• Identificere makrosociale udviklinger og hvad det er, som driver disse udviklinger og tolke, hvad de kan indebære for en konkret organisation eller virksomhed.
• Anskue hvilke påvirkningsmuligheder, man har for - på virksomheds- eller på større kollektive foreningsniveau - at påvirke disse udviklinger eller deres lokale konsekvenser.
• Identificere konkurrerende og modsatrettede udviklinger i samfundet og verden og se, hvilke handlingsmuligheder dette åbner for.
• Identificere og være i stand til at tage stilling til de etiske problemstillinger.
• At kende både den aktuelle juridiske regulering af de udvalgte emne, som er behandlet i faget, og de politiske processer som ligger bag lovgivningen på nationalt og EU niveau.

Faget fokuserer på de makrofaktorer, som påvirker HRM og stammer fra tre forskellige "sfærer" – for det første de makro-økonomiske ændringer på både nationalt og globalt niveau, for det andet de grundlæggende socio-kulturelle forandringer i samfundet, som påvirker vores opfattelse af arbejde og personlig udvikling, og for det tredje de krav og forskrifter fra den politiske sfære (national eller EU), der udgør den ydre ramme, HRM opererer indenfor.

Fagets formål
Hovedformålet med faget er at give et overblik over tre vigtige makro niveau områder eller sfærer, som danner HRMs yderste ramme og har stor indflydelse på virksomheder og organisationer. Faget giver en forståelse for, hvordan politiske, økonomiske og kulturelle udviklinger på nationale og internationale niveauer stiller udfordringer til HRM, samt hvordan HRM på virksomhedsniveau og som en national og international organiseret profession kan påvirke den politiske, økonomiske og kulturelle udvikling.

Fagets indhold
Faget omfatter tre store og brede områder på makroniveau. Omfanget indebærer, at det kun er muligt at foretage korte nedslag i de tre områder og se, hvordan processer i de tre områder spiller sammen. I det politiske område er mulige nedslagspunkter: Beskæftigelsespolitik, socialinklusion på arbejdsmarkedet, mangfoldighed og ligestillingspolitik, internationale bevægelighed af arbejdskraft, at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet, sundhed, læring og uddannelse. I det kulturelle område kigges der på individualiseringsprocessen og dens konsekvenser, work-life balance, meningsfuld arbejde, kreativitet og ekspressivitet i arbejde. I det økonomiske område ses der på, hvordan nationale, regionale og globale konjunkturer påvirker HRM, globalisering, det globale arbejdsmarked, specialisering og fleksibilitet. Udover de samfundsvidenskabelige analyser, som anlægges i faget, er der også plads til etiske overvejelser i tilknytning til de emner, som belyses i faget. Eftersom meget makrosocial analyse og flere af de studier, som er den empiriske basis for faget, benytter kvantitativ metode, fokuseres der i den understøttende metodeundervisning i faget på kvantitativ analyse. Fagets juradel belyser den danske og EU retslige regulering af udvalgte emner, som behandles under kursen såsom: Ligestilling, mangfoldighed, arbejdskraftens bevægelighed, fleksibilitet og arbejdstid mm.

Adler, P. (2001). ‘Market, Hierarchy and Trust: The knowledge economy and the future of capitalism’. Organization Science 12(2): 215-234.
D’Art & Turner (2006). ‘New working arrangements: Changing the nature of the employment relationship’. International Journal of Human Resource Management 17(3): 523-538.
Dobbin & Sutton (1998). ’The strength of the weak state’. American Journal of Sociology, 104(2): 441-476.
Friedman, B. (2007). ‘Globalization implications for Human Resource Management Roles’. Employee Responsibilities & Rights Journal 19: 157-171.