English   Danish

2012/2013  DIP-HD1_SOE2  Serviceøkonomi

English Title
Serviceøkonomi

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 5 ECTS
Type Valgfrit
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HD (1. del)
Kursusansvarlig
  • Kjeld Tyllesen - Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi
Fagområde/Category
  • Økonomi, makroøkonomi og erhvervsøkonomi/Economics, macro economics and managerial economics
Sidst opdateret den 24-10-2012
Læringsmål
Ved prøven skal den studerende med udgangspunkt i fagets pensum:
  • Demonstrere evne til at analysere erhvervsøkonomiske problemstillinger i servicevirksomheder ved brug af erhvervsøkonomiske teorier og modeller.
  • Redegøre for servicevirksomheders komplekse problemstillinger i relation til strukturering og styring af serviceleverancen og de erhvervsøkonomiske problemstillinger dette afstedkommer.
  • Demonstrere overblik og udvise generel indsigt i servicevirksomheders konkurrence- og handlingsparametre og herunder blandt andet styring af kvalitet og leverance.
  • Anvende fagets teori og modeller på praktiske erhvervsøkonomiske beslutningssituationer og problemstillinger i servicevirksomheder.
Forudsætninger
Faget Erhvervsøkonomi skal være bestået som forudsætning for at kunne deltage i eksamen. Hvis Erhvervsøkonomi ikke er bestået, skal man som minimum være tilmeldt eksamen i det obligatoriske fag, før man kan eksamenstilmeldes.
Eksamen
Serviceøkonomi:
Prøveform Mundtligt med skriftligt forlæg
Karakterskala 7-trins-skala
Censur Bi-eksaminator
Eksamensperiode Forårstermin
Hjælpemidler Uden forberedelse
Varighed 30 minutter
Eksamen tager sit udgangspunkt i en af den studerende udarbejdet synops på max 5 normalsider og omfatter hele fagets pensum. Der gives en samlet karakter på baggrund af både synops og den mundtlige præstation.
Forudsætninger for indstilling til eksamen
Faget Erhvervsøkonomi skal være bestået som forudsætning for at kunne deltage i eksamen. Hvis Erhvervsøkonomi ikke er bestået, skal man som minimum være tilmeldt eksamen i det obligatoriske fag, før man kan eksamenstilmeldes.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Valgfaget Serviceøkonomi bibringer den studerende et udvidet erhvervsøkonomisk fundament for forståelse, analyse, beslutningstagen, planlægning og udvikling indenfor servicevirksomhed. 
Faget bygger især videre på faget Erhvervsøkonomi på HD 1. dels obligatoriske del gennem en udvidelse af det teoretiske fundament og anvendelse heraf på servicevirksomheder og sektorer.
Samtidig inddrages nært beslægtede og relevante temaer for servicevirksomheder, for eksempel temaer fra marketing og operations management, dog således, at erhvervsøkonomien udgør det centrale teoretiske fundament og det gennemgående referencepunkt i fagets indhold og opbygning.
De centrale temaer for faget Serviceøkonomi er:
• Servicebegrebet, servicekarakteristika, servicevirksomheden og sektoren samt dens placering i samfundet
• Brug af erhvervsøkonomiske modeller og teorier på servicevirksomheder samt de særlige problemstillinger
• Servicevirksomhedens konkurrenceparametre og konkurrenceintensitet
• Strukturering og styring af serviceleverancen og herunder servicepolitik og -strategier, kapacitetsplanlægning og værdikæder
• Servicemarketing, kundeorientering, servicekvalitet og kvalitetsparametre, prissætning af serviceydelser og elasticitetsbegreber
• Udvikling af servicestrategier, valg, implementering og monitorering

Undervisningsformer
Vekslen mellem storhold og holdundervisning med dialog.
Sidst opdateret den 24-10-2012