English   Danish

2013/2014  BA-HAK_MEDI  Kommunikationsteori- og strategi: Medieudvikling og digital kommunikation

English Title
Development of Media and Digital Communication

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Placering Efterår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation, BSc
Kursusansvarlig
  • Karl-Heinz Pogner - Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse (IKL)
Primære fagområder
  • Kommunikation/Communication
  • Ledelse af Information og Videnledelse/Management of Information and Knowledge Management
  • Organisation/Organization
Sidst opdateret den 11-07-2013
Læringsmål
-Den studerende skal være i stand til at demonstrere overblik over udvalgte medieteorier og teorier om informations- og kommunikationsteknologiens betydning for samfund, organisationer og individer.
-Den studerende skal være i stand til at anvende disse teorier til at analysere en konkret problemstilling i forbindelse med en organisation inden for mediekommunikation og / eller digital kommunikation.
-Den studerende skal være i stand til at beskrive og undersøge en selvvalgt empirisk case til at demonstrere sin empirisk og teoretisk viden og sine analytiske færdigheder.
- Den studerende skal i sin selvstændige analyse kunne koble viden om organisation, medier og kommunikation og forklare deres indbyrdes sammenhæng vha. af analysen af den indsamlede empiri. Kvalitet af analysen omfatter både argumentation, dokumentation og konsistens.
- Den studerende skal være i stand at forklare fagets begreber (repræsenteret i pensum) og deres betydning i forhold til hinanden og i forhold til casen.
- Den studerende skal være i stand til at reflektere over fagets teorier om samspil mellem samfund, medier/teknologi og kommunikation i forhold til den konkrete empiri – og omvendt. Herunder skal den studerende kunne begrunde valg af teorier i forhold til casen, sammenligne teoriens udsagnskraft i forhold til den valgte empiri og forstå de indsamlede datas særpræg og beskaffenhed.
- Dens studerende skal være i stand at formidle analyserne på en velstruktureret, flydende, korrekt og fagsprogligt adækvat måde.
Prøve/delprøver
Kommunikationsteori- og strategi: Medieudvikling og digital kommunikation:
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeprøve, grupper bestående af max. 5 studerende
En individuel mundtlig eksamen på baggrund af gruppesynopsis. Den mundtlige eksamen varer 20 minutter. Der sættes en afleveringsfrist for synopsen af studiesekretariatet, men arbejdet med synopsen kan påbegyndes når som helst inden for denne dato.
Synopsen, der i kort form skitserer en problemstilling inden for fagets pensum vha. en selvvalgt case-organisation og som sammen med pensum danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, skal skrives i grupper på 4-5 personer. Synopsen indgår i bedømmelsesgrundlaget. Ved bedømmelsen af prøven indgår den studerendes stave- og formuleringsevne i bedømmelsesgrundlaget. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen. Bedømmelsen foretages på baggrund af den mundtlige præstation.
Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære eksamen.
Omfang af skriftligt produkt Max. 5 sider
4 personer skriver max 5 normalsider, 5 personer skriver max 6 normalsider. Én person skriver ved individuel aflevering max 3 sider.
Opgavetype Synopsis
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Uden forberedelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Vintertermin
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
For sygeprøve gælder følgende bestemmelser: For studerende, der har deltaget i udarbejdelse af synopsen, men er syg ved den mundtlige eksamen, er sygeprøven en ny mundtlig eksamen på baggrund af den allerede udarbejdede synopsis. Studerende, der ikke har deltaget i udarbejdelse af synopsis på grund af sygdom, skal indlevere en synopsis forud for den mundtlige sygeprøve.
For omprøve gælder følgende bestemmelser: Studerende der ikke består den ordinære eksamen skal indlevere en ny synopsis forud for den mundtlige prøve.
Der er ikke automatisk tilmelding til syge/omprøven og rettidig tilmelding er senest 2 uger før eksamen afholdes.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget ”Medieudvikling og digital kommunikation” skal give de studerende indblik i historiske, organisatoriske og teoretiske forhold, der vedrører interpersonelle medier og massemedier samt digital kommunikation. Udgangspunktet er samfundsmæssige aspekter samt organisationernes forhold til – og strategiske brug af medierne. Der fokuseres bl.a. på de digitale medier (herunder Internet og Intranet) idet disse i særlig grad følges af nye muligheder og udfordringer for virksomheder, organisationer og de ”gamle” massemedier.
De studerende skal danne sig en forståelse for disse medietyper og ikke primært beskæftige sig med design og teknik. Dog vil disse emner blive berørt i en grad, der gør det muligt at forstå – og kommunikere med – relevante faggrupper og interessenter.
Efter tredje semester skal den studerende have en forståelse for kommunikationsmediernes betydning for kommunikativ praksis generelt set og i særdeleshed være i stand til at analysere konkrete problemstillinger inden for mediekommunikation og digital kommunikation samt at analysere og optimere en organisations syn på og brug af medier. Denne viden og disse færdigheder vil også bidrage til løsning af opgaver i forbindelse med 2. årsprojektet.

Undervisningsformer
Faget omfatter en forelæsningsrække og en holdøvelsesrække. I det omfang, det er muligt - tilstræbes dialogiske elementer også i forelæsningerne, men det er først og fremmest holdøvelsesundervisningen, der er grundlæggende dialogisk og studenter-orienteret og forudsætter i endnu højere grad de studerendes aktive forberedelse og deltagelse. En SeminarDag/ PraksisDag fokuserer særligt på erfaringer med intern kommunkation i konkrete organisationer. Desuden arbejdes der jo løbende i kommunikationsværksstederne mere praktisk og praksisreflekterende med digital kommunikation.

I øvelserne uddybes forelæsningens teoretiske emner og der arbejdes derudover med cases eller undersøgelser. Cases og undersøgelser supplerer det overblik, som forelæsningsrækken giver, og/ eller udprøver forelæsningens teoretiske perspektiver og koncepter.

I øvelserne afleveres der også en gruppesynopsis for at øve sig i at skrive en synopsis som oplæg for en mundtlig eksamen. Denne prøvesynopsis skrives af 4-5 studerende. For at kunne give feedback til prøvesynopsen i undervisningen, skal grupperne dannes inden for holdet. Denne prøvesynopsis er en god mulighed til at forberede sig til eksamen, som jo sammen med pensum tager udgangspunkt i en gruppesynopsis (se eksamen).

Arbejdsbelastning:
Forelæsninger/​øvelser: 42 timer
Forberedelse: 74,25
Eksamensaktiviteter: 90 timer
Total: 7,5 ECTS / 206,25 SAT
Foreløbig litteratur

Endeligt pensum offentliggøres på CBSLearn inden semesterstart.
Der udgives  2 kompendier med tekster af bl.a. Castells, Højberg Christensen, Cornelissen, Flyverbom, Fulk, Schultz Hansen, Hjarvard, Dinesen, Gladwell, Svarre, Anderson, Luhman, Brink Lund, McLuhan, Meyrowitz, Pogner, Singh, Qvortrup, Seufert, Sitkin, Tuchman, Winston.

Sidst opdateret den 11-07-2013