|
Fagene Filosofi 1 – 3 er de grundlæggende filosofiske fag i
HA(fil.) studiet. Her lægges den almene filosofiske grund for såvel
HA(fil.) og CM(fil.) studiet. Fagene er den vigtigste ressource når
den studerende skal forstå, hvordan filosofiske problemstillinger
er blevet diskuteret tidligere i historien, og hvordan de alle har
en genealogi, som strækker sig fra antikken til vor tid.
Fagene Filosofi 1 – 3 er en indøvelse i filosofisk tænkning og
metodologi. Indøvelsen foregår ved at arbejde med store klassiske
tekster og herigennem se og forstå, hvordan de store filosoffer i
den filosofiske tradition til stadighed har forsøgt at finde nye
løsninger på grundlæggende filosofiske problemstillinger, som først
blev formuleret i den klassiske græske filosofi. Denne indøvelse i
filosofisk tænkning skal bibringe den studerende en indøvelse i
filosofisk hermeneutik, forstået som en stadig ny tolkning af den
filosofiske tradition i lyset af nutidens problemstillinger.
Fagene Filosofi 1 – 3 er en indøvelse i kritisk tænkning. Den
filosofiske tradition er en hermeneutisk udfordring, som åbner for
en ny og større forståelseshorisont for samtidens filosofiske
problemstillinger. Den overskrider de hermeneutiske ressourcer, der
ligger i nutiden.
Fagene Filosofi 1 – 3 er resourcefag for de andre fag på HA(fil.).
Fagene er den vigtigste ressource, når andre fag skal relateres til
filosofiske problemstillinger. I den filosofiske tradition ligger
der en basis, som siden er blevet empirisk funderet og
differentieret i de forskelligartede samfundsvidenskabelige fag.
Fagene Filosofi 1 – 3 er dannelsesfag. Det er et stadigt nyt
forsøg på indenfor den fastlagte tidsramme at præsentere en samlet
indføring og tolkning af den filosofiske tradition i en spænding
mellem forskellige hermeneutiske perspektiver og horisonter, som
skal opmuntre den studerende til selv som en personlig dannelse at
føre dette forsøg videre i sit studium af de andre fag på HA(fil.).
I fagene Filosofi 1 - 3 gennemgås de væsentlige filosoffer og
filosofiske hovedstrømninger fra antikken til vor tid. I
gennemgangen lægges særlig vægt på etiske, politiske, sociale,
videnskabsteoretiske og økonomiske dimensioner. Med støtte i et
oversigtsværk læses originaltekster på engelsk eller dansk.
Første og andet semester (Filosofi 1 og 2) starter med antikken
(Platon og Aristoteles) og bevæger sig kronologisk frem over
middelalderen, renæssancen og nyere tid frem til ca. 1780. I den
nyere tid inddrages bl.a. rationalismen (f.eks. Descartes og
Spinoza) og empirismen (f.eks. Locke og Hume). Andet semester
slutter med Kant foruden nogle af de første filosoffer og
samfundsteoretikere, der beskæftiger sig med samfundet som et
økonomisk system (f.eks. Adam Smith).
Tredje semester (Filosofi 3) fokuserer på 1800- og 1900-tallets
centrale filosoffer og sociologer og "retninger". Hegel,
Marx, Kierkegaard og Nietzsche inddrages, og retninger som
utilitarisme, fænomenologi, eksistensteori, sprogteori, kritisk
teori og systemteori diskuteres ud fra primære
tekster.
|
|
Der indgår følgende litteratur i
forelæsningsrækken:
Grundbog:
Gunner Skirbekk ogNiels Gilje,Filosofihistorie,
På Bokmål,2. udgave, 2. oplag,Universitetsforlaget, Oslo 2009.
Den litteratur, som indgår i kompendiet, er markeret med et
(K).
I kurset indgår derudover uddrag af følgende bøger, som er anført
i kompendiet:
John Locke, Anden afhandling om styreformen,Det lille
Forlag, København1996.
Jean-Jacques Rousseau, Samfundskontrakten, Det lille
Forlag, København 2007
Immanuel Kant,Prolegomena, Det lille Forlag,
København 2002.
Immanuel Kant, Grundlæggelse af sædernes metafysik,
Hans Reitzels Forlag, København 2005.
Hegel, Retsfilosofi, Det lille Forlag, København 2004.
John Stuart Mill, Utilitarisme, Det lille Forlag,
København 1995 eller 2008.
1. Forelæsning(uge 2): v /
SPINOZAS ETIK OG POLITISKE FILOSOFI
(K): Uddrag af Benedikt de Spinoza,
En afhandling om Staten og Teologisk-politisk
Afhandling,Berlingske Filosofi Bibliotek, København, 1965, s.
71-111; 193-203.
(K):Spinoza, Etik, København 1933, s. 3-4; 77-78.
I alt 54s.
2. Forelæsning:(uge 3): v /
LOCKE’S POLITISKE FILOSOFI
Uddrag af John Locke,
Anden afhandling om styreformen, Det
lille Forlag,1996, s. 29-59; 86-88; 99-122; 152-163.
3. Forelæsning (Uge 4): v/
EMPIRISME:
(K):John Locke, Et essay om den
menneskelige forstand, Berlinske
Filosofi Bibliotek, København, 1965, s. 66-100; 256-257.
(K):George Berkeley, En
afhandling om principperne for den
menneskelige erkendelse, Berlingske Filosofi Bibliotek,
København, 1967, s. 56-72.
4. Forelæsning:(uge 5): v /
HUME’S MORALFILOSOFI OG ERKENDELSESTEORI
(K) Uddrag af David Hume,
A: Undersøgelse af moralens almindelige principper, s.
155-161; 199-227 og A Treatise of Human
Nature, i:David Hume,Etiske skrifter, Oslo 1993, s. 87-89.
B: Et resumé af afhandling, i: DavidHume, Berlingske Filosofi Bibliotek, København 1966,
46-64; 228-231.
5. Forelæsning:(uge 6): v /
ADAM SMITH - FRA MORALFILOSOFI TIL ØKONOMISK OG POLITISK
SAMFUNDSFILOSOFI
(K) Uddrag af Adam Smith,
The Theory of Moral Sentiments, Indianapolis 1982, s.
5-19; 61-69; 82-89.
(K) Uddrag af Adam Smith,
Nationernes velstand, København, 1976, s. 5-6; 51-62.
6. Forelæsning:(uge 7): v /
ROUSSEAUS SAMFUNDSFILOSOFI
Uddrag af Jean-Jacques Rousseau, Samfundskontrakten, Det
lille Forlag, København 2007, Bog I; II, 1-8; III, 1; III,12-18;
IV, 6-7.
7. Forelæsning:(uge 8): v /
KANTS TEORETISKE FILOSOFI
Immanuel Kant,
Prolegomena, Det lille Forlag, 2002, Indledning og § 1 - §
51
8. Forelæsning: (uge 9): v /
KANTS PRAKTISKE FILOSOFI
Immanuel Kant, Grundlæggelse af sædernes metafysik, Hans
Reitzels Forlag, 2005, s. 31-88
(K):Immanuel Kant, The Metaphysics of
Morals, i: Immanuel Kant, Practical Philosophy,
Cambridge University Press, Cambridge 1996, s. 386-397; 455-461.
9. Forelæsning: (uge 10): v /
HEGELS RETSFILOSOFI
Uddrag af Hegel, Retsfilosofi,
Det lille Forlag, København 2004, § 182 – § 210; § 230 - § 246; §
249 – § 257; § 258, linje 1-7; § 259.
10. Forelæsning: (uge11): v /
MARX’ SAMFUNDSFILOSOFI
(K): Uddrag af Karl Marx, Økonomi og
Filosofi, Ungdomsskrifter, udgivet af Villy Sørensen,
Gyldendal, 1962, s. 51-66; 91-93.
- Kritik af Hegels retsfilosofi (1844), s. 51-66.
- Teser om Feurbach (1845), s. 91-93.
Uddrag af Karl Marx, udgivet af Johs. Witt-Hansen,
Berlingske Forlag 1970, s. 109-120, 163-167, 181-185, 195-207,
207-227.
- Den Tyske Ideologi (1845/46), s. 109-120.
- Bidrag til kritikken af den politiske økonomi, Forord (1859),
s. 163-167.
- Kapitalen, Bind I, Forord til første oplag (1867), s.
181-185.
- Kapitalen, Bind I, Varens Fetichkarakter og dens hemmelighed,
s. 195-207.
- Kapitalen, Bind I, Forvandlingen af penge til kapital,
Modsigelser i den almindelige formel for kapital, s.
207-227.
11. Forelæsning: (uge 12): v /
UTILITARISME John Stuart Mill,
Utilitarisme, Det lille Forlag, 1995 eller 2008, kapitel
1-5.
Eller engelsk udgave, f. eks. John Stuart Mill,
Utilitarianism, Broadview Press, chapter 1-5
12. Forelæsning: (uge 14): v /
KIERKEGAARDS EKSISTENSFILOSOFI
(K): Søren Kierkegaard, Sygdommen til
Døden, første afsnit, Gyldendal 1964, s. 65-128 og Frygt
og bæven, ”Problemata, Problema I, Gives der en teleologisk
suspension af det Ethiske?”, Gyldendal 1964, s. 7, 51-62.
|
Permalink