English   Danish

2012/2013  DIP-HF05  Corporate Finance

English Title
Corporate Finance

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Placering Forår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HD (FIN)
Kursusansvarlig
  • Thomas Meinert Hersom - Institut for Regnskab og Revision
Fagområde/Category
  • Finansiering/Finance
Sidst opdateret den 03-09-2012
Læringsmål
Fagets overordnede mål er at give de studerende solide kompetencer med henblik på at kunne identificere, analysere og håndtere de komplekse finansieringsmæssige udfordringer som virksomheder møder i praksis. Fagets fokus er på at bibringe de studerende indsigt i finansiel teori med umiddelbar relevans for selskabers økonomifunktion, og gøre dem i stand til at diskutere og udarbejde konkrete anbefalinger vedrørende selskabers valg af finansieringsstruktur.

Ambitionen er at forankre en fundamental viden om finansieringsteoriens begreber, modeller, metoder og værktøjer hos de studerende.
Eksamen
Corporate Finance:
Prøveform Skriftlig stedprøve
Karakterskala 7-trins-skala
Censur Ekstern censor
Eksamensperiode Forårstermin
Hjælpemidler Uden hjælpemidler
Varighed 4 timer
Eksamen er en fire timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler. Der vil dog blive udleveret en formeloversigt som også vedhæftes eksamensopgaven.

I tilfælde af omeksamen kan denne afholdes som mundtlig eksamen, såfremt underviser og studieleder vurderer, at dette er mest hensigtsmæssigt, fx fordi der kun er få tilmeldte.

Eksamen er individuel, og bedømmelsen sker efter 7-trins skalaen.

Forudsætninger for indstilling til eksamen
Der stilles i semesteret en obligatorisk godkendelsesopgave i faget. Godkendelsesopgaven skal bestås, for at blive indskrevet til eksamen.
Kursets indhold, forløb og pædagogik
Faget bygger videre på 5. semesters faget Portfolio Analysis. Det er nemlig porteføljeinvestorernes afkastkrav, der skaber selskabernes kapitalomkostning, og investorernes vægtning af aktier og obligationer er identisk med virksomhedernes kapitalstruktur, blot set fra den anden side af markedet.

Faget kan opdeles i følgende 3 hovedområder:
  1. Selskabers valg af kapitalstruktur
  2. Selskabers valg af udbyttepolitik
  3. Emner i Corporate Finance
 
Fagets første hovedområde sætter fokus på virksomhedernes valg af finansiering. Centrale modeller til forståelse af selskabers valg af kapitalstruktur vil blive gennemgået og diskuteret. Området vil behandle de gængse kapitalformer – egenkapital og fremmedkapital – og bibringe de studerende en indsigt i hvordan selskabets kapitalomkostninger opgøres samt deres indflydelse på værdien af virksomheden.

I fagets andet hovedområde vil betydningen af selskabernes valg af udbyttepolitik blive diskuteret under forskellige forudsætninger, og de studerende vil få kendskab til forskellige divergerende synspunkter vedrørende valg af udbyttepolitik.

Fagets tredie og sidste hovedområde behandler en række spændende og vigtige emner med stor relevans for virksomheders økonomifunktion. Blandt disse kan nævnes:
  1. Værdiansættelse af virksomheder ud fra DCF modellen
  2. Fusioner & Opkøb
  3. Corporate Governance og Principal-Agent teori
  4. Værdibaseret ledelse og måling af shareholder value
  5. Real-optioner
  6. International Finansiering
  7. Leasing
 
Undervisningsformer
Undervisningen er tilrettelagt som en forelæsningsrække bestående af i alt 40 undervisningstimer. Hver undervisningsgang er centreret om nogle udvalgte kapitler i lærebogen eller artikelsamlingen. Det tilsigtes at skabe et overblik over fagets teori samt at forklare vanskeligt tilgængelige passager på en så let forståelig måde som muligt. Der vil blive inddraget eksempler fra praksis, hvor det findes relevant, og der vil være mulighed for at de studerende kan byde ind med egne erfaringer.

Undervisningen vil omfatte et antal øvelser inden for faget som i høj grad vil fungere som eksamensforberedende undervisning. Øvelserne vil træne de studerende i at anvende den tilegnede teori på konkrete problemstillinger.

Der stilles i semesteret endvidere en obligatorisk godkendelsesopgave i faget. En godkendelse af denne opgave er en forudsætning for indskrivning til eksamen.
Foreløbig litteratur
Brealey, Myers & Allen: Principles of Corporate Finance, 10. Udgave

Artikelsamling til faget
Sidst opdateret den 03-09-2012