Studieleder er ansvarlig for hele uddannelse, men i forbindelse med Bachelorprojektet kan de øvrige fagansvarlige kontaktes. | |
Fagområde/Category | |
|
|
Sidst opdateret den 19-07-2012 |
Læringsmål | |||||||||||||||||
Målbeskrivelse: For så vidt angår projektrapporten skal den studerende kunne: • Identificere og formulere en velafgrænset problemstilling • Belyse problemstillingen fyldestgørende ved hjælp af indsamlet relevant empirisk materiale og relevant faglig litteratur • Vælge og anvende relevante teorier, værktøjer og metoder på den pågældende problemstilling og argumentere logisk for den eller de valgte løsninger • Vælge en i forhold til problemstillingen passende balance mellem refererende fremstilling, selvstændig analyse og fortolkning samt diskussion • Formidle undersøgelsen og dens resultat(er) i veldokumenteret, logisk og velstruktureret form • Angive kilder korrekt og konsekvent både i selve rapporten og i litteraturlisten under anvendelse af en anerkendt formalia-model • Udtrykke sig i et klart og korrekt sprog i overensstemmelse med de konventioner der gælder for akademiske fremstillinger For så vidt angår den mundtlige eksamination skal den studerende kunne: • Give en kort og dækkende redegørelse for problemstilling og hovedkonklusioner • Argumentere for valg af kilder og arbejdsmetode • Demonstrere fyldestgørende kendskab til projektets indhold • Perspektivere projektets problemstilling • Deltage selvstændigt og aktivt i en dialog med eksaminator • Udtrykke sig på et flydende og varieret sprog med anvendelse af den relevante fagterminologi |
|||||||||||||||||
Eksamen | |||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
Eksamination | |||||||||||||||||
Prøven i bachelorprojektet er en individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i et bachelorprojektet. Projektet udarbejdes normalt i grupper af 2-4 studerende. Projekt: Projektet skal skrives på det fremmedsprog den studerende læser eller på dansk, dog kan studerende der læser spansk/ amerikanske studier også skrive projektet på engelsk. Projekter på fremmedsprog skal ledsages af et resumé på dansk. Projekter på dansk skal ledsages af et resumé på den studerendes fremmedsprog. Omfang: maks. 17 normalsider pr. studerende. Ved individuelt udarbejdet projekt maks. 24 normalsider. Resumé: maks. 2 normalsider som indgår i projekets samlede omfang. Afleveres i 3 eksemplarer på BA-sekretariatet. Mundtlig prøve: Den studerende kan selv bestemme om prøven skal afholdes på fremmedsproget eller dansk. Varighed: 20 min. inkl. votering. Hjælpemidler: Projektet. I vurderingen af den skriftlige projektrapport indgår den studerendes stave- og formuleringsevne og resuméet. Det faglige indhold skal dog altid vægte tungest. Der gives én karakter som er udtryk for en helhedsbedømmelse af det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation. Karakteren for bachelorprojektet tæller dobbelt. Syge-/omprøve: Såfremt den studerende har deltaget i udarbejdelse af bachelorprojektet, men bliver syg til den mundtlige prøve, arrangeres hurtigst muligt en ny prøve på baggrund af det indleverede projekt. Såfremt den studerende ikke har bestået den ordinære prøve i bachelorprojektet, har den studerende ved omprøven mulighed for, i samråd med vejleder/eksaminator, enten at indlevere bachelorprojektet i omarbejdet form eller at indlevere et nyt bachelorprojekt. Afholdelse af prøven, herunder syge-/omprøve Der afholdes syge-/omprøve i umiddelbar forlængelse af eksamensterminen. Dernæst først eksamen i næste ordinære termin. |
|||||||||||||||||
Forudsætninger for indstilling til eksamen | |||||||||||||||||
Bachelorprojektet på BA IVK falder emnemæssigt inden for det ene af de to valgte kernefag eller kombinerer elementer fra dem begge. Projektet skal tage udgangspunkt i en problemstilling med et internationalt, interkulturelt og/eller fagligt aspekt inden for det/de pågældende kernefag og skal inddrage relevant teori og metode fra fagets kurser. Projektet udarbejdes i løbet af 6. semester. | |||||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | |||||||||||||||||
Vejledning:
Grupperne kan få vejledning i forbindelse med skrivningen af projektet. Grupperne vælger selv deres vejleder ud fra et vejlederkatalog som studienævnet udarbejder. Selvom vejlederen står i vejlederkataloget er det ikke sikkert, at vejlederen kan vejlede alle som er interesseret, derfor kan det være nødvendigt at kontakte en anden vejleder. Hvis I finder en vejleder tilknyttet CBS, men som ikke er i vejlederkataloget, skal i søge studienævnet. Hvis I vælger at kombinere elementer fra jeres to kernefag i projektet, kan I vælge mellem vejlederne inden for begge kernefagsområder. I kan kun have en vejleder på projektet, dog vil I kunne fordele jeres vejledning mellem en hovedvejleder og en bivejleder, hvis emnet nødvendiggør dette. Der er afsat 4 timers vejledning pr studerende i grupper og 6 timers vejledning for studerende som skriver individuelt. I vejledningstiden indgår bl.a. vejlederens forberedelse til vejledningsmøder, svar af mail. For at få fuld vejledning, skal I have godkendt jeres problemformulering af vejleder jf. frister på e-campus. I forbindelse med omprøve gives der ikke ekstra vejledning. Yderligere oplysninger omkring vejledning, frister mm. findes på e-campus. |
|||||||||||||||||
Undervisningsformer | |||||||||||||||||
Der er ingen undervisning i forbindelse med Bachelorprojektet, men der er tildelt vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af projektet. | |||||||||||||||||
Arbejdsbelastning | |||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
Yderligere oplysninger | |||||||||||||||||
. |
Sidst opdateret den 19-07-2012