English   Danish

2012/2013  KAN-CMF_I22  Immateriel økonomi/kulturel økonomi

English Title
Immateriel economy/cultural economy

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Placering Forår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi, MSc
Kursusansvarlig
  • Alexander Carnera - Institut for Ledelse, Politik og Filosofi
Fagområde/Category
  • Innovation og entreprenørskab/Innovation and entrepreneurship
  • Markedsføring/Marketing
  • Oplevelsesøkonomi og serviceledelse/Experience economy and service management
Sidst opdateret den 08-10-2012
Læringsmål
Bedømmelsen i faget Immateriel økonomi foretages på baggrund af en skriftlig essayeksamen, hvor den studerende gennem et selvvalgt empirisk materiale skal forholde sig analytisk, problematiserende og kritisk til en eller flere af de præsenterede immaterielle produktområder og kombinere dette med de strategiske og ledelsesmæssige udfordringer der knytter sig til produkternes eksponering, kommunikation, afsætning samt deres sociale- og æstetiske værdiskabelse. Den studerende forventes
  • At kunne udvælge, udpege, og reproducere pensum fra faget, som er relevant for den udvalgte produktcase
  • At kunne reflektere og uddrage konklusioner og vurderinger gennem analyse af måder at lede og organisere immaterielle produkters markedsføring og værdiskabelse
  • At kunne foretage en filosofisk-teoretisk humanistisk analyse af en eller flere forskellige måder hvorpå et immaterielt produkt (f.eks arkitektur og design) ledes og organiseres
  • samt skabe forbindelser mellem fagets pensum, udvalgte måder at lede og organisere immaterielle produkter, og den udvalgte case.
  • At kunne foretage bredere kultur- og socialiseringsanalyser der inkluderer den politiske, sociale- og æstetiske dynamik, herunder entrepreneurship og visionsindustrier som er kendetegnende for den immaterielle økonomi
  • At kunne foretage en kritisk evaluering af analysens gyldighed og konsekvenser
  • At kunne sammenligne og reflektere over fagets pensum i forhold til case
Eksamen
Immateriel Økonomi:
Prøveform Skriftlig hjemmeopgave
Karakterskala 7-trins-skala
Censur Bi-eksaminator
Eksamensperiode Maj/juni
Hjælpemidler Med alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Varighed Se detaljerede bestemmelser nedenfor
Eksamen er en individuel skriftlig opgave (essay) på max. 12 normalsider. Ved bedømmelsen medvirker også bi-eksaminator.

Syge-/omprøven har form af en 48-timers individuel opgave på max. 10 normalsider. Ved bedømmelsen medvirker også bi-eksaminator.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget har et dobbelt formål. På den ene side skal det give de studerende indsigt i forskellige måder, hvorpå forandringen af varekultur, æstetiske oplevelser, sansninger og forbrugskultur skaber en immateriel økonomi, og på den anden side skal det opøve de studerendes færdigheder til at foretage sociologiske og filosofiske analyser som kendetegner de ledelsesmæssige og strategiske udfordringer indenfor en sådan økonomi.


Faget er delt op i to hoveddele, den første består af en samfundsdiagnose der introducerer til økonomiens immaterialitet, til varebegrebets nyere historie samt til forholdet mellem økonomi, kultur og politik; den anden hoveddel består af tematiske forelæsninger og nedslag, eksempelvis branding, arkitektur, foto og film, der viser konkrete måder hvorpå varen og forbruget strategisk, organiseringsmæssigt og ledelsesmæssigt kommer til udtryk i produktionsforhold, afsætningsforhold, eksponeringsforhold og innovation mellem virksomhed og omverden. Herunder de menneskelige, æstetiske og politiske konsekvenser.
 

Den studerende skal udarbejde en skriftlig essayeksamen, som inddrager en specifik vareanalyse konsumptionssituation eller virksomhedscase, og som bygger på en kombination af økonomiske, filosofiske, kulturelle og sociologiske tekster. De studerende vil i faget blive trænet til analytisk at kunne kombinere disse forskellige perspektiver og omsætte dem i forhold til et empirisk materiale.

Undervisningsformer
-
Foreløbig litteratur

1.Immateriel økonomi, kulturel økonomi. En introduktion

(Forelæser: Alexander Carnera, 2 timer)

Gran og Depaoli: Kunst og kapital (uddrag), Pax 2004

Amin & Thrift: Cultural Economy, I: The Blackwell Cultural Economy Reader, Amin & Thrift (eds.), Blackwell 2004.

Lury & Lasch: Global Cultural Industry. (Uddrag)

Maurizzio Lazzarato: Immaterial labor. Ed. Virno and Hardt. I Potential politics. (Forudsat)

Zournazi, Mary: Navigating Movements. A conversation with Brian Massumi. I: Hope, Zournazi, Routledge 2002.

 

2. Immateriel økonomi og social værdiskabelse (3 timer)

Virno: ”Labor, Action, Intellect” i A Grammar of the Multitude Semiotexte. 2002. 22 sider.

Høstaker, Roar: Gabriel Tarde, Postfordismen og det sociales ontologi. Distinktion 9, 2004.

 

3. Varesamfund, shopping, byliv: Walter Benjamin og oplevelsesøkonomiens fødsel.(3 timer)

Benjamin: Passageværket. Bind 1. Rævens sorte bibliotek. 2007. (uddrag)

Benjamin: Kunstværket I den tekniske reproduktions tidsalder. K&K nr. 1, 1994.

Carsten Thau: Arkitekturen som tidsmaskine.

 

4.Branding, viral marketing og social produktion (3 timer)

Arvidsson, Adam: Creative Class or Administrative Class? On Advertising and the ‘Underground' : http://www.ephemeraweb.org/journal/7-1/7-1arvidsson.pdf

Celia Lury. Brand. (Uddrag).

Massumi-tekst (læses igen her).

 

5. Foto

Susan Sontag: Om fotografi. Pax Forlag. Oslo. 2004. [1977] pp. 10-39.

Guthey, Eric; Jackson Brad: ”CEO Portraits and the authenticity Paradox. Management Studies. 24 (5) 1057-1082. 2005.

Roland Barthes: Det lyse kammer. Rævens sorte bibliotek. 1994. Uddrag.

 

 

6.Auraproduktion og entrepreneurship (3 timer)

Benjamintekst om kunstværket i den tekniske reproduktions tidsalder læses igen her.

Ivar Björkman: Sven Duchamp – expert på auraproduktion. Om entrepreneurship, visioner, konst och företag. 1998.

Hjordt, Daniel:”The Event of Disorientation as a Space for Inventing new Practices’. In Entrepreneurship & the Experience Economy. Ed. D. Hjort and M. Kostera. Copenhagen Business School Press. Copenhagen.

Refn et. Al. ”Innovation and postproduction.” i Journal of creative management. Vol 15 Nr. 3. 2006.

 

7. Arkitektur, byrum og ledelse. (3 timer)

Böhme: City-space and atmosphere.

Malou Juelskjær & Dorthe Staunæs: !Kreativitet og ledelse. En læsning af fænomenet igennem potentialitetsledelse” CHARA – Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010).Download fra nettidskrift: www.chara.dk

Engberg Pedersen et.al: At se sig selv sanse. Samtaler med Olafur Eliasson. Informations forlag. 2004. Uddrag.

Michel De Certeau: ”Vandringer i byen” i Sted. Red. Anne-Marie Mai & Dan Ringgaard. 2010.

Henri Lefebvre: ”Set fra vinduet” i Sted. Red. Anne-Marie Mai & Dan Ringaard. 2010.

 

 

8. Kreativitet, innovation og social værdiskabelse. (3 timer)

Raffnsøe, Sverre: “At spænde for ben et perfekte.” i Turbulens. 1. Udgave. / Maj 2009.

Ann-Christina Lange: “Between Provocation and Purity” (Work in progress).

Steen Nepper Larsen. “Der er noget på spil – tanker om kreativitet.” i CHARA.Journal of Creativity, Sponteneity and Larning. Vol 1, nr. 1. (2010). Dowload fra nettidsskrift: www.chara.dk

Alexander Carnera: “Giacometti and the gesture of creative life.” I CHARA. Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, 4. (2010). Download fra nettidsskrift. www.Chara.dk. temanummer: Kreativitet og ledelse.

Suppl. Litteratur: Lars Geer Hammershøj: ! Ledelse af kreative kræfters selvledelse”. CHARA – Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010).Download fra nettidsskrift: www.chara.dk

Suppl. Litteratur: Jens Skou Olsen: ”Creativity and Learning – Educating the Creative Mind”. CHARA – Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 3 (2010). Download fra nettidsskrift: www.chara.dk

 

 

9. Opgaver og essayskrivning.

Sidst opdateret den 08-10-2012